Logo

Hørbygaard Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Hørbygaard Gods 

 

I 1748 kom Hørbygaard i slægten Castenskiolds eje, hvor den stadig findes - 265 år senere - i 2013.

Hørbygaards ejerhistorie er præget af tilknytningen til Kronen, og flere gange er gården blevet anvendt som kongelig gave til personer, der havde tjent kongen.

 

Hørbygaard Gods

Tuse Næs Vej 7

4300 Holbæk

Region Sjælland - Holbæk kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Christian G. Castenskiold

Telefon: 59 46 00 26

Hovedgård: 347 ha

Godsets størrelse: 435 ha + 2 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

 


 

Hørbygaard Gods

 

Hovedbygning

Hørbygaards tidligere hovedbygning bestod af en fløj opført i 1627 af Frederik Reedtz. Henrik Span tilføjede denne bygning et tårn i slutningen af 1600-tallet. Jørgen Frederik von Castenschiold opførte en nordre fløj til hovedbygningen omkring år 1800.

 

Den eksisterende hovedbygning vender mod vest og er opført 1861-1862 for Melchior Grevenkop-Castenskiold, efter at Reedtz's ældre bygning var nedrevet. Denne nye hovedbygning består af to fløje i ét plan og fremstår hvidpudset med sortglaseret tegltag. Bygningen har frontspids og mindre hjørnetårne.

 

Den nordre fløj, der var opført af Jørgen Frederik von Castenschiold, blev nedbrudt i 1900-01 og genopført ved arkitekt Gotfred Tvede. Samtidigt byggedes et tårn i hjørnet mellem de to fløje, og en østfløj blev helt fjernet.

 

I hovedbygningen findes et bibliotek samt værdifulde malerier og porcelæn.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Hørbygaard Gods

 

Hørbygaard Gods

 

Andre bygninger

I 1931 blev en ny forpagterbolig opført ved Hørbygaard. I forbindelse med Else Grevenkop-Castenskiolds indretning af en koloni for københavnerbørn og et feriehjem for arbejderhustruer på gården blev en ny bygning til folkeværelser opført ved arkitekt Th. Nielsen i 1938.

Hørbygaards avlsgård er placeret syd for hovedbygningen. Avlsgårdens bygninger fremstår i grundmur med fast tag. Bygningerne rummer blandt andet en kostald, hestestald og vognport, opført i perioden 1938-53.

Fredningsstatus 2013: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.

 

Hørbygaard Gods

 

Omgivelser

Herregården Hørbygaard ligger i umiddelbar nærhed af Hørby Kirke.

Haven er anlagt i en landskabelig stil og ligger i samspil med Hørby Kirke og kirkegården.

 

Ejerhistorie

De første ejere, der tilskriver sig Hørbygaard, er tre generationer af slægten Tuesen. Fra Else Tuesen blev gården i 1314 overdraget til sønnen Niels Tuesen og derefter til hans formodede sønner, Peder Nielsen, der tilskrev sig Hørbygaard i 1333, og Karl Nielsen, der ejede gården eller dele af den frem til 1358. Herefter kendes en række forskellige ejere til Hørbygaard. Der har formentligt været tale om at gården var delt i en række arvelodder, som nedarvedes og handledes mellem mange ejere.

 

I 1411 købte Roskildebispen Peder Jensen Lodehat dele af Hørbygaard. Det lykkedes efterhånden at samle gården under Roskilde Bispestol, og den blev herefter blev drevet af lensmænd, herunder Mogens Godskesen (Bielke). Godskesen fik i 1526 livsbrev på Hørbygaard, hvilket betød, at gården frem til hans død var udlagt som len til ham.

 

I forbindelse med Reformationens indførelse i 1536 beslaglagde Kronen alt bispegods i landet. I mange tilfælde fortsatte gårdenes drift uændret, således også Hørbygaards, hvor Godskesen kunne fortsætte med at drive gården, nu som kongelig lensgård.

 

Ved Reformationen blev Godskesens livsbrev dog ændret, så det nu stod i hustruen Katrine Blomes navn. Godskesen var dog populær hos kongen, som havde givet ham flere forleninger, bl.a. det store Dragsholm hovedlen. I 1565 var hans formue så stor, at han var i stand til at udlåne en stor pengesum til kongen, Frederik II (1534-1588).

 

Hørbygaard fortsatte som kongeligt len. Hørbygaard havde på dette tidspunkt en stor del af Tuse Næs som tilliggende, i alt 39 gårde på egnen. Fra 1589 blev lenet givet til Peter Reedtz med bestemmelse om, at det skulle forblive hos hans slægt. Sønnen Frederik Reedtz sad således på Hørbygaard og efter ham hans søn, Steen Reedtz, som dog ved sin død var så forgældet, at han misligholdt forpligtelserne som lensmand. Efter en retssag hvor arvingerne frasagde sig arv og gæld og dermed retten til lenet, tilfaldt Hørbygaard igen Kronen.

 

Under Christian V's matrikel af 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at få fastsat et skattegrundlag, blev Hørbygaards værdi sat til 44 tønder hartkorn. Gårdens størrelse var da gennemsnitlig i forhold til andre herregårde i Danmark. Hørbygaard blev ikke længe i det kongelige ejerskab, da Christian V (1646-1699) i 1693 skænkede gården til admiral Henrik Span for tro tjeneste. Span var af adelig slægt og havde som andre adelsmænd gjort tjeneste i flere udenlandske hære. Hjemvendt til Danmark slog han sig ned på Hørbygaard, hvor han lod et tårn opføre, så han fra gården kunne se havet.

 

Efter Spans død overtog enken og derefter datteren Hørbygaard, som datteren i 1730 lod tilbagefalde til Kronen. Hørbygaard blev nu endnu en gang anvendt som kongelig gave, denne gang i 1744 til Volrad August von der Lühe. Som en dygtig hofmand havde Lühe erhvervet sig en række titler og ordner, og han kunne såvel både bryste sig af titlen som overpræsident i København og indehaver af Elefantordenen.

 

Han skilte sig af med Hørbygaard allerede i 1748, hvor Jacoba von Holten købte gården. Hun var enke efter Johan Lorentz Carstens, der havde tjent mange penge som plantageejer i Vestindien og var blevet adlet med navnet Castenschiold. Parrets søn, Jørgen Frederik von Castenschiold, er blandt Hørbygaards mest betydelige ejere.

 

Jørgen Frederik von Castenschiold gennemførte flere at tidens landboreformer på gården. Han afskaffede hoveriet og mageskiftede jord i Mosemark, hvormed han udvidede Hørbygaards areal med fire bøndergårdes jord. Tilmed udskiftede han Hørby By, hvormed bøndernes jordfællesskab ophævedes, og individuelle gårde med egen jord blev oprettet. Byen Hørby, som Hørbygaard er opkaldt efter, forsvandt nu, og kun kirken nord for gården eksisterede fortsat.

 

Gennem 1800-tallet fortsatte Hørbygaard som en betydelig herregård i slægtens eje. Sønnen Casper tog navnet Grevencop-Castenschiold i 1826, og omkring 1861 opførtes en ny hovedbygning. Som noget usædvanligt beholdt Hørbygaard fæstegårde under herregården gennem hele 1800-tallet; først omkring 1900 overgik gårdene til bøndernes selveje.

 

I en periode i 1900-tallet var Hørbygaard ejet af en familiestiftelse og indrettet som koloni for københavnerbørn og et feriehjem for arbejderhustruer.

 

Ejerrække

(       -1314) Else Tuesen

(1314-1339) Niels Tuesen

(1333-       ) Peder Nielsen

(1344-1358) Karl Nielsen

(1358-1411) Forskellige ejere

(1411-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1693) Kronen

(1693-1694) Henrik Span

(1694-1722) Susanne Christine Schønback, gift Span

(1722-1730) Henriette Henriksdatter Span, gift von Pagelsen

(1730-1744) Kronen

(1744-1748) Volrad August von der Lühe

(1748-1760) Jacoba von Holten, gift Castenschiold

(1760-1813) Jørgen Frederik von Castenschiold

(1813-1854) Casper Holten Grevencop-Castenschiold

(1854-1878) Joachim Melchior Grevenkop-Castenschiold

(1878-1890) Thekla Mathilde Hochschild, gift Grevenkop-Castenskiold

(1890-1913) Carl Holten Grevenkop-Castenskiold

(1913-1925) Enke efter Carl Holten Grevenkop-Castenskiold

(1925-1935) Louise Grevenkop-Castenskiold

(1935-       ) Familien Grevenkop-Castenskiold Stift

(       -1985) Claus Christian Castenskiold

(1985-       ) Christian Gustav Castenskiold

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 126 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Holbæk LadegårdHolbæk Ladegaard var gennem århundreder avlsgård for Holbæk Slot. Holbæk Ladegaard kom i...
• Toftholm GodsToftholm ligger ved Mørkøv Kirkeby i Mørkøv Sogn i Holbæk Kommune, Region Sjælland....
• Bonderup HolbækDet nuværende Bonderup er sammenlagt af tre gamle gårde: Bonderup, Mensalgaard og...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os