Logo

Glorup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Glorup

 

• Region Syddanmark, Østfyn, Ørbæk Kommune, 15 km syd for Nyborg

• Glorupvej 34, 5853 Ørbæk. Tlf: 6533 1005. Mail: glorup.godskontor@gmail.com http://glorupgods.dk/

• Offentlig adgang til park

• Jacob A.M.H. Rosenkrantz, godsejer

• 755 ha

• Opført 1743-44. Ændringer og tilføjelser 1765. Kapel 1898

 

Med få km's afstand finder man tre af Danmarks mest interessante herregårde:

Glorup, Rygård og Hesselagergård, Mens Rygård endnu bærer præg af middelalderens gotiske herregårdsstil, repræsenterer de to andre stilhistoriske overgangstider. Hesselagergårds »gotiske renæssance« fra midten af 1500-tallet modsvares af Glorups 200 år yngre »barokke klassicisme«.

H.C. Andersen var en hyppig gæst på Glorup og opholdt sig der i sammenlagt ca. ét år af sit liv.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1390 Sædegård tilhørende væbner Poul Nielsen.

1476 Rigsråd Axel Valkendorff skriver sig til Glorup.

1599 Afslutning af byggeriet af en renæssanceborg på den nuværende hovedbygnings plads til afløsning af det middelalderlige Glorup.

1762 Overmarskal A.G. Moltke til Bregentved køber Glorup.

1765 Naboherregården mod syd, Rygård. erhverves af Moltke.

1793 Stamhuset Moltkenborg oprettes.

1916 Stamhuset overuår til fri ejendom.

 

Glorup

Glorup

 

• Bygningen

Som Glorup fremstår i dag, er det firfløjede anlæg opført over en snes år fra midten af 1740'erne til midten af 1760'erne. Den firfløjede lave hovedbygning er et skoleeksempel på den flydende overgang fra barok via rokoko til klassicisme.

 

Bygningen er rejst over hvælvede kældre og på svære fundamenter fra stedets tidligere renæssanceborg. Anlægget er kvadratisk i en etage over den høje kælder. De hvidpudsede mure hviler på en smal granitsokkel. Vestfløjens murdetaljer er fremhævet med kraftig gul kalkfarve. Bygningens barokke karakter understreges af det markante mansardtag, der næsten trykker huset ned i jorden. Taget er dækket af glaserede blåsorte tegl og i øvrigt forsynet med et utal af små kviste både på ydersiden og mod gårdspladsen.

 

Glorup

I 1870'erne blev der opført en række boliger i cottage-stil til brug for de ansatte på godset. Arkitekt for den landsbylignende klynge af bygninger var Vilhelm Tvede.

 

Det er vestfløjen med portgennemkørsel, som indeholder langt de fleste arkitektoniske raffinementer. Fløjen afsluttes i begge ender med et fag brede hjørnerisalitter med trekantfronton og to gange to pilastre. Også portpartiet er let fremspringende med fire pilastre, hvis konsoller formodentlig har båret en frontispice magen til de to hjørnerisalitters. Det firfløjede rokokohus stod færdigt i 1744 opført af den fremragende og travle hollandsksfødte arkitekt Philip de Lange. Bygherren var Fr. 4.'s tidligere finansminister Christian Ludvig Scheel von Plessen (1676-1752).

 

I 1762 erhvervede en af 1700-tallets største danske statsmænd, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-1792) Glorup. Den foretagsomme godsejer kunne selvsagt ikke lade Glorup stå uberørt. Men trods en række klassicistiske tilføjelser fra Moltkes tid er og bliver Glorup et forfinet, symmetrisk barokanlæg. De ret begrænsede ændringer af de Langes bygningsværk er muligvis tegnet af N.H. Jardin i København og udført af arkitekten Chr. Joseph Zuber. Ud over en omfattende indre ombygning bestod den nye klassicistiske retouche i ændringer omkring porten og gårdspladsens indgangspartier, først og fremmest hovedindgangen i østfløjen. Portens trekantfronton blev erstattet med en attika med guirlander, vaser og overflødighedshorn. I centrum blev opsat en tavle, hvis latinske insription oplyser, at renoveringen er udført 1765 af A.G. Moltke: »Renovare Fecit Adamus Gottlob Comes De Moltke ANNO MDCCLXV«. Et klokketårn, som i form af et lille rundtempel formentlig skal markere klassicismens triumf over barokken, rejser sig som en slags tagrytter over portalen.

 

På gårdspladsen blev østfløjens vestvendte indgangsparti forhøjet med en etage og afsluttet med en lav attika med vaser og to ørne, der frembærer Moltkes draperede og kronede våbenskjold. Dørindfatningen er klassisk og afsluttet med gesimsoverbygning. De tre vinduesfag brede risalitter, som omkranser hovedindgangen og de to sideindgange i nordog sydfløjen, er i 1760'erne blevet fremhævet med refendfugning.

 

Glorup

 

 

Glorup

 

• Interiør

Glorups indretning er præget af klassicismen. Symmetrisk anbragte døre og lyse rum med udsigt mod parken. Hertil føjer sig en kunstsamling af primært danske 1700-1800tals mestre.

 

Glorup

Detalje fra skulptur i Glorups park, udført af S.C. Stanley omkring 1750: Søuhyret angriber den skønne Andromeda, der ifølge det oldgræske sagn blev udsat på en klippe i havet af sin fader for at bremse en oversvømmelse, men blev reddet af Perseus.

 

Glorup

 

Glorup

 

• Omgivelser

Syd og vest for hovedbygningen breder den 80 tdr. land store herregårdshave sig. Glorups blomsterpark blev allerede åbnet for offentligheden i det tidlige 1800-tal og af bl.a. H.C. Andersen berømmet for sin skønhed. I dag fremstår parken som en romantisk engelsk landskabshave mod sydvest med forskellige statuer, store gamle træer og gartneri i engelsk stil. Med direkte forbindelse til nordfløjen opførte arkitekten N. Jacobsen i 1898 den såkaldte slotskirke i en engelsk inspireret nygotisk stil.

Umiddelbart syd for hovedbygningen skyder parterrehaven frem. Den franske barokhave. som er anlagt i 1745, trænger til en kærlig hånd. Men de lange aksefaste linier, der indrammer parken med parallelle lindetræsalleer er velbevarede og føjer sig til den stemningsfulde spejldam med kunstig ø og fontæne. Enkelte store vaser og skulpturer fuldender stemningen af et fransk barokanlæg.

 

Glorup

Når en barokhave går i forfald, bliver det til en romantisk have. Glorups park blev anlagt i 1745 og berømmetsom en af landets skønneste barokhaver. Endnu i dag spores rester af det storslåede anlæg i den stemningsfulde, offentligt tilgængelige park.

 

Fjernest fra hovedbygningen ender den østlige alle ved parkens fornemste monument, et søjlebåret rundtempel med den lænkede Andromedas kamp mod søuhyret (den skønne kvinde blev heldigvis reddet af Perseus). Skulpturen er tidligere blevet tilskrevet Johs. Wiedewelt; men det er formentlig hans lidt ældre kollega Simon Carl Stanley, der er mesteren. Stanley havde sammen med Jardin stået for indretningen af Moltkes Palæ på Amalienborg. Andromeda-gruppen lod Moltke flytte til Glorup. Siden er en kopi blevet opstillet i Moltkes (Chr. 7.'s) palæ i vestibulen ved indgangen til receptionslokalerne.

I den sydlige udkant af Glorups park ses endvidere de sørgelige rester af et vældigt hængebrosanlæg fra 1867. Nu står alene ruinerne af de to tårne, som bar den 44 m lange bro, tilbage. Nær ruinen er parkens sydlige udgang, hvorfra en mindre markvej fører til »rniddelalderborgen« Rygård, omkring to km syd for Glorup. Begge herregårde ejes af Alice Moltke-Huitfeldt.

 

Glorup

 

• Historie

Få hundrede meter sydøst for den nuværende hovedbygning ved bredden af den lille Glorup Sø findes endnu rester af det middelalderlige Glorup i form af et firkantet voldsted omgivet af nu tørlagte grave. Middelalderborgen afløstes i slutningen af 1500-tallet af en firfløjet renæssancegård i to etager med hjørnetårne opført på den nuværende bygnings plads. Bygherren var den magtfulde rigshofmester Christoffer Valkendorf, et af de fire medlemmer af formynderregeringen for den mindreårige Chr. 4.

 

Fra 1762 indgik Glorup i hofmarskal A.G. Moltkes herregårdssamling, der bl.a. talte sjællandske ejendomme som Bregentved og Turebyholm og landstedet Marienlyst ved Helsingør, hvortil kom hans københavnske vinterpalæ på Amalienborg, alle opført eller ombygget med Moltke som bygherre og Nicolai Eigtved eller NH Jardin som arkitekter. A.G. Moltke, der i 1767 også erhvervede nabogården Rygård, døde i 1792. Hans enke oprettede året efter stamhuset Moltkenborg. Familien ejer stadig Glorup.

 

Grev Gebhard Moltke antog i 1843 slægtsnavn et Moltke-Hvidtfeldt. Grev Gebhard, der døde i 1851, og siden sønnen gehejmekonferensråd Adam G. Moltke-Hvidtfeldt, var i 1840'erne og 1850'erne gæstfrie værter for H. C. Andersen. Digteren besøgte Glorup i alt 24 gange og opholdt sig her i sammenlagt over et år. I 1850 arrangerede han festen for de hjemvendte soldater fra den første slesvigske krig på Glorup.

 

Glorup

 

Glorup er en herregård beliggende i Svindinge Sogn på Sydøstfyn. Den blev opført i det 15. århundrede på sin nuværende beliggenhed og lå tidligere nærmere landsbyen Svindinge, nævnt allerede i midten af trettenhundredtallet.

Glorup var oprindelig bygget som en renæssancegård, men blev først 1742-43 ombygget i barokstil af Philip de Lange og dernæst i 1762-65 ombygget af Christian Joseph Zuber (efter udkast af Nicolas-Henri Jardin) til et tidstypisk louis seize-slot med tilhørende anglo-kinesisk have. Tagrytteren er tilføjet 1773-75. Nyt tag i 2003.

Glorup indgår i Danmarks kulturkanon i kategorien arkitektur. Glorup og Rygaard godser er på 1132 hektar. Begge godser indgik tidligere i Stamhuset Moltkenborg, der oprettedes af Sophie Hedvig Raben til fordel for sin ældste søn greve Gebhard Moltke.

 

Ejere af Glorup

(1390-1420) Povl Nielsen

(1420-1479) Forskellige Ejere

(1479-1532) Axel Valkendorf

(1532-1562) Henning Valkendorf

(1562-1601) Christoffer Valkendorf

(1601-1605) Erik Valkendorf

(1605-1626) Henning Valkendorf

(1626-1658) Enke Fru Anna Brockenhuus gift Valkendorf

(1658-1661) Henning Valkendorf

(1661-1661) Henning Powisch

(1661-1694) Hans von Ahlefeldt

(1694-1711) Enke Fru Anna von Rumohr gift von Ahlefeldt

(1711-1712) Anna von Rumohrs dødsbo

(1712-1723) Christian Siegfried von Plessen

(1723-1752) Christian Ludvig von Plessen

(1752-1754) Christian Sigfred von Plessen

(1754-1757) Frederik Christian Otto lensgreve von Wedel-Jarlsberg

(1757-1762) Hans Riegelsen

(1762-1793) Adam Gottlob lensgreve Moltke

(1793-1793) Enkefru Sophie Hedvig Raben, gift Moltke

(1793-1851) Gebhard greve Moltke(-Huitfeldt)

(1851-1876) Adam Gottlob greve Moltke-Huitfeldt

(1876-1892) Enkefru Eliza Razumowska, gift Moltke-Huitfeldt

(1892-1896) Gebhard Léon greve Moltke-Huitfeldt

(1896-1902) Enkefru Marie Seebach, gift Moltke-Huitfeldt

(1902-1944) Adam Gottlob Carl greve Moltke-Huitfeldt

(1944-1965) Léon Charles Joseph greve Moltke-Huitfeldt

(1965-2004) Alice Marie Louise Léonsdatter komtesse Moltke-Huitfeldt, gift baronesse Rosenkrantz

(2004-20xx) Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz

 

MAGTENS MÆND PÅ GLORUP

To store statsledere i Danmark har ejet Glorup: Rigshofmester Christoffer Valkendorf (1525-1601) og hofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710-1792). De er mænd af hver sin tidsalder, men deres liv og politiske virke har mange lighedspunkter Christoffer Valkendorf arvede Glorup i 1562. 11574 blev han som rentemester sat i spidsen for rigets finanser. Magtens tinde nåede den fynske godsejer, da han ved Fr. 2 's død i 1588 indtrådte som leder for formynderregeringen for den mindreårige Chr. 4. Han blev dog fældet allerede i 1590, da han kort efter kong Frederiks død havde været lidt for hurtig til at få den færøske sørøver Mogens Heinesen henrettet. Den færøske nationalhelt var Valkendorfs svorne fjende, men sørøveren og voldtægtsforbryderen havde nydt kongens beskyttelse, sålænge han holdt sig fra Fr. 2.'s enemærker. Mogens Heinesen blev henrettet den 18. januar 1589 efter en skueproces, der året efter blev underkendt. Valkendorf mistede alle sine embeder. Da Chr. 4. i 1596 overtog styret, blev Valkendorf dog rehabiliteret og udnævnt til rigshofmester.

 

På trods af sine offentlige forpligtelser fik den travle mand også tid til at lade opføre et storslået firfløjet renæssanceanlæg. Bygningsværket stod færdigt i 1599. Om sin indsats på hjemegnen fortæller rigshofmesteren selv på en litograferet stentavle, der blev ophængt i forbindelse med indretningen af hans gravsted i sognekirken i Svindinge vest for Glorup i 1599: »Jeg har opbygget Glorup og kirken fra ny af. Jeg har lagt hele Svindinge Sogn til Glorups gods. Jeg har ladet opsætte alle stengærder om Glorups jorder. Af alt dette roser jeg mig intet, men takker Gud. Og jeg glæder mig i Gud, at jeg har hersket over mine tjenere og folk i fred og sagtmodig hed og kærlighed. Gud ske lov ... «. Den sagtmodige og kærlige mand, for hvem det lå fjernt at prale af sine gerninger, døde i 1601 og blev begravet i Svindinge Kirke. Ved siden af stentavlen hænger et fremragende portræt af Christoffer Valkendorf.

 

Også A.G. Moltke var en sagtmodig og diskret mand. Som renæssancemennesket Valkendorf tilhørte Moltke en blomstrende tid, i hvert fald når det gjaldt overklassens liv i deres »rokokoslotte«. Moltke var af en borgerlig mecklenburgsk officersslægt. Kun 12 år gammel blev han knyttet til det danske hof som page hos kronprins Christian (6.). Hans livsbane blev dog bestemt af, at Moltke ved Chr. 6.'s tronbestigelse i 1730 fortsatte som page hos den senere kong Fr. (5). Moltke blev den jævnalderne tronfølgers fortrolige, og da Fr. 5. tiltrådte kongegerningen i 1746, blev Moltke udnævnt til overhofmarskal. I hele kongens 20-årige regeringstid var Moltke rigets egentlige magthaver.

 

Moltke var først og fremmest knyttet til Sjælland, hvor han med Bregentved som hovedsæde herskede over landets største gods. Men også på Fyn og i Jyllland erhvervede han betydelige ejendomme, som blev ombygget i tidens svulmende slotsagtige rokokostil. Moltkes arkitekt ved ombygningen af Glorup i 1765 betegnede selv bygningen som hørende til »blandt de anseligste og zirligste bygninger af deres slags i Riget«.

 

Hofmarskallen mistede sin magt med Struensees overtagelse af regeringen i 1770. A.G. Moltke døde 82 år gammel i 1792 og blev begravet i nærheden af sine sjællandske godser i det til anledningen opførte smukke gravkapel ved Karise Kirke.

 

Glorup

Til Glorup Gods hører der en række forskellige lejemål på godsets jorder. Disse bliver lejet ud, som private boliger i skønne omgivelser med et historisk præg.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.604 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HindsgavlHindsgavl består af en rektangulær 13 vinduesfag lang hovedbygning i to etager under et...
• - SydjyllandSønderjylland, eller Nordslesvig om man vil, indtager en særstatus i kongeriget, hvad...
• Damsbo GodsDamsbos hovedbygning består af to parallelle fritliggende langstrakte fløje bundet sammen...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os