Logo

Borreby Herreborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Borreby Herreborg


• Sydvestsjælland, Slagelse Kommune, 2 km syd for Skælskør

• Borrebyvej 47, 4230 Skælskør. Telefon: 58 19 62 37 / 58 19 61 40. kontakt@borrebygods.dk

• Offentlig adgang til park og gårdsplads med galleri og udstillingsbygning.

• Kammerherre C.H. Castenschiold

• 637 ha

• Opført 1556. Sidefløje og portbygning 1600-1606. Restaureret 1854, 1883 og 1923-24


  

Borreby er opført i 1550'erne af Hesselagergårds bygherre, kansler Johan Friis. Som sin fynske parallel repræsenterer Borreby overgangstiden mellem middelalderens ridderborg og renæssancens elegante herremandsbolig med vægt på den ydre pragt. Til Borreby er knyttet H.C. Andersens mesterværk: »Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre« (1859). En historie om det forgængelige herremandsliv og gården, der blæser væk med vinden: »Hu u ud! fare henl«.

 

VIGTIGE ÅRSTAL

1345 Borreby, eller »Borgby«, nævnes første gang i det skriftlige kildemateriale.

1410 Roskildebispen Peder Jensen Lodehat køber Borreby.

1536 Ved reformationen tilfalder godset kronen.

1553 Borreby overlades til kansler Johan Friis, der opfører den nuværende hovedbygning.

1681 Alkymisten Valdemar Daa opgiver Borreby.

1783 J.M.H. Castenschiold erhverver Borreby.

 

Borreby Herreborg

 

• Bygningen

Den fritstående hovedbygning er, ifølge en indvielsestavle indsat i tårnet, opført 1556 af kansler Johan Friis af Hesselagergård. Det 450 år gamle hus er 2½ etage højt under et rødt teglhængt sadeltag. Hovedbygningen har fire

 

firkantede tårne: et sydvendt trappetårn og tre nordvendte hjørne- og karnaptårne, hvor hjørnetårnene springer frem fra gavlen. Gavlene har tidligere været kamtakkede eller haft svungne gavlafslutninger, men følger nu den stejle taghældning. De asymmetrisk anbragte vinduer afsluttes foroven med elegant profilerede kurvehanksbuer.

 

Den stolt knejsende bygnings røde mure rejser sig fra sine omgivende voldgrave på en svær kampestenssokkel. De enkelte etageafsnit er ganske som på de fynske paralleller, Nakkebølle og først og fremmest Johans Friis's Hesselagergård, afgrænset af vandrette rundbuefriser. Den øverste etage krager en sten ud fra muren og bæres af små sandstenskonsoller. Bagved lå vægtergangen, der blev nedlagt ved R. Mejboms restaurering i 1883. Skoldehullerne ses dog stadig hele bygningen rundt. I det midterste tårn på nordsiden findes et ildsted, hvor man kunne opvarme vandet til at hælde ud af skoldehullerne. Til forsvarsindretningerne hører endelig kælderens smalle skydeskår til middelalderlige hagebøsser og trappetårnets små vinduer. Trappetårnet var indtil restaureringen i 1880'erne forsynet med et faldgitter og en indvendig egetræsspærre.


Borreby Herreborg


Borreby Herreborg

 

Interiør

Borrebys indre er forandret i løbet af de sidste 450 år. Riddersalen findes som sædvanlig på første sal i hele husets bredde, og på samme etage er de svære konsol bårne oprindelige loftsbjælker bevaret i den vestlige del af bygningen. Der er flere spor af kalkmalerier, og skakterne til bygningens fem hemmeligheder er bevaret. Ved Mogens Clemmensens restaurering 1923-24 blev bygningens oprindelige rumfordeling fastlagt. Borreby er indrettet omkring et korridorsystem, der gav adgang til trappetårnet med husets eneste oprindelige indgang.

Møblementet er tilpasset moderne bekvemmelighed, men endnu findes en del autentisk inventar, trods en stor auktion ved Arne Bruun Rasmussen over Borrebys indbo i 1968.

 

Borreby Herreborg

 

• Omgivelser

Fra Johan Friis' tid stammer det såkaldte »Tinghus« i den ydre borggård. I de hvælvede rum er nu indrettet galleri. Borreby er omgivet af et system af voldgravsomgivne holme. På den store ladegårdsholm syd for hovedbygningen flankeres den indre borggård af to smukke renæssancebygninger, ifølge de talformede murankre opført henholdsvis 1600 og 1605. Fra den ældste, vestre fløj fører portgennemkørslen til den ydre gårdsplads omgivet af mægtige ladebygninger mod vest, »Tinghuset« med kamtakkede gavle i syd og portbygningen fra 1606 i nord. Portens faldgitter stammer oprindeligt fra hovedbygningens indgangstårn. Fra porten leder en smal stenbro ud til vejen mod Skælskør.

 

Ladegårdsholmens østlige del er reserveret Borrebys private allé omkransede have, mens den offentligt tilgængelige stemningsfulde park med perlehøns og udsigt mod Johan Friis' pragtbygning breder sig nordøst for Borreby.

 

På en holm syd for ladegårdsholmen spores endnu de svage rester af det oprindelige middelalderlige Borrebys voldsted. Skælskør Fjord nåede oprindeligt op til det langstrakte bakkedrag kaldet Borren sydøst for hovedbygningen. Ved en inddæmning i 1550'erne fik Johan Friis ved et teknisk indgreb, der krævede stor ingeniørmæssig kunnen, ledt vandet omkring sin nyanlagte borg.

 

Borreby Herreborg

Borreby Slot omkring 1870

 

• Historie

Ifølge overleveringen hænger Borrebys oprindelse sammen med den Stig, der har lagt navn til det nærliggende Stigsnæs. På næsset, som er dannet af Skælskør Fjord i Sjællands sydvestlige hjørne, opførte Marsk Stig omkring 1280 en borg på højdedraget kaldet Borren. Det lyder jo rimeligt nok, at den efter mordet på Erik Klipping fredløse marsk har lagt en borg på dette strategisk vigtige sted.

 

På sikker grund er vi dog først i 1345, hvor Borreby første gang optræder i bevaret skriftligt kildemateriale. I slutningen af 1300tallet tilhørte den adelsslægten Urne. Siden kom borgen i Roskildekirkens eje. Det var dog et medlem af Urne-slægten, Johan Urne til Rygård på Fyn, der som lensmand på Borreby måtte overgive borgen under borgerkrigen i 1535. Ved reformationen året efter overgik den til krongodset, og den nyvalgte konge, Chr. 3., forstod at belønne sine trofaste støtter: Omkring 1550 blev Borreby overladt til den næst efter kongen mest magtfulde mand i landet, kansler Johan Friis. Den i grevens fejde ødelagte borg blev ikke genopført. I stedet nedlagde kansleren den nærved liggende landsby og opførte den nuværende borg.

 

Johan Friis døde 1570 efter sikkert at have bragt Danmark på rette fod styret af den magtfulde rigsrådsadel. Johan Friis efterlod sig ingen børn, og Borreby overgik til brorsønnen Christian Friis. Sidstnævnte opførte bygningerne, der omkranser den indre borggård. Ved Chr. Friis' død 1616 var der ingen mandlige arvinger. Via søsteren Dorte, enke efter Oluf Daa, kom Borreby i Daaslægtens eje.

 

H.C. Andersen har i »Vinden fortæller om Valdemar Daa« berettet den mærkelige historie om, hvordan Valdemar Daa mistede Borreby omkring 1680 ved uheldige spekulationer og alkymieksperimenter.

Først 100 år senere i 1783 kom der atter stabile forhold på Borreby, da den nuværende ejers forfader, Joachim Melchior Holten Castenschiold, overtog godset.

 

Borreby Herreborg

Fra Borrebys vestfløj leder en port ind til borggården: Over porten er indsat en enestående sandstenstavle med to herolder, der frembærer bygherremes våben: Tv. Christen Friis' våben, de tre egern, og t.h. hustruen Mette Hardenbergs våben. Årstallet er 1607. En Herold tilhører sagn tiden og den tidlige middelalder, og var den ridder der havde opsynet med den adelige genealogi og våben, heraf begrebet heraldik.


Borreby Herreborg

 

I 2012 blev dørene slået op for Borreby Teater, der er opført i en lade bygget af Christian Friis i 1593. Byggeriet blev bl.a. støttet af: Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Realdania, Kulturstyrelsen og 15. Juni Fonden. Teatret har plads til 449 tilskuere og åbnede med første forestilling af Jekyll & Hyde den 19. april 2012.


Borreby Herreborg

Borreby Slot omkring 1870

 

Ejere af Borreby Slot

(1345-1390) Niels Jensen

(1390-1392) Lave Nielsen Urne

(1392-1410) Zabel Kerkendorp

(1410-1430) Peder Jensen Lodehat

(1430-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1553) Kronen

(1553-1570) Johan Friis

(1570-1616) Christian Friis

(1616-1618) Dorthe Friis gift Daa

(1618-1641) Claus Daa

(1641-1652) Jørgen Daa

(1652-1666) Oluf Daa / Valdemar Daa

(1666-1681) Valdemar Daa

(1681-1685) Ove Ramel

(1685-1730) Mette Rosenkrantz gift Ramel

(1730-1732) Else Ovesdatter Ramel

(1732-1750) Christian Berregaard

(1750-1769) Villum Berregaard

(1769-1776) Beata Antonia Augusta Berregaard, født von Reuss-Lobenstein (enke)

(1776-1783) Hans Georg Faith

(1783-1817) Joachim Melchior Holten Castenschiold

(1817-1832) Henrik Gisbert Castenschiold

(1832-1865) Adolph Frederik Holten Castenschiold

(1865-1919) Carl Vilhelm Behagen Castenschiold

(1919-1945) Adolf Frederik Holten Castenschiold

(1945-1961) Carl Christian Henrik Holten Castenschiold

(1961-1970) Carl Christian Henrik Holten Castenschiold / Carl Henrik Holten Castenschiold

(1970-2001) Carl Henrik Holten Castenschiold

(2001-20xx) Joachim Lorentz Holten Castenschiold

 

Borreby Herreborg


Borreby var lokation i Baronessen fra benzintanken. Lystspil fra 5/9-1960


HERREBORGEN BORREBY
Er et af de mest karakterfulde og bedst bevarede bygningsanlæg fra renæssancen. Bygningsanlægget er opført i 1556 af rigskansler Johan Friis, som tre år før havde fået gården overdraget af Christian III. Bygningen er en befæstet herregård, der ligger på et dobbelt voldsted. Derfor kaldes den en "herreborg". De talrige forsvarsindretninger må ses på baggrund af ufredstiden omkring Grevens Fejde kort før reformationen i 1536. De to borggårdsfløje og portbygningen er opført 50 år efter herskabshuset af kanslerens brorsøn, Christian Friis. Han byggede også store avlsbygninger vest for borggården. Ulykkeligvis satte Friis'ernes sidste arvinger brødrene Oluf og Valdemar Daa, hele arvegodset over styr i den den tid de ejede det - fra 1652-1681. Da Borreby var blevet grundigt forsømt og forgældet, forsøgte Valdemar Daa at redde det ved guldmageri. Det fortæller digteren H.C. Andersen om i sit eventyr "Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre". I mange år derefter havde Borreby skiftende ejere. I 1750 var Borreby's ejer geheimeråd Villum Berregård. Han omlagde parken i fransk, geometrisk stil, og senere nyindrettede han kapellet i borggårdens vestfløj. Kapellet står stadig som i 1750. I 1783 blev Borreby købt af kammerherre, senere generalmajor Joachim Melchior Holten Castenschiold, og siden da har godset været i slægten Castenschiold's eje. Besøg Herreborgen, der er gratis adgang til den yderste borggård og til parken, hvorfra man kan se herreborgens historiske bygninger.

MOSEN
I Borreby Mose yngler mange arter vadefugle. Strandskade, vibe, stor kobbersneppe, brushane og klyde er karakteristiske. Skeand og gråstrubet lappedykker er mindre almindelige ynglefuglearter. Mosen er et af landets bedste ynglesteder for grågåsen. I trækperioden forår og efterår gør omkring 3000 grågæs ophold her. Mange andefuglearter benytter mosen som fouragerings- og hvileplads under trækket. Troldand, pibeand, spidsand og krikand forekommer også almindeligt.



 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.513 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her