Logo

Jægerspris Slot

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Jægerspris Slot

 

• Nordsjælland, Hornsherred, Frederikssund Kommune, 6 km nordvest for Frederikssund. Region Hovedstaden

— Adresse: Slotsgården 20, 3630 Jægerspris. Telefon: 47 53 10 04

• Offentlig adgang til skov, park og slotsmuseet i sæsonen

• Nordfløj opført i middelalderen. Sydfløj 1590-1600. Ombygninger 1721-22. Østfløjen opført 1730-31. Nordfløj forlænget omkring 1745. Restaureret omkring 1850, 1875, 1928 og 1954-58

 

VIGTIGE ÅRSTAL

ca. 1300 Kongsborgen Abrahamstrup tilhørende Erik Menved.

1673 Abrahamstrup overlades til jægermester Vincents von Hahn.

1677 Navneændring til Jægerspris. 1729 Kronprinsen Christian (6.) overtager Jægerspris.

1777 Monumentparken skabes af Johs. Wiedewelt

1854 Fr 7. overtager Jægerspris.

1873 Børnehjemmet »Kong Frederik VII's Stiftelse« oprettes.


Abrahamstrup hed det gamle kongeslot i Horns Herred, der træder ind i historien på Erik Menveds tid i begyndelsen af 1300-tallet. Jægerspris er præget af stadige ombygninger mellem 1590 og 1750. Kun 7 år var slottet i privateje; men ironisk nok stammer navnet Jægerspris netop fra denne periode. Jægerspris står i dag som et mindesmærke over Fr. 7. og grevinde Danner.

 


Bygningshistorie

Jægerspris Slot, der indtil 1677 hed Abrahamstrup, fremstår som et trefløjet anlæg, som mod syd omgives af langstrakte avlsbygninger og en række mindre embedsboliger. Den trefløjede hovedbygning er opført over en periode, der strækker sig fra middelalderen til 1700-tallet Ældst er den tre etager høje nordfløj. hvis mure og kældre samt sadeltagets høje rejsning stammer fra 13001400-tallet De regelmæssigt anbragte fem fag vinduer er senere tilføjet, men overalt i murværket spores de senmiddelalderlige nu tilmurede vinduer. Det ottekantede trappetårn vendt mod gårdspladsen er tilføjet af Chr. 4. i slutningen af 1500-tallet I tårnet er bevaret en smuk spindeltrappe med svære egetræstrin.

 

Omkring 1590 lod formynderregeringen for den unge Chr. 4. opføre sydfløjen parallelt med den middelalderlige slotsbygning. Den langstrakte sydfløj er i en etage i munkesten under et valmet sort tegltag. Over den sydvendte indgang ses Chr. 4.'s kronede navnetræk.

 

Efter en kort periode i privateje i 1673-79, hvor slottet fik sit nuværende navn efter ejerens titel af jægermester, blev slottet atter overdraget kongehuset og indrettet som sommerbolig for kronprinsen Frederik (4) Kort efter tronbestigelsen 1699 overlod Fr. 4. i 1703 slottet til sin yngre bror, prins Carl. Den foretagsomme kongebroder lod i begyndelsen af 1720' erne Jægerspris ombygge i en mere regelmæssig barokstil. Sydfløjen blev forhøjet. og sydfacadens enkeltstående firkantede vesttårn fik et tvillingtårn mod øst Den tidligere portgennemkørsel midt i bygningen blev forvandlet til en portal med bagvedliggende gemakker. Endelig blev Abrahamstrups gamle hovedbygning, nordfløjen, påført en profileret nordvendt trekantgavl. To inskriptionstavler med religiøse sentenser, henholdsvis over indgangen til trappetårnet og på nordsiden af sydfløjen, angiver 1722 som året for prins Carls ombygning.

 

Efter prins Carls død i 1729 overtog kronprinsen Christian (6.) slottet, og da han året efter blev konge, påbegyndte han opførelsen af den tredie fløj. østfløjen, der ligesom sydfløjen var i to etager og forbandt de tidligere fritstående hovedbygninger.

 

Jægerspris Slot

I Jægerspris nordfløj er bevaret betydelige rester af det oprindelige middelalderlige stenhus. Det ottekantede trappetårn er dog tilføjet omkring 1600.

 

I 1743 overtog den næste kronprins, Frederik (5.) Jægerspris, og heller ikke han lå på den lade side. Med den tyske arkitekt Johan Soherr som bygmester indledtes i 1745 det byggeri, der har givet Jægerspris' hovedbygning dens nuværende udseende. Først og fremmest blev den gamle middelalderlige nordfløj forlænget med en to etager høj tilbygning mod vest, således at sydog nordfløjen blev omtrent lige lange. Dertil kom de regelmæssigt anbragte, sandstensindfattede barokvinduer i alle tre fløje og de svungne jernbeklædte spir på Jægerspris' tre tårne. Jægerspris, der tidligere har været gulkalket, fremtræder nu nærmest i stærk okseblodsfarve under sorte tegltage.

 

Fr. 7. var den sidste konge, der boede på Jægerspris. Efter kongens død i 1863 tog hans grevinde Danner fast ophold på Jægerspris. Ved en fundats af 30. oktober 1873 oprettede grevinden året før sin død »Kong Frederik VII's Stiftelse«, der indebar, at Jægerspris efter engelsk forbillede skulle indrettes til et børnehjem for fattige og ulykkeligt stillede piger. Allerede i 1867 havde grevinden ladet oprette et børnehjem i den tidligere kavalerfløj. Det fornemme avlsgårdsanlæg, der kransede gårdspladsen syd for hovedbygningen, blev nedrevet og afløst af institutionsbygninger ved arkitekt H. Hagemann i 1875-78.

 

• Interiør

Mens nordfløjen blev indrettet til boliger og undervisningslokaler for børnehjemmet, blev det meste af sydfløjen helliget mindet om den sidste konge på Jægerspris, den folkekære Fr. 7. Mindestuerne i sydfløjen fremstår nu som autentiske vidnesbyrd om kongen og grevinden med møblement, udsmykning og personlige ejendele fra deres tid på Jægerspris. Sydfløjens stueetage havde oprindelig karakter af repræsentationslokaler, mens kongeparret levede mere tilbagetrukket i østog nordfløjen. Sydfløjens indretning er præget af historicismen, også kaldet stilblandingsperioden. Særlig markant er» Tyrkersalen« i østenden af sydfløjen med en forunderlig blanding af orientalsk, klassisk og nordisk inspiration: meget tungt og meget tidstypisk. Den modstående sal i husets vestlige del, »Audienssalen«, fremtræder lys og indbydende, men også her bevæger man sig fra orienten, via Chr. 4. til stukloft med fire medaljoner med afstøbte Thorvaldsen-motiver. Kongens arbejdsværelse, tårnrummet med gyldenlædertapeter og barokstole og det mærkværdige raritetskabinet med samleren Fr. 7.'s blandede »landhandel« hører med til vandringen gennem kongens mindestuer.

 

Jægerspris Slot

 

Sydfløjens førstesal huser både direktionens private værelser og lokaler til særudstillinger. Desuden grevinde Danners kabinet og soveværelse. Via en af Jægerspris' mange smukke døre forlader man den kongelige verden og træder fra grevindens kabinet direkte ind i børnehjemmets eget museum, der lige så brat afløses af en arkæologisk udstilling med nogle af den arkæologiinteresserede kong Frederiks bedste fund.

Totalmuseet på Jægerspris er overordentlig interessant og indimellem lidt forvirrende. Nogle af tidens mest berømte og fremragende malerier fra Frederiks og hans forældres tid befinder sig i slottes utilgængelige rum. Man kunne håbe, at Jægerspris vil udvikle sig som en national attraktion.

 

Jægerspris' hovedbygning indeholder langt mere end mindestuerne for Fr. 7. Således findes i nordfløjens kælder en række bjælker med spor af malede gotiske mønstre samt dybe middelalderlige vinduesnicher. En svensk oberst, som Chr. 2. lod gøre et hoved kortere under et besøg på Abrahamstrup omkring 1520, siges at spøge ikke blot i Nordfløjen, men også i bygninger opført længe efter oberstens død. I sydfløjen fra 1590'erne findes et hvælvet kælderrum under indgangen med udsparing til den tidligere vindebros kontravægte. Chr. 6., Fr. 5. og Chr. 7.'s halvbror, arveprins Frederik, har alle sat deres præg på Jægerspris' indre. Fornemt rokokomøblement fra Chr. 6.'s tid er blandet sammen med senere møblement. Desuden besidder alle tre fløje døre, paneler, kaminer, tapeter og vægstykker fra anden halvdel af 1700-tallet.

 

Jægerspris Slot

 

• Omgivelser

Allerede i 1670'erne omtales en smuk slotshave til Abrahamstrup med alleer, frugttræer, buksbom, lysthuse og skulpturer. Dertil fiskedamme og en fasanhave med eksotiske træer. Af dette anlæg er enkelte træer endnu bevaret, men ellers er den ca. 5 ha store have domineret af Mindelunden med den enestående samling af mindestøtter udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt i 1777-82. De 54 mindesten over kendte danske og norske mænd og kvinder er delvis fornyet af Hermann Freund i 1836. En del af de dengang fremtrædende navne, udvalgt i Ove Mallings værk: »Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere« (1777), er i dag ganske ukendte.

 

I parken finder man også Grevinde Danners åbne gravhøj med hendes imposante sarkofag. Den landskabelige have er indrammet mod nord af en vældig mur og mod vest af stynede lindealleer. Nordøst for slottet ligger en stemningsfuld kirkegård. De små ensartede hvide marmortavler er vidnesbyrd om de alt for korte liv for nogle af børnehjemmets piger.

 

Jægerspris Slot

 

Jærgersprisegnen og det nordlige Hornsherred er fyldt med oldtidshøje. Det er således ikke tilfældigt, at de arkæologiinteresserede konger gerne opholdt sig på slottet i »udgravningssæsonerne«.1 Slotshegnet nord for hovedbygningen gennemførte kronprins Frederik (5.) allerede i 1744 den første udgravning i nyere tid af en jættestue. Som konge overdrog Fr. 5. Jægerspris som morgengave til sin anden dronning Juliane Marie af Braunsweig i 1752. Arkæologien kom der atter gang i, da kongeparrets søn, arveprins Frederik, i 1773 overtog Jægerspris. Arveprinsen lod i 1776 oldtidshøjen »Monses Høj« nordvest for slottet udgrave og beskrive.

 

Jægerspris Slot

Jægerspris Slot jettestue

 

Efter udgravningen blev højen indrettet til et national-romantisk anlæg i tidens sværmeriske stil med alleer, kunstige runestene og marmorsøjler forsynet med navne på de gamle nordiske konger fra Skjold og Frode Fredegod til Gorm den Gamle og Harald Hårfager. Kronprinsen lod højen opkalde efter sin moder Juliane Marie. Julianehøj fremtræder i dag som et smukt nyistandsat nationalt mindesmærke.

 

Nord for Jægerspris i den vidtstrakte Nordskov finder man nær kysten mod Roskilde Fjord nogle af landets ældste og største egetræer, hvoraf nogle er over 1.000 år gamle.

 

Jægerspris Slot

Jægerspris Slot omkring 2016 (set fra øst)

 

Jægerspris Slot


Jægerspris Slot

Jægerspris Slot omkring 1870 (set fra øst)

 

Jægerspris Slot

Fr 7. med sin tredje kone, grevinde Danner, i kongens arbejdsværelse. Maleriet af J. V. Gertner 1861 hænger på Jægerspris.

 

JÆGERSPRIS OG KONGERNE

Hvem den Abraham er, der har lagt navn til slottet, vides ikke. Horns Herred nævnes allerede i Danmarks ældst kendte kongebrev udstedt af Knud 4. (den Hellige) i 1085. I 1200-tallet hørte det meste af herredet til Valdemar Sejrs krongods, og man kan gætte på, at navnet er afledt af hans søn, den svigagtige Abels navn.

Det er dog først med Erik Menved, konge 1286-1319, at Abrahamstrup træder ind i de skriftlige kilder, og begivenheden er ulykkelig. I 1318 taber dronning Ingeborg nemlig kongeparrets 4 måneder gamle søn under en køretur fra Abrahamstrup til Holbæk. Året efter dør kongeparret uden mandlige arvinger. Kongebroderen Christoffer (2.) overtager magten, og en 50 år lang ustabil periode indledes.

 

Slottet måtte tilbagekøbes fra holstenske panthavere af Valdemar Atterdag omkring 1360, og siden blev det også hans efterfølger dronning Margrethes hyppige opholdssted De oldenburgske konger med Chr. 1. i spidsen indledte traditionen med at overlade godset til deres dronninger. Først med Chr. 4.'s tronbestigelse 1588 blev Abrahamstrup omfattet med større interesse af kongerne, der fortrinsvis benyttede det til jagtslot som et alternativ til Frederiksborg.

 

Chr. 5., der var mest optaget af den nyanlagte Jægersborg Dyrehave, overlod i 1673 Abrahamstrup til sin jægermester Vincents Joakim von Hahn (1632-1680). Abrahamstrup var da i stærkt forfald efter svenskernes hærgen i Horns Herred under krigene 1657-60. Hahn, der var en af de betroede borgerlige rådgivere ved kongens hof, udbedrede dog skaderne og kaldte sin herregård for Jægerspris. Men ved hans død 1680 faldt Jægerspris tilbage til kronen.

 

I 1700-tallet blev slottet overladt til de skiftende kronprinser, der alle har sat deres præg på stedet. Alligevel er det mest af alt Fr. 7., der forbindes med det ret beskedne jagtslot. Hans foretrukne opholdssteder efter giftermålet med Louise Rasmussen, grevinde Danner, var de nordsjællandske slotte Frederiksborg, Jægerspris samt palæet i Skodsborg. Og i dag hyldes med god ret Fr. 7.'s og grevinde Danners minde overalt i og omkring Jægerspris.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.238 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Amalienborger opført i 1750'erne af Nicolai Eigtved. De fire ens rokokopalæer former et 8-kantet...
• DragsholmBag ved Dragsholms hvidskurede barokanlæg gemmer et af Danmarks mest betydningsfulde...
• Fredensborg SlotFredensborg repræsenterer et højdepunkt i dansk barokarkitektur. Slottet blev opført i...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1207714-02-2018 01:02:46 Thomas Rischel
Fin informativ side, som jeg lige har givet fem smiley'er, men de to billeder, hvorom der står, at de er set fra øst, er altså set fra vest - mod øst.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os