Logo

Lystrup Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Lystrup Gods

 

• Sydøstsjælland, Rønnede Kommune, 4 km vest for Fakse

— Lystrupvej 7, 4640 Faxe. Telefon: 56 71 42 47. www.lystrup-gods.dk  sm@lystrup-gods.dk   

• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej

• Grev Joachim Moltke

• 1.304 ha inkl. Jomfruens Egede, Nyrupgård og Kildeholm

• Opført 1579. Restaureret 1864-69 og 1944-45

  

VIGTIGE


ÅRSTAL

1403 Herregården Lystrup nævnes første gang i det skriftlige kildemateriale.

1514 Sivert Grubbe mageskifter sig til Lystrup.

1560 Eiler Grubbe arver det fædrende gods og lader den nuværende hovedbygning opføre.

1721 Grubbeslægten uddør.

1857 Grev Christian Henrik Carl Moltke køber Lystrup.

 

Den lille kompakte herregård Lystrup står som et fornemt eksempel på den nederlandske renæssances gennembrud i Danmark. Lystrup er opført 1579. Den adskiller sig fra sine ældre standsfæller udi renæssancen ved at være bygget som en herskabelig bolig fremfor en forsvarsborg. Østsiden er rigt udsmykket med sandstensskulpturer, hvor især den pragtfulde portal flankeret af hermer udmærker sig.

 

• Bygningen

Bortset fra voldgraven, der endnu er bevaret på tre af husets sider, har Lystrups bygherre og arkitekt lagt hovedvægten på husets udsmykning snarere end på forsvarsindretninger. Byggematerialet er røde mursten i mange smukke nuancer samt egnens kalksten, mens udsmykningen er i gotlandsk sandsten.

 

Lystrup er formet som et E, med to korte østvendte sidefløje og et midtstillet ottekantet indgangstårn. Bygningen er i 2 1/2 etage med et stejlt skifferbeklædt sadeltag. Den senere tilføjede tårnhætte med spir er belagt med kobber. Bygningen står på en sokkel af store tilhugne granitkvadre. På alle fire sider brydes det røde murværk af vandrette kridtstensbånd, der fortsætter op i kviste og gavle.

 

Lystrups festlige, pragtlystne renæssancekarakter understreges først og fremmest af husets overdådige østfacade. Facaden er rigt dekoreret med hoveder og buster forestillende såvel renæssancemennesker som figurer fra den klassiske oldtid. Alle vinduer er omsat med sandstensindfatninger, der på sidefløjene afsluttes med trekantgavle med »antikke« hoveder. Til pragtudstyret kommer så trappetårnets unikke indgangsportal, et mesterværk inden for renæssancens sandstensskulptur. Den rundbuede indgang kranses af en mandlig og kvindelig pilasterformet herme, der bærer døroverliggeren med våben- og inskriptionstavle. Over den rundbuede svære egetræsdør ses bygherren rigsråd Eiler Grubbes våben og en indvielsesinskription på latin, der fortæller, at Lystrup stod færdig 1579. Murankre omkring tårnet bekræfter årstallet.

Vi kender desværre ikke Lystrups arkitekt.

 

Bygherren, kansler Eiler Grubbe, var en af Fr. 2.'s betroede mænd, og ligheder med Kronborgs sandstensskalmuring og den samtidige badstue på Frederiksborg antyder en sammenhæng, der måske også omfatter bygmesteren ved ombygningen af Kronborg, den hollandske arkitekt Hans Paaske.

 

Lystrup blev »restaureret« i 1864-69 af arkitekten J.Th. Zeltner, der netop i 1863 havde afsluttet sin ombygning af barokslottet Vemmetofte til en nygotisk vanskabning. Lystrup fik sine gamle, længst forsvundne renæssancegavle tilbage, selvfølgelig i cement, og det alt for beskedne tårn fik påsat et »rigtigt« renæssancespir. Som ved Vemmetofte blev Zeltners cement også fjernet på Lystrup i dette århundrede, da Fritz Schlegel i besættelsen s sidste år restaurerede denne Sydøstsjællands mest gennemførte renæssancebygning.

 

Lystrup Gods

Lystrups portal er ved sin latinske inskription dateret til 7579. Sandstensportalen er som resten a f hovedbygningens østvendte facade dekoreret med klassiske og samtidige hoveder Over portalen ses bygherren og hans to hustruers våben. Portalen er flankeret af en mandlig og kvindelig enarmet herme, der med deres ene hånd fremholder frygtindgydende løvehoveder

 

• Interiør

Skønt Lystrup, siden Grubbeslægten uddøde i begyndelsen af 1700-tallet, har haft mange skiftende ejere, i perioder har stået tom og nu er indrettet til en moderne bolig, har usædvanlig mange 1500-tals detaljer overlevet. Allerede tårnets trappe vidner om renæssancens dygtige håndværkere: Stentrappen med sin smukke profilerede spindel er bevaret fra kælder til loft. Rundbuede trædøre leder til husets indre med smukke stuer i hele husets bredde i sydgavlen. Først og fremmest bemærkes dog rummene i de korte sidefløje med konsolbårne stjernehvælv og sandstenskaminer. Egetræsdørene og de udskårne træpaneler på første sal tilskrives den ældre Abel Schrøders værksted i Næstved, der ellers er mest kendt for sine bruskbarokarbejder fra midten af 1600-tallet i Næstved og Holmens Kirke.

 

Et diskret udtryk for moderne boligindretning er den godt skjulte sent tilføjede haveudgang fra sydøstfløjens krydshvælvede 1500-tals stue til swimmingpoolen i den tidligere voldgrav.

 

• Omgivelser

Lystrup ligger tilbagetrukket nord for vejen, der fra Rønnede fører til Fakse. Intet skilt viser til Lystrup. Det er landskabet store marker, en gammel alle, udsigt mod en kirke mod syd og en tæt lille skov i nord der fortæller, at her ligger endnu en herregård og trykker sig uden for påtrængende almuefolks rækkevidde. Så meget mere overraskende er virkningen, når man ad Lystrupvej nærmer sig fra syd. Pludselig er den der: I en lysning som et eventyrslot står Lystrup og funkler med en åben grøn plæne foran. Omkring den herlige bygning breder en engelsk inspireret park sig med fritstående ege- og ahorntræer, med fodersted til rådyrene og et udhugget kikhul i trærækken mod syd, der tillader et glimt til sognekirken Kongsted med bygherren Eiler Grubbes gravkapel og epitafium. Fra Lystrup leder vejen videre mod nordøst. Den smalle vej kranses af kraftige egetræer, og herregårdslandskabet, der snart går over i en dyrehave, leder tanken hen på et sydengelsk landskab, hvad der sikkert også er den mere eller mindre tilsigtede mening med det hele.

 

• Historie

Lystrups historie begynder som så mange andre danske herregårdes i middelalderen med en status som en mindre hovedgård i en landsby af samme navn. Gården tilhørte i slutningen af 1400-tallet slægten Ulfeldt. Den senere rigsråd Sivert Grubbe kom i besiddelse af Lystrup ved giftermål med Mette Ulfeldt omkring 1510. Ved forældrenes død i henholdsvis 1559 og 1562 arvede sønnen Eiler Grubbe (1532-1585) slægtsgården. Han havde tjent sig op som sekretær på Malmøhus hos kronprinsen, der netop i 1559 overtog regeringsmagten som Fr. 2. I 1560 blev Grubbe forfremmet til rentemester sideordnet med Joachim Beck fra godset Beldringe ved Præstø. Sammen med Beck tilhørte Grubbe modstanderpartiet mod rigshofmester Peder Oxe fra Gisselfeld, og de medvirkede aktivt til hans fald og flugt til Tyskland i 1558. Da Oxe trods sin åbenlyse konspiration mod kongen alligevel blev benådet og kaldt hjem i 1566 for at redde trådene ud i Den Nordiske Syvårskrig, blev Grubbe, trods sin opposition mod hofmesteren, en af dennes nære medarbejdere og fra 1570 rigets kansler.

 

I den gode fremgangsrige fredsperiode i 1570'erne opførte Eiler Grubbe sit statelige pragthus efter at have nedlagt den omkringliggende landsby. Lystrup er, hvad materialevalget angår, tydeligvis inspireret af kollegaen rentemester Joachim Becks Beldringe, der var opført en snes år tidligere i 1561.

 

Eiler Grubbe døde i 1585 og blev begravet i Kongsted Kirke. Her havde han i 1575 ladet opføre et gravkapel for slægten. Hans hustru Kirsten Lykke lod i 1624 opsætte en stor figursten med en fremstilling af hende selv omgivet af Eiler Grubbe og hendes anden mand Niels Gyldenstjerne. I kirken er bevaret en række af Grubbeslægtens gravminder. Den sidste mand af slægten, Tønne Grubbe, døde i 1721, efter at Grubberne havde ejet Lystrup gennem fem slægtled. Hans gravskrift i Kongsted Kirke lyder: »Her ender Grubbes Navn i denne dødes aske, dog over jorden skal hans ærlighed højt braske. Thi som af adelskab og år han gammel var, så ud af dyder står hans minde hos os klar«.

 

En søsterdatter til Tønne Grubbes hustru arvede Lystrup i 1721, og ved giftermål kom det nordlige nabogods Jomfruens Egede ind under Lystrup i 1740.

 

Frem til midten af 1800-tallet besad skiftende familier Lystrup. Men i 1857 erhvervede grev Chr. Henrik Carl Moltke godset, der i dag ejes af C.H.C. Moltkes oldebarn.

 

Lystrup Gods

Lystrup omkring 1860

 

Ejere af Lystrup

(1403-1438) Peder Olsen Godov

(1438-1450) Oluf Pedersen Godov

(1450-1473) Anders Olufsen Godov

(1473-1514) Regitse Andersdatter Godov gift Ulfeldt

(1514-1514) Mette Pallesdatter Godov gift Grubbe

(1514-1559) Sivert Nielsen Grubbe

(1559-1585) Ejler Sivertsen Grubbe

(1585-1600) Kirsten Lykke gift (1) Grubbe (2) Gyldenstierne

(1600-1630) Christian Ejlersen Grubbe

(1630-1675) Peder Christiansen Grubbe

(1675-1717) Tønne Pedersen Grubbe

(1717-1754) Claus Benedix Beenfeldt

(1754-1786) Niels Rosenkrantz von Holstein

(1786-1828) Christian Frederik von Holstein

(1828-1852) Johan Caspar de Mylius

(1852-1857) Johan Jacob de Mylius

(1857-1857) S.W. de Mylius

(1857-1918) Christian Henrik Carl greve Moltke

(1918-1943) Aage Vilhelm Christian greve Moltke

(1943-1957) Ivar Christian Eiler greve Moltke

(1957-1988) Norman Ivar Frederik greve Moltke

(1988-20xx) Joachim Godske Norman greve Moltke

 

 

Lystrup Gods

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 652 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Selsø SlotDet smukt beliggende Selsø i Horns Herred er opført som en renæssancegård af rigsråd Jacob...
• EriksholmEriksholm er opkaldt efter Erik Vasspyd, der i år 1600 arvede en hovedgård i Vinderup by...
• SkjoldenæsholmSkjoldenæsholms hovedfløj er opført i 1766, mens sidefløjene blev tilføjet i begyndelsen...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os