Logo

Vejrupgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vejrupgaard

 

Gården blev første gang omtalt omkring 1300.

Vejrupgaard tilhørte fra slutningen af 1400-tallet til starten af 1600-tallet adelslægten Ulfeldt.

I 1667 kom Vejrupgaard til adelsslægten Løwenhielm.

Kernen i Vejrupgaards nuværende hovedbygning kan føres tilbage til Corfitz Ulfeldt, der i starten af 1600-tallet byggede et stort renæssanceanlæg.

Renæssancebygningen er gennem tiden blevet stærkt ombygget og består af et trefløjet anlæg, der er delvis hvidkalket og delvis i røde sten. 

 

Vejrupgaard

Vejrupskovvej 1

5290 Marslev

Region Syddanmark - Fyn og øer - Kerteminde kommune

Offentlig adgang: Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej

Ejer: Kristian Viekilde, Sofie Simonsen

Telefon 39 56 54 21

Godsets størrelse: 109 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Bavelse, Hindemaegaard, Lammehave, Sanderumgaard, Selleberg

 


Vejrupgaard

 

Hovedbygning

Hovedbygningen kan føres tilbage til starten af 1600-tallet, hvor ejeren Corfitz Ulfeldt opførte et trefløjet renæssanceanlæg. Oprindeligt var anlægget i to etager, men i 2013 står alle tre fløje kun i én etage over en høj kælder. 

 

Sidefløjene åbner sig mod haven i syd, og hovedfløjen, der er karakteriseret af en gennemgående frontspids, bærer over indgangspartiet Løwenhielms og Brockenhuus' våben.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Nordøst for hovedbygningen ligger avlsbygningerne. Tættest ved hovedbygningen ligger to grundmurede længer på begge sider af indkørslen, mens der længere mod øst ligger et vinkelbygget anlæg, der blev opført i 1948 efter en brand året før.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Hovedbygningen var tidligere omgivet af vandgrave, der stod i forbindelse til Vejrup å. Vandgravene er i dag tørlagte. Til gården hører der desuden en park samt områder med ager, eng og skov. 

 

 

Ejerhistorie

Vejrupgaards ejerhistorie kan føres tilbage til Henrik af Gleichen, der ejede gården omkring 1300. Ejerforholdene i den følgende periode er ukendte, men i 1458 var gården ejet af Hans Foged.

Hans datter, Sophie Hansdatter Foged, bragte efter forældrenes død gården med ind i ægteskabet med Jens Stigsen Ulfeldt. Efter hans død i 1526 arvede sønnen Hans Jens Ulfeldt Vejrupgaard. Hans yngste datter Gertrud Stigsdatter arvede gården i 1546 og bragte den med ind i sit ægteskab med Christoffer Oldeland. Han døde allerede i 1557, og kort efter giftede Gertrud Stigsdatter sig med Ulfeldt Christophersen Ulfeldt.

 

Såvel sønnen, som den nye ægtemand, faldt i unåde i 1580. Efter et voldeligt sammenstød mellem herredsfogeden Knud Mule på den ene side og Ulfeldt Christophersen Ulfeldt og Hans Oldeland på den anden dømte rigsrådet Ulfeldt Christophersen Ulfeldt og Hans Oldeland til at miste både deres adelige rettigheder og deres ejendomme. Frederik II (1534-1588) benådede imidlertid parret, der fik lov til at beholde Vejrupgaard.

 

Omkring 1600 kom gården ad ukendte veje i hænderne på Corfitz Ulfeldt til Bavelse. Corfitz Ulfeldt - ikke at forveksle med Leonora Christines ægtemand af samme navn - var søn af rigsråd Jakob Ulfeldt og havde fået en traditionel adelig opdragelse. Som led i sin dannelsesrejse havde han bl.a. studeret i Sienna, og efter hjemkomsten gjorde han tjeneste ved hoffet. I starten af 1600-tallet blev han lensmand på Rugård nær Vejrupgaard, og det var formentlig i denne periode, at han kom i besiddelse af Vejrupgaard.  

 

Sønnen Jakob Ulfeldt overtog gården efter faderens død i 1614, men kom hurtigt i økonomiske vanskeligheder. Allerede i 1627 overtog Morgens Kaas således en andel af gården, og Jakob Ulfeldt døde i 1631 som en forgældet mand. Kaas var oprindeligt mest knyttet til Jylland, hvor han bl.a. var Lensmand på Mariager Kloster. Omkring 1630 styrkede han imidlertid sin tilknytning til Fyn, bl.a. ved at låne penge til forgældede fynske adelsmænd mod pant i jordegods og derefter overtage jorden.  

 

Efter Kaas' død i 1656 arvede sønnen Bjørn Kaas Vejrupgaard. Han havde tilbragt flere år på en dannelsesrejse, der blandt andet bragte ham til Frankrig og Holland, og han var efter sigende en veluddannet herre. Hans økonomiske forståelse gav samtiden imidlertid ikke meget for. Biskoppen i Odense beskrev ham således som "… en temmelig velstuderet Mand, men i økonomiske Sager meget vanvittig..." I 1667 måtte han endelig give op og sælge Vejrupgaard.

 

Den nye ejer var Hans Schrøder. Han var søn af en herredsfoged, men gennem militærtjeneste - først i Frankrig og senere i Danmark under den anden Karl Gustav-krig (1658-1600) - blev han en del af samfundets elite. Han ejede foruden Vejrupgaard også Hindemae, Sanderumgaard, Sellebjerg, Lammehave og Nordskov. Et par år efter købet af Vejrupgaard blev Hans Schrøder optaget i den danske adel under navnet von Løwenhielm.

 

Ved Hans Schrøder von Løwenhielms død i 1699 arvede barnebarnet Hans Brockenhuus von Løwenhielm gården. Hans efterkommere ejede gården op til 1880, hvor enken Juliane Marie Brockenhuus von Løwenhielm solgte gården til et sagførerkonsortium i Odense.

Salget blev startskuddet til en periode med regelmæssige ejerskifter, som varede indtil 1949, hvor J. Chr. E. Simonsen købte gården. Hans enke ejede endnu hovedparcellen i 2011, men dele af jordtilliggendet var i den mellemliggende periode blevet solgt fra, og jorderne (godset) var således ejet Erik Ove Carl John Emil Vind. 

 

Ejerrække

(1300        ) Henrik af Gleichen

(1458        ) Hans Foged

(1470        ) Christine, gift Foged

(1494-1526) Jens Stigsen Ulfeldt

(1526-1546) Hans Jensen Ulfeldt

(1546-1557) Christoffer Oldeland

(1557-       ) Gertrud Stigsdatter Ulfeldt, gift 1) Oldeland og 2) Ulfeldt

(       -1595) Ulfeldt Christophersen Ulfeldt

(1595-1608) Hans Christophersen Oldeland

(1604-1610) Gertrud Stigsdatter Ulfeldt, gift 1) Oldeland og 2) Ulfeldt

(1614-1614) Corfitz Ulfeldt

(1614-1631) Jakob Ulfeldt

(1627-1656) Mogens Kaas

(1656-1667) Bjørn Kaas

(1667-1699) Hans Schrøder von Løwenhielm

(1699-1734) Hans Brockenhuus von Løwenhielm

(1734-1762) Erik Brockenhuus von Løwenhielm

(1762-1781) Hans Brockenhuus von Løwenhielm

(1781-1851) Hans Frederik Johan Brockenhuus von Løwenhielm

(1851-1868) Johan Bülow Brockenhuus von Løwenhielm

(1868-1880) Juliane Marie Hansen, gift Brockenhuus von Løwenhielm

(1880-1885) Sagførerkonsortium

(1885-1909) Sophus Holger Gustav Vind

(1909-1918) Ove Holger Christian Vind

(1918-1920) P. Christensen

(1920-1922) Christian Hansen Due

(1921-1927) C.J.V. Perch-Nielsen

(1927-1943) Th. J. Lindekilde

(1943-1949) J. Høyer

(1949-1975) J. Chr. E. Simonsen

(1975-2011) Ketty Maud Simonsen

(2011-       ) Kristian Viekilde og Sofie Simonsen

 


 

Facebook
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 696 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?