Logo

Fjællebro - Fjellebro Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Fjællebro - Fjellebro Gods

 

● Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn Kommune

● Adresse: Sundsgårdsvej 8, 5750 Ringe.

● Ejer: Carsten Haagensen

● Ikke offentlig, Kan ses fra vej

● 177 ha. landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning

● Hovedbygningens nordfløj er opført ca. 1575, syd- og vestfløjen tilføjet ca. 1600-22. Ombygninger og ændringer 1726

 

Fjællebros bøndergods blev under Ebbe Ebbesen Munks ejerskab mellem 1560 og 1622 forøget så markant, at gården blev et af de største avlsbrug på Fyn.

I 1700-tallet var der indrettet en frimurerloge på Fjællebro.

Gården var mellem 1818 og 1900 ophøjet til et stamhus.

Ebbe Ebbesen Munk og hans hustru Sidsel Høeg opførte i første halvdel af 1600-tallet en firefløjet hovedbygning i to etager med tilhørende trappetårn.

Daværende ejer Frederik Siegfried Rantzau lod i slutningen af 1700-tallet trappetårnet og østfløjen nedrive og omdannede derved hovedbygningen til et trefløjet anlæg.

 

 

Hovedbygning

Fjællebros hovedbygning er i 2013 et asymmetrisk trefløjet anlæg, hvis fløje alle er i to etager med helvalmet tegltag. Sydfløjen, der rummer en port, står vinkelret på vestfløjen. I vinklen, hvor de to fløje mødes, er der mod gården er opført et firkantet tårn i to etager. Tårnet har fladt tag. Den nordlige fløj, der oprindeligt var et fritstående hus, er imidlertid trukket længere mod nord end vestfløjens endegavl, hvilket giver anlægget et sit asymmetriske udseende.

 

Nordfløjen er opført af Ebbe Ebbesen Munk i begyndelsen af 1600-tallet. Oprindeligt var fløjen et fritstående enkelthus, og det er opført i røde mursten i krydsskifte på et fundament af kløvede kampesten. Fløjen havde oprindeligt hvælvede kældre, som dog ikke længere er bevarede. Foran nordfløjen stod oprindeligt et trappetårn, men det blev fjernet i slutningen af 1700-tallet, hvor Frederik Siegfried Rantzau renoverede bygningen. 

 

I sine sidste leveår lod Ebbe Ebbesen Munk opføre portfløjen mod syd i samme stil som nordfløjen. En indskrift over porten fortæller, at dette hus stod færdigt i 1622, hvilket var samme år, som han døde.

 

Efter Ebbe Ebbesen Munks død førte hans enke Sidsel Høeg arbejdet videre, og det var således under hendes ejerskab, at vestfløjen blev opført. I samme ombæring lod hun opføre en nu forsvunden østfløj. Fløjen blev lige som trappetårnet fjernet i forbindelse med Rantzaus renovering i slutningen af 1700-tallet.

 

Daværende ejer Philip Ditlev Trampe lod i 1726 hovedbygningen ombygge, hvilket en tavle over nordfløjens dør vidner om. Fjællebros hovedtrappe stammer sandsynligvis fra denne ombygning.

 

Hovedbygningen gennemgik mellem 1912 og 1913 en grundig restaurering ved arkitekt Gotfred Tvede. Den er senest blevet restaureret og moderniseret ved Peter Koch. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Umiddelbart syd for hovedbygningen ligger en lang bindingsværkslænge med stråtag. Længen, der senere blev brugt som herskabsstald, var en del af den avlsgård, som Ebbe Ebbesen Munk lod opføre i begyndelsen af 1600-tallet.

 

Selve avlsgården ligger i dag sydvest herfor. Det var oprindeligt et firlænget anlæg, men længen mod øst er senere fjernet. Det grundmurede anlæg er opført omkring 1880 af daværende ejer Gustav Carl Christian Holck-Winterfeldt. Det er løbende blevet udbygget og moderniseret. Herskabsstalden fra 1622 er fredet.

 

Omgivelser

Fjællebro er opført på et firkantet voldsted og er mod øst, vest og syd omgivet af brede vandgrave. Nord for hovedbygningen er herudover en sø.

Der hører et parkanlæg på ca. syv tdr. land til Fjællebro. Det blev anlagt ved havearkitekt I. P. Andersen i 1909 og rummer flere ældre træer.

 

Historie

Fjællebros ejerforhold kan spores tilbage til 1462, hvor gården ved et mageskifte blev erhvervet af Oluf Bonde. Enken Kirsten Skinkel indgik efter hans død nyt ægteskab med Jep Bild. Gårdens ejerhistorie fra denne tid er dog temmelig usikker, og meget tyder på, at flere ejere har haft part i gården.

 

Efter Kirsten Skinkels død overgik gården til hendes søn fra første ægteskab, Claus Olufsen Bonde, der ejede gården frem til 1530. Han havde dog ligesom sin moder kun ejet en part i gården, da også Ebbe Munk ejede en part i gården i denne periode.

 

Først da Claus Olufsen Bondes datter, Maren Clausdatter Bonde, ægtede Ebbe Munks søn, Ebbe Ebbesen Munk, blev Fjællebro samlet på en hånd. Ebbe Ebbesen Munk var en fremtrædende mand. Under Grevens Fejde sluttede han sig til Christian III (1503-1559) og deltog ved rigsdagen i København i 1536, hvor Reformationen blev vedtaget. Det følgende år var han ligeledes til stede ved kongens kroning som en af den fynske adels repræsentanter. Efter Maren Clausdatter Bondes død giftede han sig med Kirsten Viffert, som overtog Fjællebro ved hans død i 1560.

 

Ved Kirsten Vifferts død i 1563 overtog Ebbe Ebbesen Munks søn af første ægteskab, der også hed Ebbe Ebbesen Munk, Fjællebro. Han var født i 1551 og således kun 12 år, da han fulgte med sin onkel Corfitz Viffert i Den Nordiske Syvårskrig. Han rejste senere til udlandet, hvor han tjente ved August I af Sachsens (1526-1586) hof. Efter hjemkomsten fungerede han som lensmand under Christian IV (1577-1648), hvor han bl.a. administrerede det anseelige len Antvorskov.

 

Selvom Ebbe Ebbesen Munk var en travl mand, forsømte han ikke Fjællebro, hvis gods han forøgede betydeligt. Han lagde bl.a. landsbyen Bjerts gårde ind under godset, hvilket gjorde Fjællebro til et af de største landbrug på Fyn. Efter hans død styrede hans enke Sidsel Høeg godset med stor dygtighed frem til sin død i 1648, hvor Fjællebro overgik til den rige godsejer Jørgen Brahe.

 

Brahe havde allerede i 1631 købt en part i gården, som han overtog i 1648. Nogen stor tilknytning til Fjællebro fik han imidlertid aldrig, da han som rigsråd og storgodsejer havde meget andet at tage sig til. Gården blev da også solgt videre kort efter hans død i 1661 af sønnen Preben Brahe.

 

Den nye ejer var den københavnske købmand Cort Mecker, hvis hustru, Magdalene Rohde, efter hans død bragte gården til sin nye mand, den berømte videnskabsmand, Thomas Bartholin. Han var dog meget gammel, da han indgik ægteskabet og døde således få år efter. Magdalene Rohde solgte derefter gården til Peder Luxdorph, hvis enke, Ane Margrethe Helverskov, i 1710 solgte den til Philip Ditlev Trampe.

 

Trampe blev med tiden både ophøjet til rigsgreve af den tyske kejser og optaget i den danske grevestand. Fjællebro solgte han i 1739 til Frederik Christian Ludvig von Pentz, der i sin tid som ejer forøgede gårdens tilliggende. Han var en ivrig frimurer og lod derfor en såkaldt loge indrette på gården.

 

Efter hans og hans hustrus død blev gården i 1770 solgt på auktion til sønnen Ditlev von Pentz. Han afhændede den imidlertid allerede året efter til Frederik Siegfried Rantzau, der under Englandskrigene opnåede stor anseelse for sin indsats som leder af det fynske dragonregiment.

 

I 1798 solgte Rantzau Fjællebro til Christian Henrich August Hardenberg-Reventlow, der ved et mageskifte i 1801 overdrog gården til Frederik Christian Holck-Winterfeldt. Han stod bl.a. for godsets udskiftning og omdannede i 1818 Fjællebro til et stamhus.

 

Holck-Winterfeldt døde i 1825 uden børn, hvorfor stamhuset overgik til hans bror Flemming Frederik Kai Holck-Winterfeldt. Han døde imidlertid allerede året efter og blev efterfulgt af sin søn, Gustav Carl Christian Holck-Winterfeldt.

 

Gustav Carl Christian Holck-Winterfeldt ejede Fjællebro frem til sin død i 1885, hvorefter hans søn, Gustav Christian Flemming Holck-Winterfeldt, overtog gården. Han fik i 1900 tilladelse til at ophæve stamhuset, hvorefter han solgte Fjællebro til Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille.

 

Julius Ludvig Ahlefeldt-Laurvig-Bille ejede foruden Fjællebro også Egeskov, hvor han havde sit hjem. Han døde i 1913, hvorefter hans ejendomme overgik til enken Jessie Bille Brahe. Sønnen Frederik Preben Ahlefeldt-Laurvig-Bille, slog sig sammen med sin familie ned på Fjællebro, som han arvede ved morens død i 1927. Han arvede også Egeskov, hvor han nu bosatte sig, mens sønnen Preben Julius Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille i 1930 flyttede ind på Fjællebro.

 

Preben Julius Gregers overdrog i 1962 gården til datteren Suzanne Jessie Dorthe Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der ejede gården indtil 2016.

 

Fjællebro - Fjellebro Gods

 

Ejere af Fjællebro

(1450-1462) Oluf Bonde

(1462-1470) Otto Johansen Skinkel / Kirsten Johansdatter Skinkel gift (1) Bonde (2) Bild

(1470-1489) Jep Bild

(1489-1530) Claus Olufsen Bonde / Ebbe Munk nr1

(1530-1560) Ebbe Munk nr2

(1560-1622) Ebbe Munk nr3

(1622-1633) Sidsel Høg gift Munk

(1633-1648) Sidsel Høg gift Munk / Jørgen Brahe

(1648-1661) Jørgen Brahe

(1661-1661) Peder Jørgensen Brahe

(1661-1670) Cort Mercker

(1670-1673) Magdalene Rohde gift (1) Mercker (2) Bartholin

(1673-1680) Thomas Bartholin

(1680-1683) Magdalene Rohde gift (1) Mercker (2) Bartholin

(1683-1702) Peder Luxdorph

(1702-1710) Anne Margrethe Helverskov gift Luxdorph

(1710-1739) Philip Ditlev Trampe

(1739-1770) Frederik Christian Ludvig von Pentz

(1770-1772) Ditlev von Pentz

(1772-1798) Frederik Siegfried Rantzau

(1798-1801) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow

(1801-1825) Frederik Christian Holck-Winterfeldt

(1825-1826) Flemming Frederik Cai Holck-Winterfeldt

(1826-1885) Gustav Christian Holck-Winterfeldt

(1885-1900) Gustav Christian Flemming Holck-Winterfeldt

(1900-1912) Julius Ludvig greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1912-1927) Jessie Bille-Brahe gift Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1927-1943) Frederik Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1943-1948) Frederik Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille / Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1948-1962) Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille

(1962-2016) Suzanne Jessie Dorthe Prebensdatter komtesse Ahlefeldt-Laurvig-Bille gift Ludvigsen

(2016-20xx) Carsten Haagensen

 

Fjællebro - Fjellebro Gods

 

Fjællebro - Fjellebro Gods

 

Fjællebro - Fjellebro Gods

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.248 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gelskov GodsHovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider
• Gelskov GodsHovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider
• Gelskov GodsHovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os