Logo

Søndergaarde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Søndergaarde

 

Søndergårde er en gammel sædegård, som nævnes første gang i 1497. Er nu er en avlsgård under Erholm Gods. Gården ligger i Rørup Sogn, Vends Herred, Assens Kommune.

Søndergaarde tilhørte i 1500-tallet slægten Brockenhuus. I 1759 kom Søndergaarde under herregården Erholm og gården hører fortsat under godset i 2013.

Hovedbygningen består af to fløje.

 

Søndergaarde

Søndergårdevej 9

5560 Aarup

Region Syddanmark - Fyn og øer - Assens kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Erholm Gods A/S

Hovedgård: 261 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Wedellsborg, Erholm

Søndergårde hører under Erholm Gods. Se Erholm

 

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Søndergaarde blev opført i 1876 og består af to fløje i én etage. De to fløje ligger mod syd og øst og er bygget i vinkel. Den ene fløj har en gennemgående frontspids.

Hovedbygningen ligger på en borgbanke omgivet af voldgrave.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Søndergaarde

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne ligger nord for hovedbygningen. To parallelle bygninger omkranser gårdspladsen, der fører ned mod en bro over voldgraven til hovedbygningen. Mod nordvest ligger et tolænget, vinkelret anlæg.

Mod nordøst ligger en beboelsesbygning fra slutningen af 1800-tallet.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Søndergaarde hører under Erholm Gods.

 

Ejerhistorie

Søndergaarde var ejet af Henrik Brockenhuus i 1493. Henrik Brockenhuus' to sønner, Ejler og Claus Brockenhuus, arvede gården, hvor sidstnævntes søn, Ejler Brockenhuus, blev enearving til Søndergaarde. Ejler Brockenhuus er en af Danmarkshistorien kendte og mest farverige adelsmænd.

 

Han blev i 1584 frataget sit gods og sat i fængsel på Dragsholm på grund af sit forargelige levned. Ejler Brockenhuus' hustru var søster til Otto Emmiksen, som døde i 1579. Ejler Brockenhuus forførte svogerens enke, Margrete Rantzau, men efter tidens retsopfattelse var der tale om et forhold mellem familiemedlemmer, der betragtedes som blodskam og medførte dødsstraf.

 

Forhistorien var, at da Frederik II (1534-1588) i 1581 besøgte Odense, var der en morgen blevet opslået et anklageskrift på slotsporten, der beskyldte Ejler Brockenhuus og Margrete Rantzau for at have fået et barn sammen. Kongen fik sagen undersøgt og da det viste sig at være sandt, stævnede han parret. De nåede imidlertid at flygte og ved familiens hjælp blev de begge benådet af kongen, hvis de lovede aldrig at komme hjem til Danmark.

 

Med dødstruslen hængende over hovedet vovede Ejler Brockenhuus sig dog snart hjem til Søndergaarde. Her begyndte han at komme med trusler mod kongen og egnens adel og i 1582 lod kongen ham fængsle. Han blev ført til Københavns Slot og kongen havde bestemt, at han offentligt skulle tiltales i Odense i 1584. Men under de foreløbige forhør kom der så mange forargelige vidneudsagn frem om Ejler Brockenhuus og hans søstres samliv, at kongen opgav en offentlig retsforfølgelse og i stedet lod ham fængsle på Dragsholm.

 

Her sad Ejler Brockenhuus og skrev lange breve til regeringsmedlemmerne og senere til Christian IV (1577-1648). I disse breve beskyldte han rigsrådet for at have forgiftet Frederik II og for at have planer om at gøre det samme med den nye konge. Efter anklagerne blev fængslingen i 1600 gjort livsvarig. I 1607 sendte han en hel bog fuld af profetier og fantasier til kongen, men kort efter døde han.

 

Allerede ved dommen i 1584 havde sønnen Claus Brockenhuus overtaget Søndergaarde. Han solgte godset til Hans Lindenov med tilnavnet "den rige". Hans Lindenov var en af landets største godsejere og sad også på flere af Kronens vigtigste len. Hans søn, Hans Lindenov den yngre, overtog Søndergaarde foruden en række andre herregårde.

 

Hans Lindenov var gift med Christian IV's datter med Kirsten Munk, Elisabeth Augusta. Kirsten Munk var i 1615 blevet Christian IV's anden hustru. Hun fødte 12 børn i sit ægteskab med kongen, hvoraf otte overlevede. Kongen og Kirsten Munk havde et tæt forhold, men i 1626 indledte hun et forhold til rhingreve Otto Ludvig. Da kongen i 1630 fandt ud af dette, blev hun tvunget bort fra hoffet og måtte tage ophold på sine jyske godser Boller og Rosenvold.

 

Fem af kongens og Kirsten Munks døtre blev gift med danske adelsmænd - heriblandt Hans Lindenov, Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested. Ved at holde adelsmændene tæt på sig håbede kongen, at de ville være loyale over for ham. Hans Lindenov blev i maj 1640 optaget i rigsrådet. Han sluttede sig hverken til Corfitz Ulfeldt eller Hannibal Sehested, der rivaliserede om magten og kongens gunst. Da Christian IV reelt fængslede Kirsten Munk på Boller i 1646, stod svigersønnerne dog sammen i opposition til kongen.

 

I perioden mellem Christian IV's død og Frederik III's (1609-1670) kroning var Hans Lindenov og de øvrige svigersønner aktive for at få ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian IV anerkendt. Dette lykkedes dog ikke. I 1651 fratog Frederik III svigersønnerne al politisk indflydelse, og samtidig nægtede hans rigsråd at anerkende giftermålet mellem Kirsten Munk og Christian IV - børnene var altså reelt ikke kongelige, men blot uægte børn, og de havde ingen krav på kongelig status og respekt.

 

Da både Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested blev styrtet i 1651, bøjede Hans Lindenov sig for magten - til stor irritation for hans kone, Elisabeth Augusta. Ægteskabet var ikke længere en god politisk alliance, men blot en klods om benet. Forholdet til hustruen og svigermoderen Kirsten Munk udviklede sig med tiden fra slemt til værre: Kirsten Munk hadede ham for at have indgået forlig med Frederik III, og fordi han forsøgte at få sønnen Valdemar Christian til at forsone sig med kongen. Hans Lindenov døde i 1659 under svenskernes belejring af København.

 

Søndergaarde var en mindre herregård i Lindenov'ernes udstrakte besiddelser og hans enke, Elisabeth Augusta, solgte i 1662 Søndergaarde til Trinitatis kirke. Svogeren Corfitz Ulfeldt havde også ejet en lille del af godset, men i 1664 fratog Frederik III ham den del, så kirken nu ejede hele godset. I 1677 solgtes Søndergaarde til Wilhelm Frederik Wedell, og gården blev nu underlagt det nyoprettede grevskab Wedellsborg. Wilhelm Wedells barnebarns enke, Conradine Christiane Danneskiold-Samsøe, solgte Søndergaarde til Hans Simonsen på Erholm i 1759.

I dag er Søndergaarde fortsat en del af Erholm Gods, der er ejet af slægten Cederfeld de Simonsen.

 

Ejerrække

(1493-1527) Henrik Brockenhuus

(1527-1546) Eiler Henriksen Brockenhuus / Claus Henriksen Brockenhuus

(1546-1566) Claus Henriksen Brockenhuus

(1566-1607) Eiler Clausen Brockenhuus

(1607-1640) Claus Eilersen Brockenhuus

(1640-1642) Hans Johansen Lindenov

(1642-1657) Hans Hansen Lindenov / Jacob Hansen Lindenov

(1657-1659) Hans Hansen Lindenov

(1659-1662) Elisabeth Augusta Munk gift Lindenov

(1662-1677) Corfitz Ulfeldt

(1677-1706) Wilhelm Frederik von Wedell

(1706) Conradine Christiane af Danneskiold-Samsøe gift von Wedell

(1706-1708) Hannibal von Wedell

(1708-1725) Anne Cathrine Christiansdatter Banner gift von Wedell

(1725-1757) Christian Gustav von Wedell

(1757-1759) Hannibal von Wedell

(1759-1768) Hans Simonsen

(1768-1822) Lorentz Christian Ernst Cederfeld de Simonsen

(1822-1836) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen

(1836-1899) Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen

(1899-1936) Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen

(1936-1980) Hans Christian Carl Frederik Cederfeld de Simonsen

(1980-1997) Hans Cederfeld de Simonsen

(1997-20xx) Erholm Gods A/S v/a Hans Cederfeld de Simonsen / Hans Christian Michael Cederfeld de Simonsen / Anders Morten Cederfeld de Simonsen / Jan Ivar Cederfeld de Simonsen


Søndergaarde

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 406 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Søbo GodsSøbo er opkaldt efter Søbo Sø, som herregården ligger ned til. Gården var i mange år sæde...
• Hagenskov (Frederiksgave)Hovedbygningen er opført i midten af 1770'erne. Hagenskov hører med sin enkle formgivning...
• Søbo GodsSøbo er opkaldt efter Søbo Sø, som herregården ligger ned til. Gården var i mange år sæde...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os