Logo

Fuglebjerggaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Fuglebjerggaard

 

● Region Sjælland - Næstved Kommune

● Adresse: Næstvedvej 1, 4250 Fuglebjerg, 55 72 11 22

● Ejer: Bart Herman Wagenvoort

● Ikke offentlig, Kan kun ses udefra

● 36 ha landbrugsdrift/skovbrug - jagt/jagtudlejning - boligudlejning

● Hovedbygningen er opført i 1857

 

I middelalderen hed herregården Vedfuglebjerg eller Skovfuglebjerg.

Fuglebjerggaard har gennem tiden været ejet af flere store adelsslægter. Flere af Fuglebjerggaards ejere har ejet mange andre herregårde. Fuglebjerggaard har derfor i flere perioder været ubeboet eller bortforpagtet.

Fuglebjerggaard er en af de relativt få gamle herregårde, som ligger midt i en landsby.

Hovedbygningen er opført i midten af 1800-tallet.

 


 

Fuglebjerggaard

 

Hovedbygning 

Fuglebjerggaards nuværende hovedbygning blev opført i 1857 under Peter Johansen de Neergaards eje. Bygningen er opført i røde sten med en del renæssanceforsiringer. Bygningen er i et stokværk med høj kælder og højt gennemgående midterparti i to stokværk. Bygningen blev opført ved arkitekt Henning Wolff.

 

I 1755 bestod Fuglebjerggaard af en borggård af tre tegllagte fløje af mursten og bindingsværk. Hovedfløjen lå mod syd. Opførelsestidspunktet for denne bygning kendes ikke, men bygningen var i midten af 1700-tallet af ældre dato. Forskellige slags vinduer vidnede om, at huset på et tidspunkt var blevet renoveret. Disse bygninger var senere så forfaldne, at man snakkede om at nedrive dem, men i slutningen af 1700-tallet blev de i stedet renoveret.

 

Kendskabet til Fugelbjerggaards tidligere hovedbygninger er begrænset, men det vides, at Fuglebjerggaards hovedbygning i middelalderen lå på samme sted, og at bygningen på et tidspunkt i middelalderen bestod af en bindingsværksbygning med stråtag. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Avlsgården brændte i 1914 og blev herefter genopbygget. Der er kun få af avlsbygningerne tilbage. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Fuglebjergggaard er en af de få herregårde, som endnu ligger i tæt forbindelse til en landsby.

Til hovedbygningen hører en have.

Der er to store skove i området: Dyrehaven og Kastrup Overdrev. Terrænet i skovene er lavt og fladt, og bevoksningen består overvejende af bøg.

Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter under Fuglebjerggaard en langdysse, syd for gården en forstyrret jættestue, en sløjfet langdysse samt en ubeset dysse. 

 

Historie

Fuglebjerggaards historie kan føres tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor den tilhørte slægten Dyre. Brødrene Jens og Niels Knudsen Dyre ejede den i fællesskab og derefter Niels' sønner.

 

Enken Ingrid Billesdatter Dyre ejede gården efter sin søns død ca. 1460. Hun ejede foruden Fuglebjerggaard adskillige andre gårde. I 1469 lod hus sig optage på Antvorskov kloster og Fuglebjerggaard overgik til hendes svoger Anders Jensen Passow.

 

Anders Jensen Passow døde tidligst i 1474, hvorefter Fuglebjerggaard overgik til datteren, Anne Andersdatter, og hendes mand, Axel Walkendorff. Axel Walkendorff døde dog i 1483, hvorefter Anne Andersdatter giftede sig med Jørgen Marsvin, som døde i 1524. Anne Andersdatter besad herefter gården frem til sin død i 1528. Fuglebjerggaard er herefter formentlig blevet delt i flere arveandele, idet børn fra begge ægteskaber nævnes som ejere til gården, således Ingrid Walkendorff i 1545 og Anne Marsvin i 1547.

 

Ved hendes død omkring 1567 overgik Fuglebjerggaard til en nevø, Erik Walkendorff. Han ejede foruden Fuglebjergaard adskillige andre gårde. Erik Walkendorff fik flere uægte sønner, som blev opdraget på adelig vis, men ikke videreførte slægtens våben og navn. En af disse sønner var Herluf Eriksen, som overtog Fuglebjerggard - dog formentlig som en forpagtning eller som et len. Først i 1625 fik han skøde på gården, da han overtog den fra sin halvbror Henning Valkendorff.

 

Gården forblev i de kommende generationer i Herluf Eriksens slægt, først sønnen og senere sønnesønnen. I slutningen af 1600-tallet blev gården solgt for første gang i sin historie, men herefter gik det stærkt med adskillige ejerskift inden for kort tid.

 

I første omgang kom gården til Niels Mund, som i 1698 solgte gården til Karsten Jensen Helmerskov. Karsten Jensen Helmerskov solgte gården videre i 1701 til Mathias Numsen, som i 1705 solgte den til baron Peter Rodsteen. Allerede året efter solgte han Fuglebjerggaard til Hector Gottfried Masius, hvis søn Christian von Maase i 1721 videresolgte gården. Herefter blev Johan Thomsen Neergaard for en kort stund ejer, indtil han i 1724 solgte den til Carl Adolph von Plessen.

 

Med Carl Adolph von Plessens erhvervelse af Fuglebjerggaard gik garden roligere tider i møde. Da Carl Adolph von Plessen havde overtaget gården, var den i dårlig stand, og bygningerne var forfaldne, men i løbet af de følgende 30 år gennemførtes en række forbedringer. Carl Adolph von Plessen interesserede sig for driften på sine godser og var endvidere en religiøs mand, som opførte flere almueskoler, bl.a. en i Fuglebjerg by. Som følge af Carl Adolph von Plessens eje blev gården en del af de Plessiske fideikommisgodser. Dette betød at Fuglebjerggaard blev båndlagt således, at godset ikke kunne sælges eller pantsættes, men at slægten fremover kunne nyde godsernes afkast. Samtidig betød det, at brugsretten til godset skulle nedarves i den Plessenske slægt efter en fastlagt arvefølge.

 

Det tog dog lang tid for arvingerne at udrede arvens fordeling. Der blev truffet en overenskomst 1763, men først fra 1778 blev der fundet en endelig løsning, hvor Fuglebjerggaard sammen med Førslevgaard og Fodbygaard tilfaldt Christian Frederik von Plessen. Hans mor skulle oppebære underhold fra godserne og ret til at bebo tre værelser på Førslevgaard. I 1789 overlod han Fuglebjerggaard og de to øvrige herregårde til sin bror, Carl Adolph von Plessen.

 

Fuglebjerggaard havde siden 1773 været forpagtet af Johan Grandjean. Under Johan Grandjeans eje blev gårdens bygninger og have sat i stand. I 1795 udskiltes fæstegårdene fra Fuglebjerggaard og Johan Grandjean overtog herregården, som arvefæste, dvs. en livslang fæstekontrakt, som kunne gå i arv til hans efterkommere. Allerede i 1798 afhændede han dog gården - eller måske snarere arvefæsteretten - til Peder Rützow. I 1802 ophævedes fideikommisgodset og blev erstattet af en kapital, som efterfølgende skulle sørge for Plessen-slægtens underhold. Carl Adolph boede på sine godser i Holsten og afstod i 1805 gården til Peter Johansen de Neergaard. Peter Johansen de Neergaard var ud af den gamle danske adelsslægt Neergaard.  

 

Fuglebjerggaard forblev i Neergaardslægten de næste godt 200 år. I anden halvdel af 1900-tallet blev store dele af jorden frasolgt. I 2012 blev gården med hovedbygning og 36 hektar jord købt af en hollandsk rigmand.

 

Ejere af Fuglebjerggaard

(1390-1400) Jens Knudsen Dyre / Niels Knudsen Dyre

(1400-1410) Niels Knudsen Dyre

(1410-1423) Erik Nielsen Dyre

(1423-1452) Knud Nielsen Dyre

(1452-1469) Ingerd Billesdatter gift Dyre

(1469-1470) Slægten Dyre

(1470-1486) Anders Jensen Passov

(1486-1510) Axel Valkendorf

(1510-1530) Jørgen Marsvin

(1530-1550) Erik Valkendorf

(1550-1580) Herluf Eriksen Valkendorf

(1580-1620) Christoffer Herlufsen Valkendorf

(1620-1625) Erik Herlufsen Valkendorf

(1625-1709) Forskellige ejere, bl.a. Matthias Numsen

(1709-1721) Christian von der Maase

(1721-1724) Johan Thomsen de Neergaard

(1724-1758) Carl Adolph von Plessen

(1758-1789) Christian Frederik von Plessen

(1789-1795) Carl Adolph von Plessen (f. 1747)

(1795-1798) Ludvig Johan Grandjean

(1798-1805) Peder Rützov

(1805-1835) Peter Johansen de Neergaard

(1835-1872) Peter Johansen de Neergaard (søn til ovenstående)

(1872-1925) Jacob Edvard Petersen de Neergaard (søn til ovenstående)

(1925-1947) Wenzel Rudolf Flach de Neergaard

(1947-1989) Holger Flach de Neergaard

(1989-2005) Andrè Holger Flach de Neergaard

(2005-2005) Johan Nicolaj Flach de Neergaard

(2005-2012) Andreas Hastrup

(2012-20xx) Barend Herman Wagenvoort

 

Den ældste beskrivelse af Fuglebjerggårds bygninger går tilbage til 1755. På det tidspunkt bestod herregården af tre ældre, teglhængte fløje i bindingsværk samt en ladegård. Herregårdens hovedfløj lå mod syd og var indrettet til beboelse. De to mindre sidefløje var derimod indrettet med køkken, bryggers, spisekammer og lignende. Ingen af de nævnte bygninger er dog bevaret. Den nuværende hovedbygning er opført i 1857 ved Henning Wolff i ét stokværk med høj kælder og højt gennemgående midterparti i 2 stokværk med en del renæssanceforsiringer. Samtlige avlsbygninger er af nyere dato. Fuglebjerggård har været i slægten de Neergaards eje i over 200 år. Bygningssættet og 36 ha er i 2005 solgt til Andreas Hastrup, der samtidig ejer land- og skovbrugsejendomme i udlandet. Der er ikke offentlig adgang til ejendommen.

 

Fuglebjerggård blev som et af Henning Wolffs overlevende hovedværker indstillet til fredning af Det særlige Bygningssyn i 2006. Ejeren Andreas Hastrup var igennem hele forløbet velvilligt indstillet over for en eventuel fredning, under forudsætning af at Kulturarvsstyrelsen godkendte den planlagte/gennemførte helt nødvendige renovering af hovedbygningen, der bragte boligen nærmere det oprindelige udseende. Som et led i restaureringen (samt tilpasning af boligen til nutidigt brug), ønskede ejer at opstille to ens "lette" nye sorte ståltrapper ud fra de mod syd symmetrisk placeret eksisterende døre mod parken. Grundet dette ønske fra ejers side, blev fredningen ikke gennemført af Kulturarvsstyrelsen, der valgte ikke at følge Bygningssynets indstilling.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 706 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Christiansdal KlosterChristiansdal Kloster blev oprettet 1866 af ejerne af Næsbyholm kammerherre C. Rønnenkamp...
• Bredeshave HovedgårdBredeshave er dannet i 1782, som en avlsgård under Bækkeskov Gods. Gården ligger i Snesere...
• Sparresholm GodsHerregården ligger på den midtsjællandske højderyg og kendes fra 1340'erne under navnet...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os