Logo

- København

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- København

  

 - København

 

København ejer fire kongeslotte. To af disse er arkitektoniske mesterværker:

Rosenborg, Danmarks bedst bevarede renæssanceslot, og Amalienborg, der repræsenterer et højdepunkt i den europæiske senbarok, der normalt betegnes som rokoko. Til hovedstaden hører desuden Frederiksberg Slot og naturligvis landets regeringssæde Christiansborg.

 

Strengt taget kan det nuværende Nationalmuseum i Prinsens Palæ også tælles med i rækken af københavnske slotte. Palæet mellem Stormgade og Ny Vestergade ved Kalveboderne over for Slotsholmen blev opført for kronprins Christian (6) i 1720'erne af hofarkitekten J.c. Krieger. Efter at Chr. 6 var blevet konge i 1730, blev palæet fuldstændigt ombygget af hofbygmester Nicolai Eigtved i 1743-44 og siden atter ombygget og udvidet af Eigtveds efterfølger Laurids de Thurah omkring 1755. Fra 1885 har Nationalmuseet, oprindeligt Oldnordisk Museum, haft til huse i Prinsens Palæ.

 

Københavns fire hovedslottes historie er også Danmarks. Det begyndte i 1167, da kong Valdemar den Store overdrog sin fosterbroder, Roskildebispen Absalon, »Købmændenes Havn« ved Øresund. Ifølge Absalons historieskriver Saxo gik Absalon straks i gang med at opføre en borg på en holm ved havnen. Borgen og byen tilhørte siden Roskildebispen, men blev ødelagt under Valdemar Atterdags krig mod hansestæderne. I begyndelsen af 1400-tallet blev ruinerne af Absalons borg sammen med byen overdraget til kongen, Erik af Pommern. Han genopførte borgen omkring 1416. Hermed blev byen ikke straks, men i løbet af 1400-tallet rigets hovedsæde regeret af kongen fra den stærke kongeborg.

 

- København

Erik af Pommerns borg blev afløst af et pompøst barokslot i 1730'erne. Bygherren var Chr. 6., der har lagt navn til slottet. Christiansborg nedbrændte i 1794, hvorefter kongefamilien fik overdraget adelspalæerne i Frederiksstaden: Amalienborg blev herefter kongefamiliens københavnske residens. Bygningsværket var blevet skabt i 1750'erne på kongeligt initiativ af arkitekten Nicolai Eigtved. Efter fransk forbillede ønskede Fr. 5. at anlægge en idealby. Det var dog først hans sindssyge søn Chr. 7., der flyttede til den nøje planlagte by. Amalienborg er fortsat kongefamiliens hovedresidens. I Chr. 8.'s palæ er indrettet museum for kongehusets medlemmer efter 1863. Museet på Amalienborg er en fortsættelse af de danske kongers kronologiske samling på Rosenborg.

 

Christiansborg blev siden genopført og fra 1849 indrettet til sæde for Rigsdagen:

Folkeog Landsting. Det nedbrændte atter i 1884, og genopførtes som rigsdag 1907-16.

Rosenborg blev skabt af Chr. 4. til fest og glæde i begyndelsen af 1600-tallet men allerede 100 år senere var slottet blevet for lille og København rykket for tæt på. Chr. 4.'s næsten lige så byggelystne oldebarn Fr. 4. indledte, umiddelbart efter han i 1699 var blevet konge, byggeriet af et nyt sommerslot. Frederiksberg Slot blev rejst i landlige omgivelser på et højt bakkedrag og med en fremragende udsigt over hovedstaden.

 

Frederiksberg Slot blev i 1868 overdraget til det datidige Krigsministerium, der indrettede Hærens Officersskole i slottets smukke bygninger på toppen af Valby Bakke. Det storslåede bygningsværk er blevet gennemgribende restaureret i 1990'erne. Slottets tilhørende park, Frederiksberg Have, er et af Københavns dejligste åndehuller med smukke bygninger, kanalsystemer og blomsterpark.

Rosenborg tilhører fortsat kongehuset.

 

Kronregalierne opbevares i et dertil indrettet offentligt tilgængeligt sikkerhedsrum i slottets kælder. Allerede i midten af 1700-tallet begyndte man at indrette Rosenborg med mindestuer for kongehusets medlemmer siden Chr. 4. I 1813 udarbejdes et forslag om en kronologisk opbygget udstilling. Dette var et revolutionerende brud med de traditionelle museale udstillingsprincipper, idet man hidtil alene havde arbejdet med tematiske opstillinger i kunstog raritetskamre. I 1824 blev Det kgl. Kunstkammer overført til Rosenborg, og i 1838 åbnede De danske Kongers kronologiske Samling på Chr. 4.'s gamle sommerslot. Rosenborgs »rnoderne« udstillinger markerede et gennembrud for historievidenskaben, hvor kronologien er det helt basale fundament. En rundgang på Rosenborg er således en rejse gennem Danmarks politiske historie fra Chr. 4. til Fr. 7.'s tid.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.215 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?







Effektiv reklame - klik her