Logo

Margård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Margård

Margård 2012 December

 

• Region Syddanmark, Nordfyns Kommune, 12 km nordvest for Odense

• Margårdsvej 10, 5471 Søndersø. Telefon 64 89 19 34

• Selskaber vises rundt efter forudgående aftale. Hovedbygning udlejes til koncerter og arrangementer

• Godsejer Per Bo Hansen

• Margård Gods er på 361 ha og 427 hektar med Vigerslevgård

• Opført 1745

 

Margårds nuværende hovedbygning er opført for general Gustav Grüner i 1745. Grüner havde i 1725 giftet sig til Margård. På en sandstenstavle hylder Grüner rimeligt nok sin i 1736 afdøde kone Margrethe Due, der døde en halv snes år, før den nuværende bygning stod færdig. Margård er Fyns måske bedste eksempel på senbarokkens herregård med et væld af rokokodetaljer.

 

Margårds arkitekt er J.G. Rosenberg, far til Langesøs og Frederiksgaves arkitekt G.E. Rosenberg. Den hvidkalkede hovedbygning er opført i en etage med to fremspringende korte østvendte sidelænger. Mansardtaget med kviste mod både gårdsplads (øst) og haven er dækket af sortblå glaserede tegl. Murværkets detaljer og fremspringende partier som pilastre, vinduesindfatninger og den profilerede gesims over den høje kælder har oprindeligt været fremhævet med gul kalk (jfr. Valdemars Slot). Indgangsportalen i sandsten med bygherrens våben og den svungne brede dobbelttrappe med balustrade understreger bygningens rokokopræg. På havesiden er det 13 fag lange hus forsynet med en risalit i tre vinduesfag omkring havedøren.

 

Interiøret lever op til senbarokkens krav om symmetri og indre lange linier. Fra havesalen i husets midterakse kan husets nordsydgående længdeakse overskues. Velbevarede stuklofter, nydeligt opmalede rum og herregårdsmøbler af blandet herkomst (fra bl.a. Ålholm) præger det nyistandsatte hus.

 

Margård

Margård omkring 1870

 

Margård er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1310. Margård ligger i Vigerslev Sogn, Skovby Herred. Hovedbygningen er opført i 1745 ved J. G. Rosenberg.

 

Ejere af Margård

(1310-1340) Timme Lauridsen Abildgaard / Niels Jensen

(1340-1340) Cecilie Timmesdatter Abildgaard gift Hvide

(1340-1359) Peder Andersen Hvide

(1359-1370) Cecilie Timmesdatter Abildgaard gift Hvide

(1370-1448) Ukendte ejere

(1448-1467) Peder Hogenskind

(1467-1467) Cecilie Pedersdatter Hogenskind gift Bryske

(1467-1499) Iven Gertsen Bryske

(1499-1505) Knud Ivensen Bryske

(1505-1545) Claus Daa

(1545-1551) Karen Gyldenstierne gift Bryske

(1551-1551) Sidsel Eilersdatter Bryske gift Gjøe

(1551-1555) Eskild Gjøe

(1555-1580) Axel Urne

(1580-1613) Carl Bryske

(1613-1615) Truid Carlsen Bryske / Gert Carlsen Bryske

(1615-1623) Gert Carlsen Bryske

(1623-1626) Henrik von der Wisch

(1626-1659) Ingeborg Jørgensdatter Friis

(1659-1662) Slægten Friis

(1662-1674) Mette Andersdatter Friis

(1674-1680) Mette Iversdatter Friis gift Sandberg

(1680-1690) Jacob Jørgensen Seemann

(1690-1694) Anders Jacobsen Lindberg

(1694-1708) Jens Christensen Schouboe

(1708-1723) Jørgen Tyge Seefeld

(1723-1725) Margrethe Jørgensdatter Due gift (1) Seefeld (2) Grüner

(1725-1763) Gustav Grüner

(1763-1763) Ebba Ovidia Grüner gift Schøller

(1763-1778) Christian Schøller

(1778-1810) Gustav Grüner Schøller

(1810-1821) Vibeke Charlotte Trolle gift Schøller

(1821-1858) Christian Schøller

(1858-1884) Emma Juliane Reimers gift Schøller

(1884-1921) Christian Emil August Schøller

(1921-1951) Kai Christian Carl Schøller

(1951-1981) Carl-Gustav Grüner Schøller

(1981-1985) Boet efter Carl Gustav Grüner Schøller

(1985-2000) Hans Flemming Hansen

(2000-20xx) Per Bo Hansen

 

MORDET PÅ RIDDEREN PEDER ANDERSEN HVIDE AF MARGÅRD

Margård optræder i national sammenhæng flere gange i 1300-tallet, hvor dens ejere tilhørte oppositionen mod kongedømmet. Erik Menved konfiskerede borgen i 1314, efter ejeren Timme Abildgård var blevet erklæret fredløs på grund af forræderi.

 

I 1350'erne var gården dog kommet tilbage i Abildgård-slægtens eje, idet Timmes datter Cecilie bragte den med i sit giftermål med ridderen Peder Andersen Hvide. Peder Hvide repræsenterede den jysk-fynske modstand mod Valdemar Atterdags hårde regimente under kampen for at genrejse Danmark som kongedømme. Efter et møde med kongen i Slagelse i efteråret 1358 blev Peder Andersen Hvide myrdet ved tilbagekomsten til Middelfart sammen med to andre deltagere i mødet, lederen af de jyske herremænd Niels Bugge og brorsønnen Ove Stigsen Hvide.

 

Trods beskyldningerne om at stå bag udåden benyttede kongen lejligheden til atter at inddrage Margård som forbrudt gods. Ved Valdemars død 1375 blev Margård dog givet tilbage til Cecilie Abildgård »for Kong Valdemars sjæls skyld«. Det kan man vist nok kalde en indrømmelse.

 

Margård


Margård

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 816 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Sophienlyst SlotLige dér hvor Gamborg Fjord og Fønsvang Sø kun er ganske få meter fra at mødes ligger...
• NedergårdNedergård ligger 9 km nord for Tranekær ved landevejen til Lohals. Fra Nedergårds marker...
• Gråsten SlotGråsten Slot var i sin første udgave et lille jagtslot opført i midten af 1500-tallet....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os