Logo

Søbysøgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Søbysøgaard 

 

Søbysøgård tilhørte mellem 1618 og 1642 den rige danske adelsmand Hans Johansen Lindenov.

Daværende ejer Hans Lindenov opførte i 1641 et grundmuret hus i to etager i renæssancestil.

Omkring 1710 og i 1768 blev hovedbygningen udvidet med to sidefløje, og Søbysøgård er i dag et trefløjet anlæg. 

Gårdens bygninger har siden 1933 fungeret som fængsel.

 

Søbysøgaard

Søvej 27

5792 Årslev

Region Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Staten - Kriminalforsorgen

www.soebysoegaard.dk

Telefon 72 55 37 00

Godsets størrelse: 0 ha

Funktion: Fængsel

 


Søbysøgaard 

 

Hovedbygning

Søbysøgårds oprindelige hovedbygning har formentligt bestået af fire bindingsværksfløje, som blev opført i 1559 af daværende ejer Axel Urne.

Dette anlæg blev imidlertid revet ned i 1641 af Hans Lindenov, der i stedet lod opføre en enkel grundmuret bygning, der udgør hovedfløjen i det nuværende anlæg. Lindenovs fløj blev opført i renæssancestil af røde mursten i krydsskifte på en sokkel af kampesten. Bygningen er i to etager og opført over hvælvede kældre.

 

På sydsiden er der en række hvælvinger, som danner en lang gang, mens der mod nord er særskilte hvælvede kælderrum, der oprindeligt rummede økonomirum og borgstue. Huset blev herudover udstyret med vælske gavle, og på nordsiden er der to karnapagtige udbygninger. Midt for sydfacaden blev opført et rundt trappetårn i tre etager.

 

Over tårnets hovedindgang sad oprindeligt en sandstensplade, der bærer årstallet 1641 samt Hans Johansen Lindenovs og hans hustrus, Lisbeth Sophie Rantzau, våben. Denne er i 2013 placeret på vestfløjens gavl.

 

Omkring 1710 opførte daværende ejer Ivar Krabbe hovedbygningens østlige fløj. Den nordlige del af fløjen er i to etager, mens den sydlige del kun er i en. Den havde oprindeligt røde mure og takkede gavle.

 

I 1768 lod daværende ejer Axel Rosenkrantz vestfløjen opføre og omdannede således hovedbygningen til et trefløjet anlæg. Bygningen er i to etager, men noget smallere end hovedfløjen. Den har hvidkalkede mure og afvalmet tag. Endvidere blev de resterende bygninger restaureret, og en stentavle med Axel Rosenkrantz' og han hustrus våben blev anbragt over indgangsdøren. Denne befinder sig i 2013 over nordfløjens indgang.

 

I begyndelsen af 1800-tallet lod daværende ejer Søren Hillerup hovedbygningen ombygge. Han delte den øvre etage i midterfløjen i to lave etager, hvor han indrettede nogle små stuer, hvilket bl.a. betød, at den gamle riddersal forsvandt. Samtidig nedbrød han gavlene og Hans Johansen Lindenovs trappetårn med spir, da det var for dyrt at vedligeholde.

 

Omkring 1850 lod daværende ejer Enevold de Falsen hovedbygningen ombygge og restaurere. Alle murene blev hvidkalkede, og han opførte et nyt tårn ved vestfløjen. Hovedbygningen er siden blevet restaureret og indrettet til fængsel i 1931 ved arkitekt Thorvald Andersen. Den anvendes nu til undervisningslokaler, bibliotek og kontorer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Søbysøgaard 

 

Andre bygninger

Daværende ejer Christian Urne og hans hustru Anne Sophie Iversdatter Krabbe lod i 1664 opføre en ny avlsladegård. Det trelængede anlæg åbnede sig mod hovedbygningen mod nord og stod helt frem til 1910, hvor det nedbrændte. Nye avlsbygninger blev opført i 1911 på samme sted som tidligere.

Til Søbysøgård hører herudover funktionærbygninger i gule sten og et gartneri. Fængslets indsatte bor i tre nyere huse, der er placeret tæt ved hovedbygningen.

Fredningsstatus 2013: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede. 

 

Omgivelser

Søbysøgård er placeret på et gammelt voldsted, som grænser op til Søby sø. Voldstedet er kvadratisk og har tidligere været omgivet af grave på alle sider.

Til gården hører en have på ca. 2,7 ha. Denne blev oprindeligt anlagt i barokstil i 1740 af daværende ejer Frederik von Holsten. Han plantede hække og frugttræer og anlagde alléer og karpedamme, som i begyndelsen af 1800-tallet blev omdannet til mergelgrave af daværende ejer Søren Hillerup. Haven blev omlagt i 1750 og 1840 og fremstår i dag i landskabelig stil, men enkelte barokke elementer er dog bevaret, bl.a. de gamle lindealléer. Haven er omgivet af et stengærde.

 

Ejerhistorie

Søbysøgårds historie kan spores tilbage til anden halvdel af det 15. århundrede, hvor gården tilhørte den danske adelsslægt Urne. Ejeren var den rige godsejer Jørgen Urne, som indtog en fremtrædende stilling inden for den fynske adel. Urne tjente bl.a. som væbner under Erik af Pommern (1382-1459) og senere var han ridder under Christian I (1426-1481). Af sine mange godser havde han størst tilknytning til Søbysøgård og blev således begravet i gårdens sognekirke i 1480.

 

Gården blev overtaget af sønnen Knud Urne, som under Christian II (1481-1559) var medlem af rigsrådet. Selvom han formentlig var modstander af reformationen, valgte han at følge sine standsfæller ved at støtte Christian III (1503-1559) under Grevens Fejde.

 

Knud Urne døde i 1543, hvorefter gården blev overtaget af hans søn Axel Urne, der administrerede flere len i både Danmark og Norge. Hans indsats som lensmand sikrede ham så stor anseelse, at han ved Den Nordiske Syvårskrigs udbrud i 1563 fik til opgave at forvalte krigskassen, ligesom han i 1567 blev optaget i rigsrådet. Ved krigens afslutning i 1570 viste det sig imidlertid, at der var uorden i krigsregnskabet, hvilket betød, at Urne blev afsat fra sine embeder.

 

På Søbysøgård forøgede Axel Urne fæstegodset betydeligt. Han efterlod ved sin død gården til sønnerne Erik og Otto Urne, hvoraf Erik Urne senere blev eneejer. Erik Urne gjorde karriere i flådens og deltog bl.a. i Kalmarkrigen som skibschef.

 

I 1616 solgte han Søbysøgård til Breide Rantzau, der udvidede gårdens jordtilliggende yderligere. Rantzau døde imidlertid kort tid efter og efterlod gården til sin datter Lisbeth Sophie Rantzau, der bragte den til sin mand Hans Lindenov.

 

Lindenov var en af tidens rigeste adelsmænd. Han var rigsråd og administrerede herudover en række vigtige kongelige len. Trods sin velstand og høje stilling var han ikke nogen indflydelsesrig mand på den politiske scene. Betydningsfuld var han til gengæld i Søbysøgårds historie, hvor han - udover at øge fæstegodset markant - opførte en ny hovedbygning.

 

Lindenov døde i 1642, hvorefter gården gik i arv til hans datter Sophie Lindenov, der bragte gården tilbage til slægten Urne, idet hun giftede sig med Christopher Urne. Urne var rigsråd i adelsvældens sidste tider og en af modstanderne af enevældens indførelse i 1660.

Christopher Urne døde i 1663, hvorefter gården gik til hans søn Christian Urne, der ejede den frem til sin død i 1669. Hans to sønner døde begge unge, hvorefter deres moder Anne Sofie Iversdatter Krabbe, ejede gården frem til sin død i 1700.

 

Søbysøgård blev herefter købt af Anne Sofie Iversdatter Krabbes nevø Ivar Krabbe, der ejede gården frem til sin død i 1720. Hans enke Anne Christence Rosenkrantz overtog gården, men kom i økonomiske vanskeligheder og måtte derfor afstå gården til Paul Otto Gamm i 1722. Han havde imidlertid også økonomiske problemer og måtte i 1730 afhænde gården til Frederik von Holsten.

 

Holsten styrede godset med stor dygtighed. Han havde ingen børn og for at sikre, at godset forblev samlet, oprettede han i 1745 et stamhus af Søbysøgård. Stamhuset blev ved Holstens død i 1751 overtaget af hans nieces søn Wolf Siegfred Rosenkrantz. Han døde imidlertid allerede i 1755, hvorefter hans bror Axel Rosenkrantz overtog stamhuset.

 

Axel Rosenkrantz var en af de første godsejere, der tog fat på udskiftningen af fæstegodset. Han døde i 1802, og stamhuset blev ved samme lejlighed ophævet. Søbysøgård tilfaldt derfor sønnerne Mogens Frederik og Erik Skeel Rosenkrantz som fri ejendom. I 1803 blev Erik Skeel Rosenkrantz eneejer, og i 1805 solgte han gården til Søren Hillerup, der var en af tidens store jordspekulanter og godsslagtere.

 

Søbysøgård var dog ikke bare et spekulationsobjekt for Hillerup, der bosatte sig på gården med sin familie. Hillerup blev imidlertid hårdt ramt af den landbrugskrise, der hærgede landet i starten af 1800-tallet. I 1820 måtte han derfor sælge Søbysøgård til svigersønnen Jens Wedel, der ejede gården frem til sin død i 1827. Hans enke Marie Elisabeth Hillerup bragte herefter ved nyt ægteskab gården til Johan Phillip Rogert Fønss. Han solgte i 1844 Søbysøgård til Jørgen Conrad de Falsen, der døde i 1849, hvorefter hans søn Enevold de Falsen arvede gården.

 

Falsen ejede gården frem til sin død i 1867, hvor den blev overtaget af hans datter Malvine Cecilia Georgette de Falsen der bragte den til sin mand, Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler. Han døde i 1908, hvorefter Malvine Cecilia Georgette de Falsen sad på gården frem til sin død i 1919.

 

Søbysøgårds jordtilliggende blev i 1925 købt af Udstykningsforeningen for Sjælland, Fyn og de sønderjyske landsdele, mens hovedbygningen blev købt af Inge Rhein Meyer. Jordegodset blev således udstykket, mens hovedbygningen fungerede som husholdningsskole indtil 1931, hvor staten erhvervede sig gården. Bygningerne blev herefter indrettet til et ungdomsfængsel, som blev taget i brug i 1933.

Søbysøgård var i 2011 ejet af Kriminalforsorgen og gården fungerer som åbent fængsel.

 

Ejerrække

(       -1480) Jørgen Urne

(1480-1543) Knud Urne

(1543-1577) Axel Urne

(1577-1610) Otto Axelsen Urne

(1577-1616) Erik Axelsen Urne

(1616-1618) Breide Rantzau

(1618-1642) Hans Lindenov

(1642-1663) Christoffer Urne

(1663-1669) Christian Urne

(1669-1688) Iver Urne

(1669-1689) Christoffer Urne

(1689-1700) Anne Sophie Krabbe, gift Urne

(1700-1703) Arvinger efterAnne Sophie Krabbe

(1703-1720) Iver Krabbe

(1720-1722) Anne Christence Rosenkrantz, gift Krabbe

(1722-1730) Paul Otto Gamm

(1730-1752) Frederik von Holsten

(1752-1755) Wolf Siegfred Rosenkrantz

(1755-1802) Axel Rosenkrantz

(1802-1803) Mogens Frederik Rosenkrantz

(1802-1805) Erik Skeel Rosenkrantz

(1805-1820) Søren Hillerup

(1820-1827) Jens Wedel

(1827-1828) Marie Elisabeth Hillerup, gift 1) Wedel og 2) Fønss

(1828-1844) Johan Phillip Rogert Fønss

(1844-1849) Jørgen Conrad de Falsen

(1849-1867) Enevold de Falsen

(1867-1908) Frederik Herman Christian de Falsen Zytphen-Adeler

(1908-1919) Malvina Cecilia Georgette de Falsen Zytphen-Adeler

(1919-1923) William Miller-Hansen

(1923-1925) Vilhelm Jørgensen

(1925-1931) Inge Rhein.Meyer

(1931-1933) Den danske stat

(1933-20xx) Den danske stat - Kriminalforsorgen

 


 


Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 436 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• NybøllegaardNybøllegaard har hørt under både Arreskov og Fjællebro gods. Hovedbygningen på...
• LundegaardLundegård var i en årrække ejet af Ellen Marsvin, hvis datter var gift med Christian IV...
• VejlegaardI dag er der ikke meget tilbage af den gamle gård, men 125 meter sydøst for gården kan man...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os