Logo

Grevensvænge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Grevensvænge

 

● Region Sjælland - Næstved Kommune

● Adresse: Grevensvængevej 25, 4700 Næstved, 55 72 00 58

● Ejer: Henrik Wolff-Sneedorff

● Forbindelse til Rønnebæksholm

● 486,4 ha landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført af bindingsværk ca. 1640, sidefløje fornyet 1888-89, hovedfløjen ombygget ca. 1900

 

Ligesom en stor del af Danmarks herregårde opstod denne sydsjællandske herregård ved en sammenlægning af gårdene i landsbyen Grevensvænge, som gården derefter tog navn efter.

Siden 1865 har Grevensvænge været i slægten Wolff-Sneedorffs eje og ejes i 2013 af Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff.

Grevensvænges gårdkompleks er helt lukket og består af to trefløjede anlæg, der er vendt mod hinanden. Hovedbygningens midterfløj stammer fra 1640'erne, mens sidefløjene blev opført mellem 1888 og 1889.

 


Hovedbygning

Pros Mund opførte i 1640'erne en bindingsværkshovedbygning på Grevensvænge. Herfra stammer den lange, egebindingsværks fløj i en etage med karakteristiske knægte og tegltag. Denne udgør Grevensvænges midterfløj i 2013. Midterfløjen fremstår med en sandstensplade over hovedindgangen med Pros Munds og hustruen Edel Urnes våben, som dog er blevet forkert sammensat efter sidste istandsættelse.

 

Pros Munds hovedbygning havde oprindeligt sidefløje i bindingsværk, men disse lod Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff erstatte af nye sidefløje i grundmur med kamgavle og tegltag mellem 1888 og 1889. Årstallet for denne ombygning findes på gavlene. Arkitekten bag var August Klein, der også omkring 1900 delvist fornyede hovedbygningen ved en istandsættelse. Her blev fremspringende midtrisalitter i to plan med høje gavle tilføjet hovedbygningen mod både haven og gården. Yderligere blev større vinduer isat og flere gamle knægte blev fornyet. Af de ældre tagkviste er kun én bevaret fra 1700-tallet.

 

Ligeledes blev husets indre moderniseret omkring 1900, og hverken den ældre rumfordeling eller værelsernes udstyr blev bevaret. Flere rum fik bjælkeloft, og havestuen blev udsmykket med hvide og forgyldte vægpilastre samt loftsforsiring i stuk.

Hovedbygningen danner sammen med avlsgården et lukket gårdkompleks bestående af to trefløjede anlæg, der er vendt mod hinanden. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Grevensvænges avlsgård ligger nord for hovedbygningen. Gennem avlsgårdens agerumslade findes indkørslen til hovedbygningen. I 1776 anlagde Rudolf Buchhave denne agerumslade, der er af bindingsværk og 32 fag lang med stråtag.

Avlsgårdens østlige sidelænge blev nedrevet i 1878, og genopført i grundmur af Gerner Wolff-Sneedorff. Længen stod færdig mellem 1888 og 1889. Knud Wolff-Sneedorff nedrev avlsgårdens vestlige længe i 1938 og erstattede denne med en stor grundmuret kostald.

Omkring år 1900 opførte arkitekten August Klein et stort korshus syd for hovedbygningen. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Mod syd ligger Grevensvænges have, som rummer småhøje og gamle kastanjetræer.

 

Historie

Grevensvænge var oprindeligt en lille landsby, hvis to gårde hørte under kronen. De to gårde blev samlet til Grevensvænge hovedgård, der første gang nævnes i 1547. Under Kronen blev gården drevet af lensmænd, som oftest samtidigt var lensmænd på den nærliggende gård Rønnebæksholm. Blandt disse lensmænd var Peter Godske, der havde stået på den senere Christian III's (1503-59) side under Grevens Fejde mellem 1534 og 1536.

 

Diplomat Casper Paslick var en veluddannet mand, der efter studier i udlandet vendte tilbage til Danmark, hvor han fik embede i det kongelige råd og Tyske Kancelli. Sidstnævnte var det regeringsorgan, der behandlede civile forhold i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Som belønning for sin tro tjeneste skænkede Frederik II (1534-1588) ham i 1574 Grevensvænge samt Rønnebæksholm.

 

Casper Paslicks søn, Claus Paslick, arvede efter sin faders død Grevensvænge, hvor han opdrættede kvæg og heste, som blev sendt til hans gods Liddow på Rügen. Han døde barnløs, og Grevensvænge overgik derfor til hans nevøer, først Claus Paslick og derefter Knud Paslick.

 

Knud Paslick kom i stor gæld og måtte i 1637 afhænde Grevensvænge til sin hovedkreditor, admiral Pros Mund, der var lensmand på Island og forinden havde haft Grevensvænge i pant. Pros Mund er formentligt manden, der lod de ældste resterende dele af Grevensvænges hovedbygning opføre. I 1644 faldt han i et søslag på Kolberger Heide, og enken Edel Urne overtog gården. Parrets datter, Thale Mund, som var hofjomfru hos Frederik III's (1609-70) dronning, Sophie Amalie, blev i 1670 gift med Joachim Christoffer Steensen, der i samme ombæring overtog Grevensvænge. Dette pars datter, Sophie Amalie Steensen, bragte gården til sin anden mand, Henning Landorph. Han solgte i 1707 Grevensvænge, der de efterfølgende 50 år skiftede hænder en hel del gange.

 

I 1775 afhændede hofapotekeren Johan Gottfried Becker Grevensvænge til Gregorius Thomsen, hvis ejerskab dog blev kort, da han allerede året efter druknede under en markvanding på stedet. Rudolph Buchhave, der havde en doktorgrad i medicin og havde fungeret som læge ved Sorø Akademi, slog sig herefter ned på Grevensvænge. I 1785 trak lægeerhvervet igen i Rudolph Buchhave, og han solgte da Grevensvænge til Knud Lind, der som den første ejer i en længere periode selv tog sig af driften af landbruget. Lind forbedrede gårdens jorder betydeligt, hvoraf han senere frasolgte store dele, og han påbegyndte udskiftningen, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til gengæld for selvstændige bøndergårde med egen jord.

 

Benjamin Wolff, der var kendt som en dygtig og kundskabsrig godsejer, købte Grevensvænge i 1865 til sin yngste søn, Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff. Grevensvænge har siden været i denne slægts eje. Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff var uddannet landmand og foretog en række store byggearbejder på gårdens ydre og indre. Hans søn, Knud Gernersen Wolff-Sneedorff, fortsatte i faderens spor og har bl.a. forbedret Grevensvænges avlsbygninger.

 

I 2013 ejes Grevensvænge af Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff, der er tipoldebarn af slægtens første ejer, Benjamin Wolff.

 

Ejere af Grevensvænge

(1547-1559) Christian 3.

(1559-1574) Frederik 2.

(1574-1597) Casper Paslick

(1597-1628) Claus Caspersen Paslick

(1628-1634) Claus Clausen Paslick

(1634-1637) Knud Clausen Paslick

(1637-1644) Pros Mund

(1644-1670) Edel Urne gift Mund

(1670-1704) Thale Prosdatter Mund gift Steensen

(1704-1707) Sophie Amalie Joachimsdatter Steensen gift (1) von Lehsten (2) Landorph

(1707-1712) J.C. Steensen

(1712-1725) Forskellige ejere

(1725-1740) Johan Thomas Neergaard

(1740-1742) Slægten Neergaard

(1742-1752) V. C. Gjøring

(1752-1767) J. Wederkinck

(1767-1768) Johan Gottfried Becker

(1768-1768) Gregorius Thomsen

(1768-1785) Rudolph Buchhave

(1785-1793) Knud Lind

(1793-1826) Christian Grønbech

(1826-1840) Sophie Christine Kaas

(1840-1865) F.P. Engberg

(1865-1866) Benjamin Larsen Wolff

(1866-1875) Enkefru Sneedorff gift Wolff

(1875-1931) Gerner Benjaminsen Wolff-Sneedorff

(1931-1953) Knud Gernersen Wolff-Sneedorff

(1953-1985) Erik Knudsen Wolff-Sneedorff

(1985-2006) Erik Knudsen Wolff-Sneedorff / Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff

(2006-2007) Erik Knudsen Wolff-Sneedorffs Dødsbo / Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff

(2007-20xx) Henrik Eriksen Wolff-Sneedorff

 

Grevensvænge er en lille landsbyhovedgård, som nævnes første gang i 1547. Gården ligger i Rønnebæk Sogn i Næstved Kommune. Hovedbygningen er opført i 1640 og tilbygget i 1888-1889

Grevensvænge Gods er på 483,4 hektar med Stenlæggergaard, Nyvang, Flinttoftegaard og Korshøjgaard

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 848 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Fodbygård GodsFodbygaards hovedbygning er opført i 1941 ved arkitekt F. Galatius. Bygningen er indrettet...
• SaltøSaltø tilhørte i slutningen af 1200-tallet drosten Peder Hoseøl, marsk Stigs svorne...
• EngelholmEngelholm var fra 1701 til 1774 en del af Vordingborg Rytterdistrikt, der uddannede...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os