Logo

Gyldenholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gyldenholm

 

● Region Sjælland - Slagelse Kommune

● Adresse: Gyldenholmvej 6, 4200 Slagelse, gyldenholm.dk

● Ejer: Jacob Johan Thomas de Neergaard

● Forbindelse til Katrineholm

● Hovedgård 421 ha, gods 1222 ha landbrugsdrift/skovbrug - boligudlejning - jagt/jagtudlejning - oplevelsesøkonomi

● Hovedbygningen er opført 1862-64

 

I middelalderen lå landsbyen Gimlinge og hovedgården Gimplingetorp under Sorø Kloster.

Gyldenholm er opkaldt efter den sjællandske, frugtbare jord, som gården er beliggende på.

Siden 1862 har Gyldenholm været i slægten de Neergaards eje. I 2013 ejer Jacob Johan Thomas de Neergaard herregården.

Gyldenholms 150 år gamle hovedbygning er anlagt efter inspiration fra norditaliensk murstensarkitektur af arkitekten J. D. Herholdt.

 

 

Hovedbygning

Efter købet af Gyldenholms grund i 1774 opførte Anders Dinesen en ny hovedbygning. Stenene til byggeriet blev brændt i godsets eget teglværk, der blev etableret straks efter købet.

 

Den eksisterende hovedbygning er opført 1862-64 ved bygmester J. D. Herholdt, der har ladet sig inspirere af norditaliensk arkitektur. Hovedbygningen, som er anlagt i to etager af røde sten med skifertag, udgøres af en hovedfløj med korte sidefløje, et tårn mod gården og en udbygning mod haven.

 

Gyldenholm

 

Indendørs er Gyldenholm blevet udsmykket af Constantin Hansen og Georg Hilker, som har anvendt nyrenæssancens dekorationskunst dertil og haft et antikt forbillede.

 

Gyldenholm

 

Siden foråret 2010 har Gyldenholms hovedbygning og den omkringliggende park været åbent for konferencer, selskaber og andre events. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Gyldenholms avlsgård fra 1863 fremstår i grundmur og træ med tegl- og eternittag. Bygningerne blev hærget af en omfattende ildebrand i 1943, hvorefter de blev genopført ved arkitekt Brüel.

I alt hører 23 landhuse til godset. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Gyldenholms landskabelige park på 15 tdr. land rummer "Fruens Lysthus", en mindre dam og alléer ved vejene. 

 

Gyldenholm

 

Historie

Gyldenholm er en af landets yngre herregårde, da den blev oprettet så sent som 1774. Tidligere lå på samme sted landsbyen Gimlinge med hovedgården Gimlingetorp, der var ejet af Sorø Kloster.

Ved Reformationen i 1536 overgik kirkens gods til Kronen, men Gimlinge kom kort efter dette tidspunkt i privat eje.

 

I 1573 erhvervede Kronen dog atter Gimlinge, som blev lagt under det store len Antvorskov og senere Antvorskov Ryttergods. Landets tolv rytterdistrikter udgjorde den del af krongodset, som skulle sørge for underhold for det kongelige rytteri.

 

I løbet af 1700-tallet var Kronens finansielle situation i dårlig forfatning. Man begyndte derfor at sælge ud af krongodset. I første omgang solgte man dog ikke Vordingborg og Antvorskov Rytterdistrikt, da man her søgte at gennemføre de landboreformer, der skulle sikre en bedre drift af godserne. Efter længere tids mislykkede forsøg med at indføre reformerne valgte man dog i stedet at sælge - i 1774 blev Antvorskov Ryttergods opdelt i ni parceller, der blev sat på auktion.

 

Anders Dinesen købte to parceller, Gimlinge og Lystager. Ved en sammenlægning af de to ejendomme, der ikke havde nogen hovedgårdsbygninger, opstod en ganske anselig ejendom. Her opførte Dinesen en hovedgård på et særligt frugtbart sted, der kaldtes Guldager. Gården fik deraf navnet Gyldenholm.

 

Gyldenholms gods strakte sig over 13 sogne. Der var 133 gårdmænd og 121 husmænd under godset. Dinesen forbedrede godsets jorder ved at indhegne marker, afgrøfte enge og rydde underskoven. Yderligere ønskede Dinesen at udskifte bøndernes jord, dvs. at bøndernes jordfællesskab blev opgivet til fordel for selvstændige bøndergårde med egen jord. Udskiftningen var et af hovedpunkterne i landboreformerne.

 

Bønderne havde tidligere ydet modstand mod disse planer, dengang de var underlagt Antvorskov - og endnu en gang lykkedes det dem at forhindre gennemførelsen af godsejerens planer. Udskiftningen blev derfor først gennemført efter Dinesens død.

 

Ved et samfrændeskifte, dvs. et skifte, hvor enken indgår nyt ægteskab og samtidig sidder i et uskiftet bo med umyndige børn, overgik Gyldenholm til Dinesens søn, Jens Kraft Dinesen, i 1793. Jens Dinesen solgte allerede syv år senere Gyldenholm til Christopher Schøller Bülow og Peter Johansen de Neergaard. De nye ejere delte ejendommen således, at de Neergaard købte skovgodset, mens Bülow købte hovedgården. Under dette ejerskab blev en omfattende udparcellering foretaget, hvormed blandt andet herregården Skovsgaard blev fraskilt og Katrineholm opstod.

 

De Neergaard, som led under økonomiske vanskeligheder, måtte senere afhænde Gyldenholm, og efterfølgende gik han konkurs og måtte på grund af besvigelser flygte ud af landet til Hamborg. Efter at Gyldenholm havde vandret mellem forskellige ejere, købtes gården af endnu en de Neergaard i 1862. Godsets tilliggender var da blevet betydeligt reduceret, siden Dinesen havde oprettet gården i 1774.

 

Den nye ejer, Charles Adolph Denis de Neergaard, havde som 11-årig ved en lodtrækning blandt sine slægtninge vundet Gyldenholm Gods, Castrup Gods samt Charlottedal Gods fra sin barnløse onkel, Carl de Neergaard. Den unge Neergaard gik straks i gang med at opføre en ny hovedbygning på Gyldenholm, hvortil han anvendte en af landets mest fremtrædende bygmestre fra perioden, J. D. Herholdt. De Neergaard døde i 1903, og sønnen Carl de Neergaard arvede da Gyldenholm. Dennes søn, Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard, overtog gården i 1948.

I 2013 ejes Gyldenholm af C. A. D. de Neergaards tipoldebarn, Jacob Johan Thomas de Neergaard.

 

Gyldenholm Gods har med Skaderedegaard et tilliggende på 1231,3 hektar, hvoraf ca. 500 ha udgøres af ager samt ca. 700 ha af skov. Gyldenholm Gods drives som traditionelt land- og skovbrug. Yderligere udlejes godsets 23 landhuse.

Godset udlejer desuden lokaler og arealer til konferencer og events.

 

Gyldenholm

 

Ejere af Gyldenholm

(1350-1450) Hvideslægten

(1450-1536) Sorø Kloster

(1536-       )     Kronen

(       -1573)     Bjørn Andersen Bjørn

(1573-1774)     Kronen

(1774-1793)     Anders Dinesen

(1793-1800)     Jens Kraft Dinesen

(1800-1810)     Christopher Schøller Bülow

(1800-1810)     Peter Johansen de Neergaard

(1810-1812)     Christen Sørensen

(1812-1829)     Jens Peter Jensen

(1829-1836)     Cecilie Sophie Warming, gift Jensen

(1836-1840)     Anders Frederik Langheim

(1840-1862)     Georg Koës Brøndsted

(1862-1903)     Charles Adolph Denis de Neergaard

(1903-1948)     Carl de Neergaard

(1948-1970)     Peter Johansen Charles Eugen de Neergaard

(1970-1996)     Carl Holger Niels de Neergaard

(1996-20xx)     Jacob Johan Thomas de Neergaard

 

Gyldenholm er en herregård på Sjælland, som nævnes første gang i 1350. Indtil reformationen, 1536, hørte området under Sorø Kloster som "Gimplingetorp", ved refomationen kom godset under kronen. Området blev i 1774 solgt til Anders Dinesen, der skabte det nuværende Gyldenholm. Gården ligger i Kirkerup Sogn, Slagelse Kommune. Hovedbygningen er opført i 1863-1864 ved J.D. Herholdt og udsmykket indendøre af Constantin Hansen og Georg Hilker. Siden 1862 har Gyldenholm været i slægten Neergaards eje.

Gyldenholm Gods er på 1231,3 ha med Skaderedegaard. Der drives traditionelt land- og skovbrug, udlejning af boliger og jagt på godset.

 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 788 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• FalkensteenFalkensteen hed tidligere Pebringegaard, men fik nyt navn i af 1700-tallet, da gården blev...
• TårnholmTårnholm herregård blev først oprettet i 1774. Før dette havde dets jorder tilhørt...
• Store FrederikslundSt. Frederikslund er opført i 1780'erne i traditionel klassicistisk stil. Den dygtige...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os