Logo

Egeskov

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Egeskov

 

• Region Syddanmark, Sydfyn, Faaborg-Midtfyn Kommune. 10 km syd for Ringe

• Adresse: Egeskov Gade 18, 5772 Kværndrup. Telefon: 62 27 10 16

• Offentlig adgang til park og hovedbygning. Landbrugsmuseum, veteranbiler m.v. Restaurant/cafe

• Godsejer greve Michael AhlefeldtLaurvig-Bille.

• 795 ha

• Opført 1554. Ombygning og restaurering 1881-86. Restaurering 1928, 1954 og 1987

 

Den aristokratiske og dramatisk beliggende vandborg fra midten af 1500-tallet er i dag Danmarks mest besøgte private herregård: Egeskov og dens omgivelser er blevet folkeeje. En offentlig attraktion af høj international standard har afløst det lukkede og private herregårdsliv.

 

Egeskov   Egeskov

 

Egeskov

 

• Bygningen

Egeskov er opført omkring 1554 af rigsmarsken Frands Brockenhuus. I en overgangstid, hvor renæssancens mere fredelige herregårdsanlæg med Hesselagergård i spidsen var ved at slå igennem, blev Egeskov opført som et udpræget forsvarsanlæg af en bygherre, der kendte til krigens håndværk.

Borgen står på svære ege pæle, nedrammet i en sø. Murene, der hviler på en kampestenssokkel, rejser sig direkte fra søens vandspejl. En høj kælder og derover to etager med loft og vægtergang er opført i røde munkesten som et rektangulært, bredt dobbelthus under parallelle teglhængte sadeltage.

 

Dobbelthustypen er inspireret af hollandske og tyske hansestæders købstadshuse med de smalle gotiske blændingsgavle vendt mod gaden. Bindingsværksgården Fraugdegård ved Odense er eneste danske parallel. Men der er en slående lighed med det umiddelbart syd for grænsen liggende og ikke meget yngre Glücksburg (Lyksborg), hvis tre sammen byggede gotiske renæssancehuse rejser sig direkte fra søen.

 

Egeskovs middelalderpræg er i nogen grad et resultat af restaureringen i 1880'erne. Her blev de gotiske kamtaksgavle »genskabt«, og de runde hjørnetårne på hovedbygningens østside blev forhøjet og forsynet med de spidsafsluttede tårnhatte. Vestfacadens indgangsparti med et firkantet trappetårn og de to hjørnetårnes placering på østsiden følger, ligesom hovedbygningens syd-nord orientering, nøje Hesselagergårds plan. Den kgl. bygmester, Morten Bussert, der formentlig medvirkede ved opførelsen af Hesselagergård, kan således godt være den, der udformede Egeskovs grundplan. Men han oplevede ikke det færdige resultat, idet han døde i 1553. Som ved Hesselagergård førte en vindebro direkte til porttårnet. Forsvarshensynet understreges af tårnenes placering med henblik på dækning af alle borgens sider. Dertil kommer et utal af skydehuller samt karnapper over portalen med skoldehuller vendt mod indtrængende fjender. De rundbuede friser med udkraget murværk mellem etagerne er gentagelser fra Rygård, Ørbæklunde og Hesselagergård. Man har betegnet Egeskovs byggestil som gotisk renæssance.

 

Til renæssancetrækkene hører det markante profilerede dobbeltbånd, der er lagt omkring hele bygningen mellem den høje kælder og stueetagen, dertil de rundbuede blændinger i gavlene der egentlig er formet som basis for vælske gavle (fjernet ved restaureringen i 1880'erne) og endelig vinduernes kurvehanksbuede indfatning.

 

Egeskov gennemgik en omfattende ombygning 1884-86 ved den svenske arkitekt Hugo Zetterwall. Det var på et tidspunkt, da danske arkitekter i den historiske rekonstruktions ånd ødelagde mange danske og en hel del tidligere danske herregårde i Skåne, det sidste sted ofte i samarbejde med Zetterwall. Zetterwall på sin side fik ret frie hænder på Egeskov, men resultatet er ikke så ringe endda. Rigtignok blev de svungne gavle erstattet med kamtakker og tårnene forhøjet. Men det er vanskeligt at argumentere imod, at der dermed skabtes et helstøbt bygningsværk. I forlængelse af indgangstårnet lod Zetterwall opføre en spærremur med tårn, muligvis inspireret af Dallund på Nordfyn. Det murede indgangsparti blev nedrevet allerede i 1928, hvorimod den nygotiske portbygning, opført 1881, ved voldgravsbroen syd for hovedbygningen er bevaret. Egeskov er blevet restaureret af H.H. Engqvist i 1950'erne og senest i 1987 af Per Axelsen.

 

Egeskov

Udsigt fra Egeskovs hovedbygning mod nord med den engelske have til venstre og den franske have til højre med Piet Heins superellipse i forgrunden.

 

PIET HEIN OG EGESKOV

Forfatteren og opfinderen Piet Hein (190S-1996) boede i sine senere år på den vestfynske herregård Damsbo. Multigeniet besøgte ofte Egeskov, hvor han fandt rum for sine kreative ideer. I slutningen af 1980'erne skabte han den populære bambuslabyrint på Egeskov, og omkring 1990 blev hans superellipse opstillet nord for hovedbygningen. I 1989 designede Piet Hein sit spiralsolur » HelixHelios« til Egeskovs park. Uret viser tiden ved at kaste skyggen på sig selv. Piet Heins underfundige livsopfattelse er udtrykt i hans over 10.000 Gruk.

 

• Interiør

Egeskovs indre er delvis åbent for publikum. I stueetagen to rum: den såkaldte jagtstue med bemalede loftsbjælker, to norske jernovne fra 1693 og især afrikanske jagttrofæer fra greve Gregers Ahelfeldt-Laurvig-Billes tid som storvildtjæger i 19S0'erne. Den tilstødende gule stue er domineret af Louis XVI-møbler.

 

Via trappetårnet nås første sal. Der er adgang til de fleste rum. I den langstrakte riddersal, som omfatter det meste af det vestre dobbelthus, afholdes der sommerkoncerter. Dobbelthusets østfløj indeholder en række mindre rum indrettet i forskellige tiders stil, bl.a. musikstuen med chippendalemøblement og klunkestuen med hvad dertil hører fra de gode år mellem 1890 og 1914. Fra de to runde hjørnetårne er fremragende udsigter over voldgrav og parkanlægget »Rigborgstuen« i husets nordøstlige afdeling er navngivet efter Rigborg Brockenhuus, et barnebarn af husets bygherre. Under et ophold ved den unge Chr. 4.'s lystige hof i slutningen af 1590'erne blev hun besvangret af adelsmanden Frands Rosenkrantz af Boller ved Horsens. Ifølge traditionen blev den stakkels pige derefter indespærret af sin far, lensmanden Laurids Brockenhuus, i Egeskovs store hjørneværelse i fem år, skønt det virker ret usandsynligt, at man har kunnet undvære netop dette rum i den daglige husholdning.

 

Øverst i bygningen under svære loftsbjælker er opsat en instruktiv plancheudstilling om herregårdens bygningshistorie og restaurering fra Hugo Zetterwal/s ombygninger i 1880'erne til Per Axelsens i 1987. Fra loftsrummets vinduer kan man ud over den gode udsigt studere Egeskovs enestående loftskonstruktion.

 

Egeskov

Egeskov Slot set fra havesiden. 1991

 

• Omgivelser

Egeskovs park omfatter 28 tdr. land. Her findes noget for enhver smag. Bemærkelsesværdig er urtehaven og fuchsiahaven bag barokhavens høje hække. Urtehaven, der er anlagt af Danmarks store havearkitekt C.Th. Sørensen, udmærker sig med sine højbede, buegange, arkitekten Mogens Lassens hjørnepavilloner og et guldfiskebassin omgivet af rosenbede. Op til haven støder »frugtgården« med æble- og pæretræer og på den rette tid blomstrende fuchsia. C.Th. Sørensens haveanlæg blev åbnet i 1970.

 

Bag ved de regulerede haveanlæg finder man mod øst en bøgelabyrint og en gammel lindealle. Desuden den såkaldte renæssancehave med form klippede buksbom skabt af den franske arkitekt F. Duprat i 1962. Mod nord ligger den engelske have med Piet Heins velplacerede, kendte ellipseformede skulptur.

 

I de store avlsbygninger vest for Egeskovs hovedbygning er indrettet et vognog landbrugsmuseum i de ældste bindingsværksbygninger og lidt fjernere fra hovedbygningen det berømte veteranbilmuseum m.m. Til familieudflugtsmålet føjer sig Piet Heins labyrint og legeplads. I parken finder man også et cafeteria og en restaurant virkningsfuldt indrettet med loggia og rosengård i den gamle herskabsstald.

 

Egeskov

Egeskov Slot fra vandsiden

 

• Historie

Egeskovs navn er ældre end den nuværende borg. Navnet refererer til en nedlagt landsby og ikke til bygningsmaterialet. Borgen tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Skinkel. Bygherren til den nuværende 1500-tals pragtbygning, Frands Brockenhuus, giftede sig i 1545 til Egeskov. Han var født på Bramstrup syd for Odense. Efter reformationen i 1536 trådte Frands Brockenhuus kun 18 år gammel i sejrherren fra grevens fejde, Chr. 3.'s, tjeneste. I 1542 blev han udnævnt til lensmand på Hindsgavl, og fra 1545 besad han den tilsvarende magtfulde position på Nyborg Slot Medlem af rigsrådet blev han dog først i 1562, og snart efter var han en af Fr 2.'s hærførere i Den Nordiske Syvårskrig, først som leder af fodfolket og fra 1567 rigsmarsk. Som sådan stod Frands Brockenhuus i spidsen for det delvis succesfulde vinterfelttog i Sverige 1567-68; men i 1569 gik det galt under belejringen af Varberg. Brockenhuus blev ramt i benet, og koldbrand tog kort efter livet af rigsmarsken i Halmstad.

 

Hans søn, Laurids Brockenhuus, arvede Egeskov, men er i øvrigt mest kendt for sin indespærring af datteren Rigborg.

Jacob Ulfeldt fra Ulfeldtsholm (Holckenhavn), der var gift med en anden af Laurids Brockenhuus' døtre, Birgitte Brockenhuus, købte Egeskov i 1616. Fra Ulfeldterne overgik godset i 1656 til Otte Krag af Skjoldemose. Det sidste mandlige medlem af Kragslægten døde i 1763.

 

I 1784 erhvervede stiftamtmand Henrik Bille (fra 1788 Bille Brahe) Egeskov, og efterkommere ejer stadig dette betagende sted.

 

Egeskov

Mogens Lassens havepavillon i C.Th. Sørensens haveanlæg fra 1970.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1405 Hovedgård tilhørende ridderen Lydeke Skinkel.

1545 Lensmand på Hindsgavl og Nyborg Frands Brockenhuus gifter sig til Egeskov.

1787 Stamhuset Hvedholm med Egeskov tilfalder Henrik Bille, der i 1788 antager navnet Bille Brahe.

1811 Egeskov oprettes som stamhus for Fr. Siegfred Bille Brahe.

1925 Stamhuset Egeskov overgår til fri ejendom.

1967 Veteranbilmuseet på Egeskov åbner.

1994 Michael Ahlefeldt-LaurvigBille overtager som 9. slægtled Egeskov.

 

Egeskovs ejere

(omkr. 1405) – Lydike og Jørgen Skinkel

(omkr. 1470) – Johan Skinkel

(1481-1516) – Otto Skinkel

(1516-1518) – Poul Skinkel

(1518-1533) – Laurids Skinkel Tinhuus

(1533-1536) – Hilleborg Pedersdatter Bille, gift Skinkel Tinhuus

(1536-1545) – Anne Tinhuus

(1545-1569) – Frands Brockenhuus

(1569-1604) – Laurids Brockenhuus

(1604-1615) – Karen Pedersdatter Skram, gift Brockenhuus

(1615-1615) – Hans Pogwish

(1615-1615) – Frands Ulfeldt

(1615-1616) – Jakob Ulfeldt

(1616-1630) – Jakob Ulfeldt

(1630-1632) – Birgitte Brockenhuus

(1632-1632) – Corfitz Ulfeldt

(1632-1646) – Ebbe Ulfeldt

(1632-1648) – Laurids Ulfeldt

(1648-1656) – Oluf Parsberg

(1656-1666) – Otto Krag

(1666-1688) – Anne Rosenkrantz

(1688-1713) – Niels Krag den ældre

(1713-1722) – Niels Krags enke

(1722-1740) – Niels Krag den yngre

(1740-1784) – Sofie Juel

(1784-1789) – Henrik Bille-Brahe

(1789-1810) – Caroline Agnese Raben gift Bille-Brahe

(1810-1857) – Preben Bille-Brahe

(1857-1871) – Frederik Siegfried Bille-Brahe

(1871-1882) – Frantz Preben Bille-Brahe

(1882-1912) – Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1912-1919) – Camille Jessy baronesse Bille Brahe, gift Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1919-1946) – Preben Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1946-1985) – Preben Julius Gregers og Nonni Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1985-1994) – Claus Christian Preben og Louisa Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1994-20xx) – Michael Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 685 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Lykkesholm SlotLykkesholm ligger idyllisk i en dyb, langstrakt sødal. Voldgraven danner en vinkel mod...
• Sandbjerg GodsSandbjergs klassicistiske hovedbygning er opført 1787-88. Bygmesteren var en lokal...
• Damsbo GodsDamsbos hovedbygning består af to parallelle fritliggende langstrakte fløje bundet sammen...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os