Logo

Kornerupgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kornerupgård


Gården ligger sydøst for kirken ned til Kornerup sø. Indtil Reformationen i 1536 var Kornerup kirkens ejendom. Da Karen Pax overtog gården efter Kronen i 1631, opførte hun nye bygninger.

Fra 1745 til 1925 var gården under grevskabet Ledreborg.

Det nuværende, enkeltfløjede stuehus er i én etage og fra begyndelsen af 1800-tallet.

 

Kornerup - Kornerupgård

Ravnshøjvej 11

4000 Roskilde

Region Sjælland - Lejre kommune

Offentlig adgang: Ja efter aftale og ved Åbne haver

Ejer: Signe Egelund Hansen

www.kornerupgaard.dk Email: kornerupgaardshave@hotmail.com

Gårdens størrelse: 10 ha?

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Ledreborg

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen er opført i 1800-tallet som et enkelstående hus. Bygningen er restaureret i 1994 og igen i 2015 og fremstår i dag med hvide vægge og sort tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

  

Andre bygninger

De sydvestlige avlsfløje brændte ved et lynnedslag i 1947. Avlsbygningerne mod nordøst og sydvest er derfor fra hhv. 1887, 1890 og 1947.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Kornerupgård

 

Omgivelser

Kornerup har gennem tiden naturligt nok været knyttet til kirken, der ligger tæt på. Bl.a. står lensmanden Adam Normands navn på prædikestolen, mens døbefonten bærer en indskrift efter andre Kornerup-ejere: "Heinrich Müller, Sophia Hansdatter 1665".

Kornerup hørte 1745-1926 under grevskabet Ledreborg. Ledreborg er et af landets fineste eksempler på herregårdsarkitektur og -parkanlæg fra barokken.

Haven er en blomstrende frodighed af roser, stauder, buske og træer i romantiske omgivelser.

 

" Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygger i løv hækkens ly
og flyver hver morgen med sang over sky "

(Mads Hansen, 1870)

 

Kornerupgård

 

Kornerupgård

 

Ejerhistorie

Kornerup er en ældste hovedgård omkring Lejre. Allerede i middelalderen må der have have ligget en større gård i landsbyen Kornerup. I 1184 var gården ejet af den mægtige biskop Absalon, som da forærede gården til Roskilde Domkirke. Senere tilhørte Kornerup Vor Frue Kloster i Roskilde omkring 1369-1383 boede en Johannes Pedersen Læghæ på Kornerup. Han har sandsynligvis været klosterets lensmand.

 

Ved Reformationen i 1536 overgik Kornerup til Kronen, da alle klostre blev nedlagt og deres besiddelser inddraget. Således også Kornerup, som de følgende hundrede år fortsatte som kongeligt len. I 1595 blev gården dog lagt under det større Roskildegårds len.

 

Reformen af lens-systemet betød, at Kronen samlede sine besiddelser i større len, der kunne administreres mere effektivt, og som hovedsageligt blev givet til de mest betroede adelsmænd. Karen Pax på Eriksholm fik 1631 livsbrev på Kornerup, dvs. retten til lenets indtægter i sin levetid. Ydermere var hun fritaget for at yde den sædvanlige lensafgift til Kronen.

 

Efter 1600-tallets mange krige var Kronen i alvorlige økonomiske vanskeligheder. En af løsningerne blev at sælge ud af krongodset eller at overdrage besiddelserne til kreditorer. Henrik Müller havde lånt mange penge til Kronen og modtog efter 1660 meget store besiddelser - bl.a. Kornerup. Kornerup gik til hans datter, som bragte gården til sin mand, Caspar Bartholin. Efter sin død 1670 blev han adlet under navnet 'von Bartholin'.

 

Senere var det dog Henrik Müller selv, der i 1673 fik tilladelse til at lægge gårdens bønder under det nyoprettede Skjoldenæsholm birk, dvs. en selvstændig retskreds. Henrik Müller boede også på Kornerup indtil 1690, hvor datteren solgte den til Københavns borgmester.

 

De næste 30 år skiftede Kornerup ofte ejere. Da Lars Benzon døde i 1741, arvede hans endnu umyndige søn Niels Larsen Benzon gården. Hans værge Jakob Benzon solgte godset med herregård, kirketiende, vandmøller og fæstegårde til Johan Ludvig von Holstein på Ledreborg i 1745.

 

Johan Ludvig Holstein var af tysk adelsslægt. Han gjorde strålende karriere ved Christian VI's hof, hvor han hurtigt blev kongens mest betroede minister. Ved sine store indtægter fra hoffet og ved at sælge sine godser i Tyskland og andre sjællandske godser, han havde giftet sig til, opbyggede Johan Ludvig Holstein meget store godsbesiddelser på egnen omkring Lejre. På kort tid omskabte han den lille herregård Lejregaard til grevskabet Ledreborg med en prægtig hovedbygning, der er blandt de allerfineste herregårdsanlæg fra 1700-tallet.

 

Da grevskabet Ledreborg blev oprettet 1750, kom Kornerup under dette som avlsgård, dvs. en mindre herregård under et større gods, og hvortil der ikke hørte herskabelig bolig. Kornerup blev stærkt reduceret i denne forbindelse. Alle fæstegårdene i landsbyen Kornerup blev forøget med een tønde hartkorn - jorden blev afstået fra hovedgårdsjorden, og som avlsgård havde Kornerup herefter en størrelse som en dobbelt fæstegård.

 

Kornerup forblev under Ledreborg indtil 1926. I henhold til loven om lensafløsning i Danmark i 1919 skulle grevskabet opløses og overgå til fri ejendom. I den forbindelse skulle betales en afgift til staten, og herregårdene skulle sælge jord til at udstykke husmandsbrug.

Grevskabet Ledreborg overgik til fri ejendom i 1925. Hele Kornerup - med bygninger og jorder - blev afgivet til staten. Gården blev udstykket i 13 husmandsbrug, og stamparcellen med bygninger og ti hektar land blev solgt.

 

Ejerrække

(1184-1257) Kornerup er en del af det gods biskop Absalon forærer Roskilde Domkirke

(1257-1536) Vor Frue Kloster i Roskilde

(1536-1588) Kronen (Reformationen hvor kirkegods tilfalder kronen)

(1588-1631) Kongelig Jægermester Adam Normand har Kornerup og Lindholm i forlening

(1631-1663) Karen Pax til Eriksholm

(1663-1665) Henrik Müller rentemester overtager Kornerupgård som pant, for nogle af de mange

                   penge han har lånt kongen.

(1665-1670) Dr. Jur. Caspar Bartholin gift med Henrik Müllers datter Anne Cathrine

(1670-1690) Anna Cathrine Müller, gift von Bartholin

(1690-1691) Christen Andersen Dværig

(1691-1694) Margrethe Keitum, gift Dværig

(1694-1697) Arvinger efter Margrethe Keitum

(1697-1708) Kaptajn Jens Leegaard

(1708-1720) Sophie Werdelmann, gift Leegaard

(1720-1741) Lauritz Benzon

(1741-1745) Niels Larsen Benzon

(1740-1763) Johan LudvigHolstein-Ledreborg

(1763-1799) Christian Frederik Holstein-Ledreborg

(1799-1853) Christian Edzard Holstein-Ledreborg

(1853-1895) Christian Edzard Moritz Holstein-Ledreborg

(1895-1912) Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein-Ledreborg

(1912-1925) Josef Ignatius Maria Holstein-Ledreborg

(1925-1926) Staten, lensafløsning

(1926-1931) J.P. Klarskov-Vilby

(1931-1991) Thorvald Hansen

(1991-2005) Ole Hansen

(2005-       ) Signe Egelund Hansen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.000 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HaraldsborgHaraldsborg var i tidlig middelalder et borganlæg ved Roskilde
• Lindholm GodsNavnet Lindholm nævnes første gang i 1333, da en Johannes Hviding pantsætter sin ejendom i...
• HaraldsborgHaraldsborg var i tidlig middelalder et borganlæg ved Roskilde
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!