Logo

Øregård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Øregård

 

● Øregaard, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup. 39 98 57 90 / http://oregaard.dk / oremus@gentofte.dk

● Øregaard Museum for kunst, offentligt tilgængelig.

● Ejer: Gentofte Kommune

● Byggeår: 1806


Øregård blev

 

Landstedet Øregård i Hellerup er bygget omkring 1806. bygget for grosserer Johannes Søbøtker. Arkitekten var den franske bygmester Joseph Jacques Ramée. Han kom til København omkring 1800, og han lagde hele byens borgerskab for sine fødder. Ramée tegnede også Hellerupgård, som ligger længere inde mod København. Men den er revet ned. Øregård blev bygget midt i en park. Parken står endnu, men den blev lagt om i 1920’erne. Det var kommunegartner Gudmund Nyeland Brandt, der stod for omlægningen.

 

Museet ligger i Øregårdsparken (officielt Øregaard Park) i en bygning opført i 1806 efter tegning af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée. Bygherren var den københavnske storkøbmand Johannes Søbøtker, som ønskede et landsted til sommermåneder. Gården var sommerbolig i mere end 100 år. Ejerne var Joseph Hambro, A.N. Hansen og Detlef Ohlsen. De har givet navn til villavejene mellem landstedet og Øresund. I 1917 købte Gentofte Kommune landsted og park. Fra og med 1921 har bygningen været museum.

Museets primære samling er den Den Hegelske Samling med motiver fra København og omegn.

 

Historie

Oprindelsen til Øregaard er en bondegård på stedet, der blev udstykket fra Bernstorff Slot. Sognefogeden i Gentofte, Jacob Jensen, vandt 10. september 1765 den pågældende jordlod ved Øresund ved lodtrækning. Han ryddede grunden og flyttede året efter sin gård fra Nebrogade (nuværende Mitchellstræde) til den nye placering. Ved nutidens Tranegårdsvej opførte Jensen sin nye gård, der fik navnet Oregården. I 1772 overdrog han sin ejendom til sin datter og svigersønnen Lars Jacobsen. Allerede i 1793 ses det af dokumenter, at navnet er forvansket til Øregaard. De nye ejere var barnløse og solgte i 1806 Øregård til den velhavende grosserer og skibsreder, senere guvernør Johannes Søbøtker.

 

Søbøtker havde nu ikke tænkt sig at lege landmand, men at opføre et landsted i behagelig afstand af den tætbefolkede hovedstad. Endnu var konjunkturerne gunstige, og Søbøtker, der var blevet kompagnon i handelshuset Christian Vilhelm Duntzfelts firma to år forinden – havde råd til at engagere den franskfødte arkitekt og havearkitekt Joseph-Jacques Ramée, der var kendt for at være hjemme i den nyeste mode, men også for at være et dyrt bekendtskab. Med opgaven for Søbøtker kunne Ramée udfolde alle sine talenter, idet han ud over at tegne det klassicistiske landsted med dets interiører også designede parkens 20 tønder land i engelsk havestil. Selve landstedet er en toetages hvidpudset blok, hvis hovedfacade har fem vinduesfag, med trefags midtrisalit, der krones af en trekantsgavl. Taget er valmtag tækket med kobber.

Efter Københavns bombardement 1807 gik det ned ad bakke. Ramée forlod landet, og Søbøtker formøblede gradvist sin og svigerfaderen Lars Larsens formue. I 1821 solgte han Øregaard for 26.125 rigsdaler i rede sølv til den islandske købmand Johan Jørgen Hunæus.

 

Næste betydelige ejer var den hovedrige storkøbmand og bankier Joseph Hambro, der modsat Søbøtker kom styrket ud af krigsårene under Englandskrigene. I 1833 blev Hambros søn, Carl Joachim, gift med Caroline Gostenhofer. Carl Joachim Hambro bestyrede Hambros bankfilial i London, og Joseph Hambro ville sikre parret en behagelig bolig, når Hambro junior med hustru var i Danmark.

 

Joseph Hambro solgte i 1843 Øregaard til en nær ven og medarbejder, A.N. Hansen, der ejede landsted til sin død 1873. Sønnen Alfred Hansen, der også var grosserer, ejede landstedet, til han døde 1893. Hans ejertid er mest kendt for produktionen af "Øregaard-vaserne" på Den Kongelige Porcelænsfabrik. De er prydvaser med gengivelser af henholdsvis Øregaard og Hansens Palæ i Bredgade.

 

Huset gik nu over til en anden familie, men blev stadig ejet af en grosserer, nemlig Detlef Ohlsen fra huset Ohlsen & Ahlmann. Den nye ejer begyndte en udstykning af Øregaards jorder til villagrunde. Avlsgården, der hørte til landstedet, nedbrændte i 1914, så Øregårds Allé kunne føres igennem fra Strandvejen til Gruts Allé. Ohlsen var ansvarlig for, at Hambros Allé blev bredere end de øvrige veje, da han ønskede at bevare så meget som muligt at udsigten.

 

Ohlsens enke solgte i 1917 Øregaard med park til Gentofte Kommune med den klausul, at parken skulle reserveres til en folkepark. Siden 1921 har landstedet været museum. Landstedet blev fredet 1918 i klasse B, hvilket blev ændret til klasse A i 1954 (klasserne bortfaldt i 1980).

 

Øregård

Øregaard Museum set fra parken

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 728 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• ChristiansborgChristiansborg er landets regeringssæde. Den mægtige bygning er opført i begyndelsen af...
• Frydenlund SlotI 1683 erhvervede Chr. 5. den beskedne kobbermølle »Freudenlund« og lod stedet indrette...
• - NordøstsjællandFraværet af private, historiske herregårde i Nordøstsjælland er iøjnefaldende....
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os