Logo

- Vest- og Sydsjælland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

- Vest- og Sydsjælland

 

 

 - Vest- og Sydsjællands voldsteder og herregårde

 

Sjælland er Danmarks politiske centrum i kraft af hovedstaden og regeringssædet på Christiansborg. Men det er værd at huske på, at samlingen af det danske rige i slutningen af 900-tallet foregik med udgangspunkt i Harald Blåtands jyske Jellingedynasti. Haralds tvangsborge, Trelleborgene, er placeret som dynastiets magtbaser i det nyvundne land. Således kan det storslåede og enestående borganlæg Trelleborg ved Slagelse betragtes som Haralds brohoved på Sjælland. Det var herfra, at Harald omkring 980 besejrede det sjællandske kongedømme, hvis magtbase var Lejre på Midtsjælland. Det er betegnende, at Harald modsat sine forældre blev gravlagt i Roskilde.

 

Lejre og Trelleborgene tilhører jernalder og vikingetid. På Jellingestenen pralede Harald Blåtand med god grund af, at han havde samlet det danske rige. Fastholdelsen af dette rige under en konge var dog en kompliceret proces, der først blev afsluttet af Valdemar den Store i anden halvdel af 1100-tallet.

 

Borgene var nøglen til magten i middelalderen. Det er bemærkelsesværdigt, at de første danske middelalderborge tilsyneladende blev rejst på Sjælland. Det var her, kampen om Danmark stod: De to tidligst kendte private borganlæg, Bastruptårnet i Nordsjælland og Pedersborg ved Sorø, kan begge forbindes med den magtfulde Hvideslægt, der stod bag ved Valdemarernes stærke kongedømme. Første gang vi hører om et angreb på et sjællandsk borganlæg, foregår det selvfølgelig i nærheden af Lejre. Her forsøgte Erik Emune i 1132 forgæves at nedkæmpe broderen Harald Kesja på dennes borg, Haraldsborg, ved Roskilde.

 

Tidsrummet mellem Valdemar den Stores magtovertagelse 1157 og hans anden søn Valdemar Sejrs død 1241 betegnes gerne som Valdemarstiden. I denne næsten 100 år lange periode skabtes fundamentet for det danske rige såvel politisk som retligt, og Sjælland var helt klart blevet rigets magtcentrum. Kongens tidlige borge lå tæt på de økonomiske centre, handelsstederne, der netop i denne periode fik særlige rettigheder som købstæder: Stegeborg på Møn, Vordingborg på Sydsjælland og Søborg i Nordsjælland var sammen med Kalundborg, Tårnborg ved Storebælt og borgen ved Havn de vigtigste.

 

Kirkens magtposition udgik fra Roskildebispen. Som en bræmme tværs over Sjælland lå Roskildebispens jordtilliggende fra Stevns med Gjorslev i øst til Sjællands ældste herregård Dragsholm i vest.

 

Gotikkens stenhuse er ikke rigtigt repræsenteret på Sjælland. Vestsjællandske Vedbygårds ranke hovedbygning og det smukt beliggende Saltø er Sjællands bedst bevarede herregårdsanlæg fra slutningen af 1400-tallet. Den overdådige bindingsværksgård Holmegård, der er opført i 1630'erne, er i virkeligheden trods sit sene opførelsestidspunkt et godt vidnesbyrd om en dansk byggetradition, der har rødder i senmiddelalderen.

 

Nogle af landets fornemste renæssancegårde ligger på Sjælland. Fr. 2.'s og ChrA.'s pragtbyggerier i hovedstaden og Nordsjælland har givetvis været inspiration for en række af de sjællandske herregårde. Som et selvstændigt og tidligt renæssancebygningsværk er Borreby helt enestående. Borreby er opført i 1556 og er en sen repræsentant for overgangstiden mellem gotikkens forsvarsborg og renæssancens udstyrsstykker. Gisselfeld på Midtsjælland er opført fra 1547 til 1575 og repræsenterer med sine kamtakkede gavle, skoldehuller og røde munkesten den stil, der kaldes gotisk renæssance. Syd for Køge finder man Sjællands to smukkeste herregårdseksempler på renæssancens pragtlyst. den såkaldte hollandske renæssance: Lystrup fra 1579 og Vallø fra omkring 1585.

 

Med Nysø ved Præstø introduceres barokarkitekturen på landet i Danmark. Nysø er opført 1671-73, et bypalæ flyttet ud i landlige omgivelser. At bygherren tilmed var borgerlig, markerer et andet nybrud. At være godsejer var efter enevældens gennemførelse i 1660 ikke længere forbeholdt adelen. Få år senere, i 1675, lod Niels Juels bror Jens, minister i Chr.5.'s enevældige regering, opføre et andet markant »byhus« på landet, nemlig Juellinge på Stevns.

 

Nysø er den første herregård i Danmark, der er opført i den barokstil, der er så snævert knyttet til enevældens gennemførelse. Men allerede i 1665-66 opførte den fra Holland indvandrede arkitekt Ewert Janssen det østvendte trappetårn på Gjorslev på Stevns. Dermed ødelagdes godt nok den oprindelige østvendte gotiske korsarm på Gjorslevs hovedbygning, men til gengæld lagdes fundamentet til de næste årtiers barokanlæg i Danmark. Janssen, der også var bygmester på Charlottenborg i København, stod måske bag ved Nysøs opførelse. Symbolsk er det, at den ærværdige bispeborg, Gjorslev på Stevns i 1664 var blevet erhvervet af en repræsentant for den ny tids mænd, købmanden Jokum Irgens.

 

Til Sjællands barokanlæg fra 1600-tallet skal også regnes Dragsholm, der i perioden 1675-97 fik sit nuværende udseende.

 

Med Laurids de Thurahs Eremitageslot opført 1734-36 introduceres rokokoen som en videreudvikling af barokstilen. De tre mest oplagte repræsentanter for stilen ligger på Sjælland: Ledreborg opført i 1740'erne af J.C. Krieger og Thurah, Lerchenborg opført omkring 1745 måske af Nicolai Eigtved og Gavnø opført 1755 muligvis af Jacob Fortling. Til de to førstnævnte hører samtidige parkanlæg i fransk barokstil. Måske tilfældigt, men alligevel bemærkelsesværdigt er de tre steders beliggenhed tæt ved nogle af Sjællands vigtigste købstæder.

 

Bregentveds såkaldte kapelfløj opført af Thurah i 1735 og især Turebyholm syd for Køge opført af Nicolaj Eigtved omkring 1750 er ypperlige repræsentanter for den mere enkle rokoko, der peger frem mod klassicismen og ofte betegnes sen barok. Klassicismen er rigt repræsenteret i det sjællandske herregårdsbyggeri. Billedet er dog knap så ensartet som den såkaldte »fynske klassicisme«. Klassicistiske anlæg i den mest rendyrkede form er Eriksholm opført 1788, Petersgård opført omkring 1780 og de af hofbygmesteren Andreas Kirkerup i 1780'erne opførte klassiske herregårdsanlæg: Edelgave og St. Frederikslund. Hovedbygningen på Lundbygård ligger så tæt op ad Edelgave, at man forledes til at tro, at Kirkerup også har stået bag dette smukke bygningsværk. Inspirationen fra Amalienborgs ottekantede slotsplads deler Lundbygård med Rosenfeldt, hvor Chr. J. Zuber 1776-77 anlagde det enestående avlsgårdsanlæg.

 

Jomfruens Egede var oprindeligt et renæssanceanlæg, der blev fuldstændigt ombygget i 1797 af C.F. Harsdorff. Harsdorffs klassicisme er først og fremmest knyttet til byarkitekturen, og Jomfruens Egede ville have stået smukt på Kgs. Ny torv. Det samme gælder for så vidt også Bækkeskov. Bækkeskov er et i Danmark unikt eksempel på »engelsk« klassicisme i et fuldendt samspil med den omgivende engelske landskabshave.

 

Empiretidens herregårdsbyggeri på Sjælland er ikke bemærkelsesværdigt. Smukkest er vestsjællandske Kragerupgård fra første halvdel af 1800-tallet. Egholm i Hornsherred er opført i 1842 som en stærkt Jardin-inspireret landstedsbygning. Endelig skal Lekkendes ejendommelige hovedbygning fra 1838 nævnes.

Mærkværdigvis repræsenterer Gjorslev hele tre nybrud i Danmarks arkitekturhistorie. Gjorslev er Sjællands eneste bevarede herrregårdsbygning fra gotikken. Med Ewert Janssens trappetårn fra 1665 introduceres barokken som bygningskunst på landet i Danmark. Endelig markerer G.F. Hetschs på ingen måder vellykkede sydfløj fra 1843 nygotikkens gennembrud i den sjællandske herregårdsarkitektur.

 

Til nygotikkens førende arkitekter hørte Sibbern, der i 1853 stod bag Krabbesholm i Hornsherred og 15 år senere sydsjællandske Rosenfeldts hovedbygning i 1868-69. FV Tvede opførte i 1880 Ryegård i det smukke kuperede oldtidslandskab ved foden af Hornsherred. Hovedbygningen, der hørte til tidens bedre bygningsværker, fik ikke lov til at stå i 100 år. Under nogen debat blev Ryegård nedrevet i 1974. Det »forladte« voldsted skimtes i dag bag et beskyttende, men meningsløst hegn.

 

Endelig fremtræder det af J.D. Herholdt i 1860'erne ombyggede Herlufsholm i nygotisk stil. Herholdt. der ikke gerne begrænsede sig til en stilart, opførte i 1856 Selchausdal ved Tissø i, hvad der med lidt god vilje kan kaldes nederlandsk renæssance.

 

Et hovedværk fra perioden er Axel Bergs Bregentved, hvis pompøse slotslignende hovedbygning blev opført i 1886-91. »Slotsstilen«, der navnlig markerer sig med høje spirprydede tårne, synlige viden om, når sit højdepunkt med Bregentved. Men midtsjællandske Giesegård er heller ikke noget dårligt eksempel. Den er opført i 1873 af J.Th. Zeltner. Iselingen er et overordentlig charmerende eksempel på en beskeden herregårdsbygning fra begyndelsen af 1800-tallet, der i 1870'erne og senere er blevet udvidet. For fuldstændighedens skyld skal nævnes den kompetente restaureringsarkitekt Jens Ingwersens ny-klassicistiske Kattrup opført i 1925 i en stil, der på afstand signalerer 1780.

 

Meget forenklet kan man hævde, at Sjællands mest interessante herregårdsanlæg ligger i et bredt bånd hen over Midtsjælland fra Stevns i øst til egnen mellem Slagelse og Holbæk i vest. Desuden bemærkes en perlerad af herregårde langs den sydsjællandske kyst fra Gavnø ved Næstved til Borreby ved Skælskør. Tilsvarende koncentrationer af en række berømte og smukke steder finder man i de bakkede, skovrige egne sydvest for Holbæk og i udpræget grad på begge sider af den nord-sydgående motorvejsstrækning mellem Køge og Præstø. Det sydsjællandske krongods indgik i 1700-tallet i det såkaldte ryttergods, der siden blev solgt til private ved auktioner i 1760'erne og 1770'erne. Med undtagelse af hovedbygningen på den gamle kongsgård Beldringe er samtlige sjællandske herregårdsbygninger syd for linien Præstø-Næstved opført efter 1770.

 

Langt de fleste sjællandske herregårde benyttes fortsat til deres oprindelige formål, landbruget. Der tælles fortsat ganske betydelige godsbedrifter på Sjælland. Af de her beskrevne ejendomme er syv på over 2.000 ha, og 17 godser besidder mellem 1.000 og 2.000 ha. Danmarks største gods er Bregentved med 6.338 ha, hvilket er godt 150 ha mere end Frijsenborg i Jylland. Mest forbløffende er dog, at de tre næste godser i rækken på Sjælland ligger inden for en radius på 20 km fra Bregentved: Vallø med 4.109 ha, og derefter Gisselfeld med 3.850 og Giesegård med 3.122 ha. Dertil kommer Svenstrups, Vemmetoftes og Rosenfeldts tilliggender på over 2.000 ha. Blandt de største godser i næste række hører Gavnø med præcis 2.000 ha, Gjorslev med 1.668, Gunderslevholm med 1.613 og Skjoldenæsholm med 1.529 ha.

 

Anvendelsen ved siden af godsbedriften spænder vidt. Dragsholm er indrettet som hotel og kursuscenter. En af Sjællands ældste herregårdsbygninger, Vedbygård, fungerer som rekonvalescenthjem, mens Vallø og Vemmetofte siden 1700-tallet har været indrettet som adelige frøken klostre, hvor klostertugten dog er betydeligt lempet i vort århundrede. Museer i forskellige former finder man i og ved Borreby, Gavnø, Ledreborg, Lerchenborg, Nysø, Selsø, Skjoldenæsholm, Sparresholm og Tersløsegård.

 

Middelalderen er ofte synlig ved herregårdene på Sjælland i form af voldsteder under eller i nærheden af de nuværende hovedbygninger. Her skal kun nævnes Smørholm voldsted ved Edelgave og Skjoldenæs voldsted nær herregården af samme navn. Desuden Egholms fremragende gotiske ruiner af et 1200-tals anlæg.

 

Parkerne hører til vore herregårdes største attraktioner. Park- og haveanlæg til over halvdelen af de beskrevne sjællandske herregårde er under en eller anden form offentlig tilgængelige. Her skal særlig fremhæves parkerne ved Bregentved, Gavnø, Gisselfeld, Holsteinborg, Ledreborg, Lerchenborg, Kragerupgård, Vallø og Vemmetofte. Det skal også understreges, at der til flere herregårde hører skove, som er åbne for publikum, sommetider endda med særlige turbrochurer: Skjoldenæsholm, Vallø, Vemmetofte og Køge Ås m.fl.

 

Næsten uden undtagelse gælder det for samtlige sjællandske herregårde, at de ligger omgivet af storslåede naturscenerier. Det er næppe muligt at fremhæve det ene naturområde for det andet; men følgende steder er alligevel bemærkelsesværdige: Susåen ved Gunderslevholm, Køge Ås ved Gl. Køgegård, Sjællands højeste punkt Gyldenløveshøj ved Skjoldenæsholm og området ved Valsølille Sø syd for samme herregård, bakkerne omkring Selsø, Herthadalen ved Ledreborg, den lidet kendte Ugledige Skov ved Lekkende, herregårdslandskabet ved Holsteinborg, Tystrup-Bavelsesøerne ved Næsbyholm, og Tissø ved Selchausdal.

 

- Vest- og Sydsjælland


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 532 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• LøvenborgLøvenborg hed oprindelig Ellinge og hørte sammen med landsbyen af samme navn under...
• Holmegård GodsHolmegård er Sjællands eneste herregård i bindingsværk. Den trelængede hovedbygning på et...
• BregentvedBregentved ligger som det selvfølgelige centrum i et kuperet midtsjællandsk godslandskab...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os