Logo

Gammel Lellingegaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gammel Lellingegaard

 

● Region Sjælland - Køge Kommune

● Adresse: Bakkeledet 9, 4600 Køge

● Ejer: Vallø Stift. Gammel Lellingegård hører under Vallø Stifts Landbrug. Se Vallø

● Billesborg - Gunderup - Ny Lellingegaard - Vallø

● 173 ha landbrugsdrift/skovbrug - oplevelsesøkonomi

● Hovedbygningen er opført 1860 på gamle fundamenter

 

Lellingegaard er en af bispestolens gamle hovedgårde, som både Lidemark, Vollerslev, Gjørslev og Bjæverskov kirker hørte under.

Hele tre gange har Lellingegaard været ejet af kongens hustru: Kirsten Munk, Anne Sophie Rewentlow og Sophie Magdalene har alle ejet gården.

Fra 1721 kom Lellingegaard under Vallø, som den siden har hørt under.

Lellingegaard var næsten blevet et frøkenstift, men inden kirkebyggeriet var færdigt, ombestemte Sophie Magdalene sig og flyttede byggematerialerne til Vallø.

I 1783 oprettedes Ny Lellingegaard, hvorefter den tidligere gård fik navnet Gammel Lellingegaard.

 


Hovedbygning

I 1734 begyndte Sophie Magdalene at opføre en ca. 16 meter lang og 10 meter bred kirkebygning som en tilbygning til den såkaldte frøkenklosterbygning fra 1733. Men allerede i 1735 blev både klostret og den halvfærdige kirke revet ned igen, og materialerne blev brugt ved opførelsen af stiftsbygningen på Vallø i 1736. Tavlen herfra blev også brugt på Vallø, selv om årstallet sagde 1733. Man ved ikke, hvorfor Sophie Magdalene skiftede mening. Måske var det først, da hun selv opgav at bo på Vallø, at hun bestemte sig for at grundlægge stiftet der.

 

Kælderhvælvingerne i den bygning, der skulle have været brugt af stiftet, blev muligvis brugt som fundament for en ny hovedbygning i 1860. Den blev opført i en etage og senere forøget med to sidefløje.

 

Ved udgravning til grunden fandt man i øvrigt spor af en meget gammel og meget solid bygning af røde mursten, men det er uvist, om den har fungeret som Lellingegaards hovedbygning, eller om den er endnu ældre og stammer fra bispernes tid. Hovedbygningen er ikke fredet.

Miljøet og stemningen på herregården giver den dag i dag indtryk af tidligere tiders magt og vælde. Rummene bærer præg af storhed, og atmosfæren indbyder til ro og eftertanke

 

Gammel Lellingegaard

 

Andre bygninger

De øvrige bygninger er også opført i midten af 1800-tallet. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Øst for gården ved åen ligger der en høj banke, der kaldes Borgring. Navnet og placeringen tyder på, at der her har ligget et middelalderligt borganlæg, der er gået forud for Lellingegaard. 

Ny Lellingegaard ligger få kilometer sydvest for gården.

 

Historie

Man ved ikke meget om Lellingegaard i middelalderen, men gården lå under Roskilde bispestol som Lellinge len. Dog er det sikkert, at Lellingegaard tilfaldt Kronen ved Reformationen i 1536, da alt kirkeligt gods blev inddraget. Igen blev gården dog forlenet bort indtil 1573, hvor Kronen byttede nogle gårde med Peder Bille. Lensmanden på Lellinge fik en erstatning, for han havde egentlig fået lenet på livstid.

 

Peder Bille og hans hustru havde også overtaget Vallø gods. Herefter er ejerforholdene mere uklare, men i 1630 kom Lellingegaard til Ellen Marsvin. Allerede samme år solgte hun dog gården til sin datter Kirsten Munk, der var Christian IV's (1577-1648) kone til venstre hånd. Også andre og større godser gik fra mor til datter på kongens befaling. På dette tidspunkt var forholdet mellem Kirsten Munk og kongen dog allerede kølnet igen. Lellingegaard blev drevet af tilsynsførende på vegne af deres fælles børn, og sønnen Valdemar Christian stod opført som ejer af Lellingegaard indtil sin død i 1646.

 

Kirsten Munk fik godserne tilbageleveret, og ved hendes død gik Lellingegaard til datteren Leonora Christine og dermed også til Corfitz Ulfeldt. Efter at være blevet dømt for at bedrage Kronen var han og Leonora Christine flygtet fra Danmark og var trådt i svensk tjeneste. I 1660 var de faldet i unåde ved det svenske hof, og parret forsøgte at flygte fra Sverige til Danmark. Ved ankomsten blev de straks fængslet på Hammershus. De slap fri ved at opgive al deres ejendom deriblandt Lellingegaard, der på denne måde igen kom i Kronens eje. Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine levede herefter nogle år i landflygtighed i Europa. I 1663 blev Leonora Christine arresteret i London og sad fængslet i Blåtårn i 22 år. Corfitz Ulfeldt døde 1664 i en båd på Rhinen under mærkelige omstændigheder.

 

Lellingegaard var kommet i Kronens eje, men de mange krige med Sverige og tabet af Skåne betød store gældsposter. En af Kronens kreditorer hed Hans Olufsen, og han overtog allerede i 1662 Lellingegaard gods.

 

Hans Olufsen var ikke adelig, men han havde arbejdet sig op under krigen gennem leverancer til Kronen og som reder for kaperfartøjer. Allerede da han købte gården, havde han bedt om at måtte oprette sit eget birk dvs. en selvstændig retskreds. Det fik han dog først to år senere, da der manglede penge i statskassen. Både Lellingegaards og Jonstrups bønder kom da under dette birketing.

 

I 1680 købtes Lellingegaard af den nyligt adlede Caspar Schøller, som straks udstrakte Lellinges birkeret til alle sine godser. I 1686 fik han desuden tilladelse til at bygge et værtshus samt en bro over Lellinge å og at kræve bropenge her. Caspar Schøller og hans hustru Johanne Thune er begravet i Lellinge kirke. De finansierede reparationer og udsmykninger i kirken, og store dele af inventaret bærer stadig deres våben og navnetræk.

 

I 1721 blev Lellingegaard og Taagerød solgt til Anna Sophie Reventlow. Hun var på det tidspunkt Frederik IV's (1671-1730) hustru til venstre hånd, men blev kort efter viet til højre hånd og blev landets dronning. Hun havde i 1713 fået Vallø med Billesborg, Gunderup og fæstegårde i en gave fra kongen. Disse var blevet oprettet som grevskab, hvori Lellingegaard og Taagerød nu blev indlemmet.

 

Da Frederik IV døde i 1730, var Anna Sophie Reventlows skæbne beseglet. Af den nye konge, Christian VI (1699-1746), blev hun forvist til sin fædrene gård Clausholm og måtte afstå hele grevskabet Vallø med Lellingegaard.

 

I 1734 gav han til gengæld sin egen dronning Sophie Magdalene grevskabet. Det var hende, der gjorde Vallø til et "Kongeligt Frøken Stift". Byggeriet var påbegyndt, som skulle gøre Lellingegaard til hovedsæde i stiftet. Dronningen ombestemte sig senere, lod murene nedrive og flyttede byggeriet til Vallø.

 

I 1740 var Lellingegaards marker blevet betydeligt forøget med herregården Taagerødgaards jorder, men allerede i 1783 blev det store areal for besværligt at administrere. Derfor oprettede man Ny Lellingegaard, og i samme periode blev hoveriet helt afløst. Hoveriet var den afgift i form af arbejde, som bønderne skulle yde for at fæste (leje) gården. Med afløsningen blev hoveriet erstattet af en pengeafgift.

 

Fæstegårdene overgik i løbet af 1800-tallet til arvefæste og siden til selveje, som det var typisk over hele landet. Gammel Lellingegaard, som den nu blev kaldt, fortsatte som forpagtergård under Vallø Stift. 

 

Ejere af Gammel Lellingegaard

(1297-1536)     Roskilde Bispestol

(1536-1573)     Kronen

(1573-1580)     Peder Bille

(1580-1592)     Birgitte Rosenkrantz, gift Bille

(1592-1603)     Johan Barnekow

(1603-1617)     Anne Bille, gift Barnekow

(1617-       )     Otte Brahe Pedersen

(       -       )     Holger Rosenkrantz

(       -1630)     Ellen Marsvin

(1630-1658)     Kirsten Munk

(1658-1661)     Corfitz Ulfeldt

(1661-1662)     Kronen

(1662-1670)     Hans Olufsen

(1670-1679)     Inger Hansdatter, gift Olufsen

(1680-1719)     Caspar Schøller

(1719-1720)     Johanne Thune, gift Schøller

(1720-1730)     Anna Sophie Reventlow

(1730-1731)     Kronen

(1731-1737)     Sophie Magdalene Brandenburg-Kulmbach

(1737-       )     Vallø Stift

 

Lellingegård er en gammel hovedgård, som går helt tilbage til 1297, da gården nævnes i Roskildebispens jordebog. Lellingegård deles i 1783 i en Ny Lellingegård og en Gammel Lellingegård. Gården er nu avlsgård under Vallø Stift. Gammel Lellingegård ligger i Højelse Sogn, Bjæverskov Herred, Køge Kommune. Hovedbygningen er opført i 1860.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 554 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BillesborgBillesborgs nuværende hovedbygning blev opført mellem 1721 og 1722. I dag er...
• SvenstrupSvenstrup, undertiden kaldet Brødre-Svenstrup, tilhørte i 1300-1400-tallet det store...
• BillesborgBillesborgs nuværende hovedbygning blev opført mellem 1721 og 1722. I dag er...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os