Logo

Engelholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Engelholm

 

● Region Sjælland - Næstved Kommune

● Adresse: Engelholmvej 3, 4733 Tappernøje. 40 10 18 09

● Ejer: Gerner Wolff-Sneedorff

● Forbindelser: Oremandsgaard - Peterslund - Nakskov Ladegaard

● Ikke offentlig, Kan ses fra vej

● Hovedgård 360 ha, gods 656 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1781-85

 

Engelholm var fra 1701 til 1774 en del af Vordingborg Rytterdistrikt, der uddannede ryttere til hæren. På dette tidspunkt gik gården under navnet Skovbygaard.

Engelholm er i 2013 ejet af slægten Wolff-Sneedorf, hvilket gården har været siden 1830.

Engelholms hovedbygning stammer fra 1785. Den blev bygget under Hans Petersens ejerskab, som angiveligt har gjort brug af en lokal murermester til opførelsen.

Avlsbygningerne stammer primært fra 1880'erne, hvor arkitekt August Klein stod for opførelsen.

 


 

Engelholm

 

Hovedbygning

Den grundmurede hovedbygning, som daværende ejer Hans Petersen opførte mellem 1781 og 1785, fremstår i en etage. Den er 11 vinduesfag lang og har mansardtag. Over dørpartierne mod gården blev der anlagt en trefags muret kvist, der er ført op igennem mansardtaget. Den sluttes med en trekantsgavl med blændinger og en rund glug. Senere er der her blevet placeret et ur. Mod haven har facaden samme midterparti, men dog uden udsmykninger. Hele bygningen er pudset i gult med hvide detaljer. Under hele hovedbygningen løber der en fladhvælvet kælder med stikkapper. Gulvet er i kælderen belagt med Ølandsfliser. Hans Petersen har angiveligt gjort brug af en lokal murermester til opførelsen.

 

Indvendig fører en trappe med rokokogelænder i vestibulen op til den øvre etage. Rokokostilen er også at finde i musikstuen via en forgyldt loftroset. En del af de Bærum- og Fritzøovne, som Hans Petersen placerede i bygningen, er stadig at finde der.

 

Da Benjamin Wolff i 1830 overtog Engelholm var hovedbygningen forfalden. Den tidligere ejer Cøln og derefter rentekammeret havde ikke gjort specielt meget ved vedligeholdelsen, og derfor igangsatte Wolff en større restaurering af bygningen, der stod færdig i 1833. Også sønnen Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorff foretog efter overtagelsen fra sin far en gennemgående forbedring af bygningen, hvilket også er sket løbende sidenhen.

 

Engelholm

 

Hovedbygningen er skilt fra gårdspladsen mellem avlsbygningerne ved lave marmorsøjler og kæder. De to midterste søjler stammer oprindeligt fra Amalienborg Slotsplads. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

I 1781, da Hans Petersen igangsatte opførelsen af den nye hovedbygning, var den første avlsbygning allerede blevet indviet. Opførelsen af den gamle østre bindingsværkslænge med port var noget af det første, Hans Petersen foretog sig, da han overtog ejerskabet i 1775. Flere avlsbygninger kom til specielt under sønnen Peter Benedict Petersens ejerskab fra 1803 til 1824.

 

Under Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorfs ejerskab i 1880'erne undergik avlsbygningerne en gennemgribende restaurering. Alle de gamle længer blev revet ned med undtagelse af den gamle lade og hestestald, som var opført i bindingsværk. I stedet opførte arkitekt August Klein helt nye bygninger.

 

I 1961 raserede en stor brand avlsbygningerne. Det betød, at den gamle portlade, kostalden og kviestalden gik tabt. Året efter blev en ny kostald opført.

 

En af August Kleins solide magasinbygninger, der stod færdig i 1882, blev mellem 2008 og 2011 restaureret. Man skiftede i denne sammenhæng bl.a. det gamle skifertag og restaurerede de gamle, utætte støbejernsvinduer. Samtidig tog man det indvendige loft ned, så der herefter var frit udsyn til de grove hanebjælker og spær under taget. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Engelholm ligger placeret mod øst med udsigt ned mod Præstø Fjord.

Den store have, som ligger nedenfor hovedbygningen, har igennem årene ændret udtryk. Den første ejer, der virkelig gjorde noget ud af udsmykningen, var Peter Benedict Petersen, som udvidede haven og anlagde den i engelsk stil. Der blev samtidig gravet en kanal med broer.

 

I forbindelse med den store ombygning af avlsbygningerne i 1880'erne blev haven også istandsat ved anlægsgartner Flindt. Det gravsted, hvor Hans Petersen er begravet, blev samtidig forskønnet.

 

I 1930'erne placerede daværende ejer Knud Wolff-Sneedorff en ny og bred solterrasse ved hovedbygningens sydgavl med udsigt over haven mod skoven. Tidligere lå her en gammel vinterhave.

 

Engelholm

 

Historie

Engelholms nuværende godsareal hørte ind under Vordingborg Rytterdistrikt, som blev grundlagt i 1701. Formålet med de i alt 12 rytterdistrikter i Danmark var at forsøge at stille med rytteri til hæren. De blev oprettet umiddelbart efter 1600-tallets mange krige med Sverige. I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for bl.a. at afhjælpe Kronens dårlige økonomi.

 

Engelholm blev under Vordingborg Rytterdistrikts eje kaldt for Skovbygaard. I 1774, da Rytterdistriktet solgte sine godser på auktion, blev Skovbygaard solgt som en af de i alt 12 herregårde i distriktet. Køberen var Hans Petersen, der overtog gården i 1775.

 

Hans Petersen kom som ung mand i lære som slagter. Senere etablerede han sig som slagtermester, hvilket han tjente en formue på, bl.a. fordi han var leverandør til enkedronning Juliane Marie. Her skulle han angiveligt have taget dobbeltbetaling for alle de leverancer, han i tidens løb havde leveret til enkedronningen. Han blev dog aldrig dømt på grund af manglende beviser.

 

I 1773 giftede Hans Petersen sig med Inger Engel, en rig møllerenke. Dette gav ham midler nok til at købe Skovbygaard, som han herefter omdøbte Engelholm - opkaldt efter hustruen. Hans Petersen gik straks i gang med at forbedre gårdens bygninger. Først via opførelsen af en ny avlsbygning, derefter en ny hovedbygning, som stod færdig i 1785. Senere købte han Oremandsgaard samt oprettede avlsgården Peterslund.

 

Hans Petersen døde i 1803, hvorefter sønnen Peter Benedict Petersen overtog Engelholm. Han var ligesom sin far energisk og virkelysten, men via flere uheldige opkøb satte han efterhånden hele sin formue over styr, hvilket betød, at godset forfaldt betydeligt. Napoleonskrigene, statsbankerotten 1813 og den efterfølgende landbrugskrise satte dybe spor blandt landets herregårde og mange skiftede ejere. Året efter sin død i 1824 solgte Hans Petersens arvinger Engelholm videre til Ludvig Georg Cøln.

 

Også Ludvig Georg Cøln var i økonomiske problemer, og derfor blev Engelholm sat under rentekammerets administration i 1827. Her fik alle de bønder, som fæstede (lejede) gårde under Engelholm, mulighed for at købe deres respektive gårde mod en afgift på 1500 rigsdaler. Da mange af bønderne også selv var i økonomiske vanskeligheder, blev salget aldrig til noget, og rentekammeret solgte derfor i 1830 Engelholm til Benjamin Wolff.

 

Benjamin Wolff var søn af den velhavende Lars Peder Wolff, hvis familie i tre generationer havde drevet en omfattende hestehandel på Frederiksberg i København. Som ung tog han en juridisk eksamen, hvorefter han i 1817 rejste til den indiske by Calcutta. Her tjente han en formue i handelshuset Cruttenden, Mackillop og Co. Det betød, at han i 1828 vendte hjem til Danmark som en yderst velhavende mand, hvilket bl.a. gjorde ham i stand til at købe Engelholm to år senere. Han tog herefter straks fat på at udbedre de skader, som gården havde lidt under efter først Luvig Georg Cølns og senere rentekammerets ejerskab.

 

I 1832 giftede Benjamin Wolff sig med Julie Sneedorff. De to skabte en glansperiode for Engelholm, hvor der tit blev holdt store middage. Således var bl.a. Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger gæster på Engelholm i disse år. Benjamin Wolff var selv meget kunstinteresseret, og på sine mange udenlandsrejser erhvervede han sig flere håndtegninger fra 17- og 1800-tallet. Dem supplerede han med dansk kunst efter sin hjemkomst. Den rige samling findes stadig i 2013 på Engelholm.

 

Benjamin Wolff var fra 1844 og frem til indførelsen af grundloven i 1849 også medlem af stænderforsamlingen i Roskilde, hvor han bl.a. forsvarede godsejernes ejendomsret til fæstegodset.

 

Benjamin Wolff døde i 1866. I de 36 år han ejede Engelholm, steg gårdens indtægter til det dobbelte. Den blev herefter overtaget af sønnen Hans Christian Theodor, som efter faderens testamentariske ønske fik lov til at tage navnet Wolff-Sneedorrf året efter.

 

Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorf ejede Engelholm helt frem til 1906. I årene inden faderens død var han officer under krigen i 1864. Senere blev han udnævnt til ritmester. På Engelholm indførte han ligesom sin fader mange forbedringer. Bl.a. underkastede han både hoved- og avlsbygninger gennemgående restaureringer. Han døde i 1924 på Engelholm, hvor han sammen med hustruen ligger begravet i familiegravstedet i haven.

 

I 1976 overtog Gerner Aagesen Wolff-Sneedorf Engelholm, som han stadig ejer i 2013.

 

I 2011 afsluttedes et større projekt i forbindelse med Fremtidens Herregårde, hvor man ønskede at genopfinde herregården, så den igen kunne spille en aktiv rolle på landet og være med til at skabe nye arbejdspladser og erhverv. På Engelholm blev en gammel magasinbygning istandsat, så den kunne bruges som bl.a. mødested for ejere af klassiske veteranbiler samt til afholdelsen af kurser og foredrag.

 

Engelholm

 

Ejere af Engelholm

(       -1775) Kronen (Vordingborg Rytterdistrikt)

(1775-1803) Hans Petersen

(1803-1824) Peter Benedict Petersen

(1824-1825) Boet efter Peter Benedict Petersen

(1825-1827) Ludvig Georg Cøln

(1827-1830) Rentekammeret

(1830-1866) Benjamin Wolff

(1866-1906) Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorf

(1906-1925) Gerner Wolff-Sneedorf

(1925-1956) Knud Wolff-Sneedorf

(1956-1976) Aage Wolff-Sneedorf

(1976-20xx) Gerner Wolff-Sneedorf

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 764 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Christiansdal KlosterChristiansdal Kloster blev oprettet 1866 af ejerne af Næsbyholm kammerherre C. Rønnenkamp...
• SaltøSaltø tilhørte i slutningen af 1200-tallet drosten Peder Hoseøl, marsk Stigs svorne...
• Fodbygård GodsFodbygaards hovedbygning er opført i 1941 ved arkitekt F. Galatius. Bygningen er indrettet...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os