Logo

Alslevgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Alslevgård

 

● Region Sjælland, Faxe Kommune

● Adresse: Køgevej 30A, 4653 Karise. Telefon: 56 78 83 96

● Ejer Carsten J. Boserup

● 262 ha

● Stuehuset er opført 1902

 

Alslevgård er en gammel hovedgård fra 1300-tallet i Alslev Sogn (Faxe Kommune).

 

 

Hovedbygning:

Da G.A. Moltke overtog Alslevgaard, blev den gamle hovedbygning samtidig revet ned. Samtidig oprettedes en ny hovedgård i Tågerup. Voldstedet efter den gamle bygning ligger i dag nordøst for gården tæt ved Alslev Kirke og består af en lav borgbanke. Mod nord og vest er den gamle voldgrav, som omkransede hele den gamle bygning, stadig synlig. Den sydlige grav har adskilt borgholmen med en anden holm, hvor avlsbygningen angiveligt har ligget. Omkring voldstedet er der fundet teglstensfliser, glaserede fliser og kridtsten.

 

I 1902, mens Alslevgaard stadig hørte under Bregentved, blev en ny hovedbygning nord for haven opført af røde mursten med skiftertag og gennemgående frontspids. Bygningen er opført i én etage med én fløj over en høj kælder. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger:

Avlsbygningerne danner et anseligt kompleks. Den ældste af bygningerne stammer fra ca. 1775 og er opført i delvist bindingsværk med bliktag. Nogle af bygningerne er fra slutningen af 1800-tallet og overvejende bygget af kalksten belagt med fast tag. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Terrænet omkring Alslevgaard er overvejende fladt. Agerjorden, som primært er samlet omkring gården, er meget forskelligartet, men med primært stiv lermuld på ler.

Voldstedet efter det historiske Alslevgaard (nedrevet efter 1751) ligger nordøst for den eksisterende gård og tæt ved Alslev Kirke

 

Historie

Den tilhørte fra 1300-tallet i henved 300 år adelsslægten Grubbe. Den første kendte ejer er en Bo Jensen Grubbe, der nævnes 1328, og som døde i 1349 på vej hjem fra det hellige land. I 1355 nævnes af hans sønner Bent, Jon og Esbern til Alslevgård. Den ejedes senere af Evert Grubbe, formentlig disse brødres nevø, som 1386—1400 skrev sig til Alslevgård. Hans søn, Peder Grubbe skrev sig dertil 1426—52.

 

Af hans børn skrev den senere rigskansler og rigsråd Evert Grubbe sig i 1463 til Alslevgård og ligeledes Niels Grubbe 1479—1503. I 1512 nævnes »Grubbes børn« (den sidstnævntes) af Alslevgård, og af dem arvede Laurids Grubbe (død kort efter 1516) Alslevgård. Han var i 1507 Roskildebispens lensmand på Lekkende og 1513—16 foged på Tryggevælde. Fra ham fik hans søn Laurids Grubbe (død før 3. december 1561) og dennes søn Knud Grubbe (død 1600) gården. Sidstnævntes eneste barn, datteren Hilleborg Grubbe (død 1613), giftede sig i 1602 med Sivert Grubbe til Hofdal i Skåne (død 1636).

 

Alslevgård var da af Knud Grubbe pantsat til Peder Munk til Estvadgård, men ved kongens mægling indløstes den af Sivert Grubbe, der vistnok senere solgte til sin søster Merete (Margrethe) Eilersdatter Grubbe (død 1656), gift med Knud Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) (død 1622).

 

Af deres børn skrev Frederik Knudsen Urne (død 1658) sig i 1624 til Alslevgård; men han blev samme år købt ud af sin bror, den senere rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne (død 1642). Hans søn Christian Jørgensen Urne (død 1667) skrev også til Alslevgård, der dog tilfaldt broderen Otto Urne (død 1659).

Otto Urne solgte i 1653 Alslevgård til Knud Ulfeldt Christoffersen til Svenstrup (død 1657), hvis søn Christoffer Ulfeldt (død 1670) arvede gården. Hans enke Sophie Amalie Krag (død 1710) bragte i et nyt ægteskab Alslevgård til Otto greve Rantzau til Asdal (død 1719). Han solgte den i 1698 til etatsrad Christen Skeel til Vallø (død 1709), der i 1699 fik kongelig bevilling at omdanne Alslevgård hoved- og sædegårde til bøndergods, for at han kunne have flere bønder knyttet til Tryggevælde, som han ogsa ejede.

 

I 1716 solgtes Alslevgård og Tryggevælde hovedgårde til Peder Benzon til Gjeddesdal (død 1735), der i 1718 mageskiftede gårdene til Frederik 4. mod Vibygård (Ramsø Herred). I 1747 solgte Frederik 5. ved en offentlig auktion Alslev og Tryggevælde hovedgårde til Peter Johansen Neergaard, der dog allerede 1751 videresolgte dem til Adam Gottlob greve Moltke; han henlagde dem som allodialgods til grevskabet Bregentved. I A.G. Moltkes tid blev Alslevgårds bedste jorder, der stødte til Alslev by, lagt til byen, og en del af hovedgårdsjorden mageskiftedes med jord fra Tågerup, således at en ny hovedgård (også kaldet Nygård] med oprettedes og opbyggedes som forpagtergård, mens Alslevgårds gamle hovedgardsbygninger blev nedrevet.

 

Alslevgård hørte derefter under Bregentved indtil grevskabets overgang til fri ejendom 1922, hvor der i henhold til Jordlovene af 1919 blev stillet jord til rådighed for staten, hvorpå der blev oprettet fire selvstændige husmandsbrug og syv tillægsparceller. Alslevgård selv blev overtaget af Statens Jordlovsudvalg, der i 1924 solgte gården til Johan Viggo Selchau-Hansen (død 1947) (forpagter fra 1898). I 1942 overgik Alslevgård til dennes søn Knud Christian Selchau-Hansen. Knud Christian Selchau-Hansen overdrager den 30 år senere, i 1972, til sin datter Kirsten Selchau-Hansen gift Hansen-Hoeck. Den 1. marts 1979 erhverves Alslevgaard af den nuværende ejer Carsten J. Boserup.

 

Alslevgård

 

Ejere af Alslevgaard

(1328-1349) Bo Jensen Grubbe

(1349-1349) Bent Grubbe

(1349-1349) Jon Grubbe

(1349-1386) Esben Grubbe

(1386-       ) Evert Grubbe

(       -       ) Peder Grubbe

(       -1479) Evert Grubbe

(1479-1503) Niels Grubbe

(1503-1516) Arvinger efter Niels Grubbe

(1503-1516) Laurids Grubbe den ældre

(1516-1561) Laurids Grubbe den yngre

(1561-1600) Knud Grubbe

(1600-1602) Hilleborg Grubbe, gift Grubbe

(1602-       ) Sivert Grubbe

(      -1622 ) Knud Urne

(1622-1624) Margrethe Grubbe, gift Urne

(1624-1624) Frederik Urne

(1624-1642) Jørgen Urne

(1642-1642) Christian Urne

(1642-1653) Otte Urne

(1653-1657) Knud Ulfeldt

(1657-1670) Christoffer Ulfeldt

(1670-       ) Sophie Amalie Krag, gift 1) Ulfeldt, 2) Rantzau

(       -1698) Otto Rantzau

(1698-1709) Christen Skeel

(1709-1716) Arvinger efter Christen Skeel

(1716-1718) Peder Benzon

(1718-1747) Kronen

(1747-1751) Peter Johansen Neergaard

(1751-1792) Adam Gottlob Moltke

(1792-1818) Joachim Godske Moltke

(1818-1864) August Adam Wilhelm Moltke

(1864-1875) Frederik Georg Julius Moltke

(1875-1922) Frederik Christian Moltke

(1922-1924) Statens Jordlovsudvalg

(1924-1943) Viggo Selchau-Hansen

(1943-1972) Knud Christian Selchau-Hansen

(1972-1979) Kirsten Selchau-Hansen

(1979-20xx) Carsten J. Boserup

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 796 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Bækkeskov GodsBækkeskov blev opført 1796-98 af den indvandrede engelske købmand Charles August Selby
• LerchenborgLerchenborgs hovedbygning er opført 1743-45 formentlig efter tegninger af Nicolai Eigtved....
• Lindholm GodsNavnet Lindholm nævnes første gang i 1333, da en Johannes Hviding pantsætter sin ejendom i...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os