Logo

Bækkeskov Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bækkeskov Gods

 

• Sydøstsjælland, Næstved Kommune, 12 km nord for Præstø.

• Adresse: Bækkeskov Stræde 9, 4733 Tappernøje. Telefon:55 56 41 36

• Ingen offentlig adgang

Bækkeskov Gods A/S ejet af Michael Immanuel Jebsen (bor i Hong Kong)

• 745,8 hektar med Bregnegård

• Opført 1796-1798. Restaureret 1920 og 1943-45

 

Bækkeskov blev opført 1796-98 af den indvandrede engelske købmand Charles August Selby. Samme år som han påbegyndte opførelsen af sit »engelske landsted« på Sydsjælland, blev han ophøjet til

dansk baron.


 

Den isoleret beliggende hovedbygning er opført i ny-klassicistisk stil med fire joniske pilastre mod haven, sandstensportaler og profilerede gesimser og et sort glaseret helvalmet tegltag over det brede hus. Den særegne murbehandling med rustikmurede, let fremspringende hjørner med refendfugning genfindes omend mere afdæmpet på andre danske herregårde (f.eks. Krengerup på Fyn). Alligevel optræder Bækkeskovs hovedbygning med sin engelsk inspirerede palæstil som en fremmed fugl blandt de hvidpudsede danske klassicistiske herregårde. Det er først og fremmest byggematerialet, de hollandske rødviolette klinker og tegl, hvortil kommer de høje engelske skydevinduer, der adskiller Bækkeskov fra samtidens herregårdsbyggeri.

 

Bygherren var da også engelskfødt, og købmand Charles A. Selby havde utvivlsomt opholdt sig i Holland i forretningsøjemed. Ved at blive optaget i den danske handelsstand i den florissante handelsperiode i slutningen af 1700-tallet lykkedes det Selby at blive overordentlig velstående, mens hans fødeland udkæmpede en verdenskrig med Frankrig. De tjente penge investerede han i jord og godser i 1790'erne. Han afhændede Bækkeskov allerede i 1805, da han i erkendelse af, at den dansk-engelske konflikt var ved at føre til Danmarks ruin, valgte at vende hjem til fødelandet.

 

Bækkeskov Gods

1844

 

Ejere af Bækkeskov

(1600-1609) Vibeke Jokumsdatter Beck gift Galde

(1609-1631) Christoffer Galde

(1631-1633) Christian 4.

(1633-1650) Merete Grubbe gift Urne

(1650-1679) Christoffer Lindenov

(1679-1691) Anne Elisabeth Christoffersdatter Lindenov gift Urne

(1691-1693) Otto Krabbe

(1693-1711) Sten Skinkel

(1711-1718) Anne Marie von Offenberg gift Skinkel

(1718-1729) Rudolf Skinkel

(1729-1738) Knud Ahasverus Becker

(1738-1741) Helene Marie Brummondt gift (1) Becker (2) von Folsach

(1741-1757) Bredo von Munthe af Morgenstierne

(1757-1759) Anna Dorothea Smith gift von Munthe af Morgenstierne

(1759-1795) Otto Christopher von Munthe af Morgenstierne

(1795-1805) Charles Joseph August Selby

(1805-1810) Peter Benedik Petersen

(1810-1843) Mikkel Leigh Smith

(1843-1844) Cecile Caroline de Coninck gift (1) Pingel (2) Clemens (3) Smith

(1844-1869) Christian Andreas Vind

(1869-1881) Anne Sophie Elisabeth Hoppe gift Vind

(1881-1906) Carl Rudolph Emil Vind

(1906-1923) Ove Frederik Christian Vind

(1923-1924) E. Bruun

(1924-1926) E. Bruun

(1926-1929) P.F. Lagoni

(1929-1936) Emil Victor Schau Lassen

(1936-1942) Siegfried Victor lensgreve Raben-Levetzau

(1942-1970) Else Illum gift Trock-Jansen

(1970-1996) Børge Hinsch

(1996-2017) Peter Hermann Zobel

(2018-20xx) Michael Immanuel Jebsen (Bækkeskov Gods A/S)

 

BONDEPLAGEREN KNUD A. BECKER

Bækkeskov er måske mest kendt for det blodige mord på godsejeren Knud Ahasverus Becker. Den berygtede bondeplager, der red rundt med skarpladte pistoler og pryglede sine hovbønder med en hassel kæp, blev i 1738 myrdet af egnens fæstebønder. Midt under høsten i august 1738 blev han væltet af sin hest og slået ihjel, idet samtlige hans hovbønder enedes om at bruge deres markredskaber mod ham.

 

Mordet blev opklaret og grusomt stafffet. Hovedmændene blev lagt på hjul og stejle, dog efter først at være blevet hængt. Hovederne blev sat på stager langs vejen til Bækkeskov. De øvrige fæstebønder mistede i bedste fald deres gård, i værste fald blev de idømt svære fængselsstaffe, men den i samtiden meget omtalte sag var med til at bane vejen for de senere landboreformer på godset.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (13 stemmer)
Siden er blevet set 17.279 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her