Logo

Skovsgård (Langeland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Skovsgård (Langeland)

 

• Region Syddanmark, Langeland, Langeland Kommune, 11 km syd for Rudkøbing

• Adresse: Kågårdsvej 12, 5900 Rudkøbing. Telefon: 39 17 40 00.

• Offentlig adgang til hovedbygning og park, vognmuseum og skovbrugsmuseum. Informationstavle, naturinformation og folder ved indgang. Medbragt mad og drikkevarer kan nydes i parken

• Danmarks Naturfredningsforening/Danmarks Naturfond

• 388 ha

• Opført 1887-89. Fredet 1972-73. Restaureret i 1980'erne og 1990'erne

 

Skovsgård med tilhørende land- og skovbrug har siden 1979 tilhørt Danmarks Naturfredningsforening, der etapevis har skabt et totalmuseum i og omkring Skovsgård, hvor gæsterne har mulighed for at opleve sammenhængen mellem naturog kulturbevaring. Der er offentlig adgang til hovedbygning, avlsbygninger, landbrugsarealer, park m.v.

 

Skovsgård (Langeland)

Skovsgård (Langeland)

 

• Bygningen

Man nærmer sig Skovsgård gennem det stråtækte sydlangelandske landskab med småbakker, krogede veje og veldyrkede marker.

 

Skovsgård er opført i 1887-89 af arkitekten 1. V Petersen (jfr. Holstenshus ved Fåborg) for jægermester Hans Lauritzen Møller, der forvaltede gården for sin moder Laurine Møller. Hovedbygningen ligger på en holm omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Den nuværende bygning, der erstattede et firfløjet 1600-tals anlæg i bindingsværk, er et godt eksempel på det langelandske herregårdsbyggeri fra anden halvdel af 1800-tallet. Den historiske stil giver sig her udtryk i et nyrenæssancehus: røde danske mursten, to etager højt over en kælder. Et ottekantet indgangstårn med spir er placeret midt på østfacaden.

 

Hovedbygningens grundplan er formet som et E med to fremspringende tværstillede sidefløje. Sadeltaget er i skifer med spidse gavle. Til nyrenæssancen hører cementportalen, de vandrette buefriser og tårnkuplen med lanternespir.

 

Skovsgård (Langeland)

Herregårdene opført i den historiske stilblandingsperiode overtog naturligvis også de gamle herregårdes ornamentik, men den dyre og uholdbare sandsten blev udskiftet med cement. Her en detalje fra indgangspartiet: et renæssancehoved i cement.

 

Skovsgård (Langeland)

 

• Interiør

Skovsgårds hovedbygning er indrettet som herregårdsmuseum. I stueetagens rum fortælles Skovsgårds historie. Desuden vises skiftende udstillinger. Via den skabelonmalede forhal træder man ind i Skovsgårds nordlige rum med bygherren, HL Møllers kontor og fruens gemak og havestue.

 

I den store vestvendte spisestue står et markant levn fra den tidligere Skovsgård: en velformet sandstenskamin, som er dateret 1644 og bærer våben og initialerne SP og DA for ridderen Stig Pors og hustru Dorte Abildgaard.

 

Skovsgårds nyistandsatte paneler, døre og karme er alle restaureret i diskrete farver og fint optrukne felter. På første sal er et par stuer indrettet til minde om Skovsgårds sidste private ejere: Thyra og Ellen Fuglede.

 

Hovedbygningens mest interessante del er dog kælderen med rum på begge sider af gangen i hele husets længdeakse. Her finder man alle de rum, som hører sig til »downstairs« på en herregård: sulekælder, folkestue og urtekælder, kalkunrum og kuskestue, vaskerum og et stort køkken. Lokum er der også, men ikke som noget selvfølgeligt: Indtil engang i 1950'erne var folkeholdets aftrædelsessted indrettet under kældertrappen på nordsiden af hovedbygningen. I den sydlige del af kælderen er der et stort rum til sortering og opbevaring af æbler og et mindre vinlager, endelig rullestuen samt en række værelser til det kvindelige tyende: husjomfruens værelse, pigekammer, »Iillepigens« værelse, kokkepigens og stuepigens alle beboelsesrum med større eller mindre fugtskjolder. Kælderen giver et sjældent helhedsindtryk af herregårdslivet på kælderplan fra før, verden gik af lave, en stemning fra de tider, da der endnu var herskab og tjenestefolk.

 

• Omgivelser

Borgbanken og parken syd for hovedbygningen er reserveret til rekreative formål. Her kan medbragt mad indtages i den gamle herskabshave ved voldgraven mellem eksotiske træer, som er forsynet med navneskilte på dansk. I parken 100 m vest for hovedbygningen er rejst et mausolæum for Skovsgårds ejere siden midten af 1800-tallet, en vældig gravhøj med et tilmuret indgangsparti efter den sidste private ejer Ellen Fugledes død i 1979. I parkens østlige udkant finder man en lille kvadratisk bindingsværksbygning. Det er ubetinget det ældste hus på Skovsgård: herregårdens gamle røg kølle fra omkring 1800, hvori gårdens kødprodukter blev røget i det dertil indrettede røgkammer med tilhørende kolossale skorsten.

 

Skovsgård er også en moderne landbrugsbedrift, der drives på økologisk basis. Over for hovedbygningens østvendte bro danner avlsbygningerne rammen om gårdspladsen. Pladsen flankeres af et moderne maskinhus samt en række bygninger fra 1860'erne, bl.a. godskontor og kornlade. Fjernest mod øst ses den gamle hestestald, der huser et vognmuseum og karatmagerværksted i ud længerne. Overfor ligger skovbrugsmuseet, som med udgangspunkt i egnen beretter om de fleste aspekter ved skovens historie og brug.

 

I den sydvestlige udkant af Skovsgårds domæne ligger Skovsgårds fredede (1983) vindmølle med tilhørende møllegård. Vejen dertil består dels af en ualmindelig smuk kastarrieelle, dels af en sti langs et ældgammelt egetræshegn.

 

Ved indgangen til Skovsgårds godskompleks er naturinformationen indrettet i gårdens tidligere mejeribygning. Her får man en glimrende introduktion til Skovsgårds omgivelser. Skovsgårds vidtforgrenede stisystem fører langs de økologisk dyrkede marker til skovpartier med gamle egeog bøgetræer, levende hegn, stengærder, fuglereservater, en skibssætning fra oldtiden og til sidst Langelandsbæltet. Det ultimative herregårdslandskab, der forener historie og nutidsøkologi.

 

Skovsgård (Langeland)

Skovsgård omkring 1900

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1457Sædegård tilhørende væbner Peder Modescal.

1863 Laurine og Jacob Møller overtager Skovsgård.

1876 Gravkapel opføres i parken syd for hovedbygningen.

1929 Kammerjunkerinde Thyra Fuglede arver gården ved moderen, Jeppa (Hastrup) Møllers død.

1973 Skovsgård med omgivende landskab fredes.

1979 Ved testamentarisk gave fra Ellen Fuglede overtager Danmarks Naturfond/Danmarks Naturfredningsforening Skovsgård.

 

• Historie

Det oprindelige middelalderlige Skovsgård antages at have ligget på markerne mellem den nuværende hovedbygning og Skovsgård Mølle mod syd. I landskabet her spores en mindre rund bakke omgivet af en lavning, formentlig resterne af et »motte-bailey-anlæg«.

 

Fra midten af 1500-tallet og 100 år frem tilhørte Skovsgård adelsslægten Pors. Stig Pors' kamin i spisestuen med årstallet 1644 er det eneste levn fra slægtens gamle herregård, en firlænget bindingsværksgård opført i 1644.

 

I 1760 solgte den sidste adelige ejer Skovsgård til tre brødre af bondestanden. De tre selvejerbønder Hans, Laurids og Rasmus Mikkelsen var repræsentanter for landboreformperiodens oplyste og dygtige danske bønder. I 1791 blev Laurids Mikkelsen eneejer af den veldrevne herregård, hvis fæstegods omfattede 15 gårde og en betydelig kvægbesætning. I 1797 overgik gården til Laurids' søn Hans Lauridsen. Dennes svigersøn Jacob Møller overtog Skovsgård i 1863 efter en lang række år som bestyrer på godset. Jacob Møllers efterslægt ejede Skovsgård til 1979.

 

Når Skovsgård i dag fremstår som et stykke autentisk herregårdshistorie, skyldes det alene gårdens sidste private ejer, Jacob Møllers oldebarn Ellen Fuglede (1902-1979) Hendes moder Thyra Lauritsen Møller blev i 1901 gift Fuglede, men kort efter Ellens fødsel skilt, hvorefter moder og datter flyttede tilbage til den fædrende gård. Thyra overtog gården i 1929 og drev den videre bistået af hovedsagelig kvindeligt tyende og datteren Ellen, der forblev ugift, beskyttet af Skovsgårds trygge mure. Ellen arvede gården i 1951.

 

Med sin beskedne livsførelse og traditionsbevidsthed drog Ellen Fuglede omsorg for, at Skovsgård blev bevaret som et minde om alle herregårdslivets aspekter. Efter hendes død i 1979 blev Skovsgård ved testamentarisk gave overdraget til Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen har helt i hendes ånd åbnet gården som et levn fra svundne tider og samtidig et sted, der på fornem vis illustrerer sammenhængen mellem naturog kulturhistorie.

 

Skovsgård er en gammel gård, som første gang nævnes i 1457. Gården ligger i Humble Sogn, Langelands Sønder Herred, Langeland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1887-1889 ved Jens Vilhelm Petersen. Der er offentlig adgang til Skovsgård Gods fra 1. maj til 30. september.

 

Ejere af Skovsgård

(1457-1459) Peder Modeskal

(1459-1483) Mattes Mads Jonsen Hvitax

(1483-1510) Jes Mattesen Hvitax

(1510) Anne Jesdatter Hvitax gift Lvd

(1510-1543) Mads Lvd

(1543-1558) Claus Jørgensen Daa

(1558-1563) Karen Clausdatter Daa gift Pors

(1563-1603) Stig Pors

(1603-1609) Rudbek Stigsen Pors

(1609-1631) Kirsten Eriksdatter Norby gift Pors

(1631) Stig Rudbeksen Pors / Karen Rudbeksdatter Pors / Sophie Rudbeksdatter Pors gift Gagge

(1631-1643) Stig Rudbeksen Pors

(1643) Sophie Rudbeksdatter Pors gift Gagge

(1643-1667) Claus Gagge

(1667-1708) Rudbek Clausen Gagge

(1708-1709) Sophie Christine Rudbeksdatter Kaas gift Gagge

(1709-1756) Jørgen Kaas

(1756) Birgitte Sophie Jørgensdatter Kaas gift von Pultz

(1756-1760) Henrik Christoph von Pultz

(1760-1791) Hans Mikkelsen / Laurids Mikkelsen / Rasmus Mikkelsen

(1791-1797) Laurids Mikkelsen

(1797-1800) Ane Kristine Overgaard gift Mikkelsen

(1800-1829) Hans Lauridsen Mikkelsen

(1829-1863) Dorthe Kristine Johansdatter gift Mikkelsen

(1863) Laurine Hansdatter Mikkelsen gift Møller

(1863-1883) Jacob Møller

(1883-1900) Laurine Hansdatter Mikkelsen gift Møller

(1900-1926) Hans Lauritzen Møller

(1926-1929) Jeppa Hastrup gift Møller

(1929-1951) Thyra Laurine Dorthea Lauritzen Møller gift Fuglede

(1951-1979) Ellen Margrethe Ingeborg Lauritzen Fuglede

(1979-) Danmarks Naturfond

 

Skovsgård (Langeland)

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 807 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BrahetrolleborgBrahetrolleborg har sit udspring i det betydelige cistercienserkloster Holme Kloster....
• HolckenhavnHolckenhavn er omgivet af en voldgrav på alle fire sider. Det slotslignende...
• Rugård FynRugårds storhedstid var i middelalderen, hvor den tilhørte kronen. Af den oprindelige borg...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os