Logo

Roskilde Kloster

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Roskilde Kloster

  

Roskilde Kloster blev indviet som kloster i 1232.

Efter Reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt og dets jorder inddraget under Kronen og senere oprettet som herregård under navnet Sortebrødregaard.

I 1699 stiftedes Roskilde adelige Jomfrukloster som det første i landet. Det blev forbillede for mange senere jomfruklostre.   

Herregården er opført på resterne af det gamle Sortebrødre Kloster fra 1200-tallet.

Hovedbygningen er oprindelig fra 1550, men har efterfølgende gennemgået adskillige restaureringer og ombygninger.

 

Roskilde Kloster

Sankt Peders Stræde 8 E

4000 Roskilde

Region Sjælland - Roskilde kommune

Offentlig adgang: Klosteret er åbent for gruppebesøg efter forudgående aftale hele året. Individuelle gæster kan besøge klosteret uden tilmelding i skolernes sommerferie og i Påsken

Ejer: Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftelse

www.roskildekloster.dk

Telefon 46 35 02 19

Godsets størrelse: 0 ha

Funktion: Kloster/stiftelse

 


 

Roskilde Kloster

 

Hovedbygning

Hovedbygningen blev opført i midten af 1500-tallet på rester af det tidligere Sortebrødre Kloster, nedrevet omkring 1557. Bygningen er trefløjet og opført i røde mursten. Denne bygning blev under Peder Reedtz ejerskab i 1670 ombygget. De to fløje blev udvidet, og der blev bygget en ny sal med hollandske klinker.

 

Ved oprettelsen som jomfrukloster i 1699 blev bygningen igen gennemgribende restaureret og ombygget. De små kviste, der sad på borggårdens tag blev nedrevet, på nær de to på det midterste hus. Bygningens indre indretning blev ligeledes ombygget, og i bygningen blev en klokke ophængt. Bygningens klosterkirke blev indviet i 1701. I 1708 og i 1714-20 viderebyggede Berte Skeel på gården. Hun opførte bl.a. et 11 fags hus og et andet hus, som skulle fungere som bolig. I 1729 blev der opført en én-etages længe i forlængelse af nordfløjen. I forlængelse heraf blev en bygning opført som skulle rumme lejligheder.

 

Disse to bygninger blev i 1907 afløst af Klostrets nye fløj, som blev opført ved arkitekt Jens Ingwersen. Hovedbygningen var tidligere blevet restaureret i 1890-91. Riddersalen fik paneler og gyldenlæders tapeter samt bibelske malerier i loftet.  Klosterkirken blev ligeledes restaureret i 1891.

 

Sortebrødre Klosters tidligere bygninger går tilbage til tiden før 1232. Efter Reformationen blev bygningerne delvis nedrevet, men materialer fra bygningerne blev brugt ved opførslen af den senere herregård. 

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet. 

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Interior

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

 

Roskilde Kloster

 

Andre bygninger

Bag ringmuren ligger den nye klosterforvalterbolig. Bygningen blev opført i 1901. 

Klostrets firelængede avlsgård lå øst for hovedbygningen. Klosterets jorder blev frasolgt til Roskilde Kommune i 1908-1923 og avlsgården nedrevet i 1937 forpagtergård.

 

Roskilde Kloster

 

Omgivelser

Klosteret ligger som en lille ø inde i selve Roskilde by. 

Til klosteret hører en have. Haven ligger øst og nord for hovedbygningen.  I haven findes bl.a. en køkken- og urtehave og en fiskedam. 

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Roskilde Kloster

 

Ejerhistorie

Roskilde Klosters historie går tilbage til 1232, hvor klostret blev indviet som Dominikanerkloster for munke. Ved Reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, og alle dets besiddelser blev inddraget under Kronen. I 1556 blev de forladte klosterbygninger helt eller delvis nedrevet efter kongelig befaling.

 

Herefter er der stor usikkerhed om ejerne, men Mogens Godske fik i 1565 skøde på en øde plads, hvor Sortebrødrenes kloster havde ligget. Han byggede en ny herregård på dette sted, som arvedes af hans enke og muligvis også af sønnen Frederik Godske. Frederik Godskes enke kan da have bragt klosteret med i sit andet ægteskab - til Peter Galt, som med sikkerhed ejede Sortebrødregaard fra 1630. Peder Galt var admiral og tjente i flåden, men i 1644 forsømte han en uklar kongelig ordre om angreb på den svenske flåde; Christian IV (1577-1648) lod ham af denne årsag dømme og henrette samme år.

 

Først fra omkring 1660 er der mere sikre historiske kilder om gården. På dette tidspunkt ejedes den i fællesskab af Peder Reedtz og svogeren Jakob Arenfeldt. Omkring år 1670 var Peder Reedtz blevet eneejer, og han foretog en ombygning af hovedbygningen. Under Peder Reedtz ejerskab voksede gårdens godsbesiddelser gennem forskellige køb og byttehandeler. I 1672 blev arealerne fra et af Roskildes andre nedlagte klostre, Sankt Agnes Nonnekloster, tilkøbt.

 

Efter Peder Reedtz gik Sortebrødregaard i arv til datteren, Mette Reedtz, og hendes mand, Christian Lindenov, der i 1679 solgte gården til Holger Thott. Holger Thotts led dog under økonomiske problemer og blev derfor nødsaget til at sælge gården. Herregårdens nye ejer blev Christian Simonsen, men han måtte overlade gården til sin kreditor, Evert Weinmann, i 1695.

 

Kort efter overtagelsen begyndte Evert Weinmann forhandlinger med de to enker, Berte Skeel og Margrethe Ulfeld, om gården. Berte Skeel og Margrethe Ulfeld ønskede at oprette et jomfrukloster for døtre af adelsmænd eller af mænd inden for de tre øverste rangklasser. I 1698 blev købekontrakten underskrevet. Både Berte Skeel og Margrethe Ulfeld kom fra betydelige danske adelsfamilier, som ejede adskilligt andet jordegods.

 

Den 19. marts 1699 stiftede de to enker Roskilde adelige Jomfrukloster og blev klostrets første patronesser. Hovedbygningen gennemgik herefter en omfattende ombygning. Da Margrethe Ulfeldt døde i 1703, efterfulgtes hun af sin søn Knud Juel. Berte Skeel fortsatte som patronesse for slægten Skeel frem til sin død i 1720. Hun ledede klosteret med fast hånd og fik bygningerne udbygget, og i hendes tid voksede godsets formue betydeligt.

 

I klostret boede en priorinde og 18 frøkener, som alle fik fri bolig, fri kost og et rådighedsbeløb. Frøkenklostrene gjorde det muligt for de adelsdøtre, der ikke blev gift, at få en selvstændig tilværelse uden at være afhængig af familien.

 

Maribo Kloster havde fungeret som adeligt jomfrukloster i perioden 1556-1621, men var siden blevet lagt under Sorø Akademi. Med oprettelsen af Roskilde adelige Jomfrukloster blev denne tradition genetableret, og Roskilde dannede forbillede for senere frøkenklostre som Odense (1716), Vemmetofte (1735), Vallø (1737), Støvringgaard (1745), Gisselfeld (1755) og enkelte andre.

Fra 1908 og indtil 1923 solgtes klosterets jorder på 72 hektar til Roskilde Kommune, som har udstykket jorden til byens udvidelse.

 

Roskilde adelige Jomfrukloster blev i 1974 sammenlagt med Odense adelige Jomfrukloster til "Roskilde Kloster, Den Skeel-Juel-Brahe'ske Stiftelse". Der er i 2013 ni lejligheder i Roskilde Kloster, som lejes ud i henhold til klosterets oprindelige fundats, dog optages i dag både mænd, kvinder og ægtepar.

Der er pr. 2013 adgang til Roskilde Kloster på guidede rundvisninger i grupper og i øvrigt hver onsdag i sommerferien.

 

Ejerrække

(       -1536) Dominikaner-ordenen (Sortebrødre Kloster)

(1536-1565) Kronen

(1565-1571) Mogens Godske

(1571-1587) Karen Blome, gift Godske

(1584-       ) Lauge Beck

(1587-1610) Frederik Godske

(1610-       ) Birgitte Baad, gift 1) Godske, 2) Reedtz

(1630-       ) Peder Galt

(       -       ) Jacob Arenfeldt

(       -1674) Peder Reedtz

(1674-1679) Christian Lindenov

(1679-1683) Holger Thott

(1683-1695) Christian Simonsen

(1695-1698) Evert Wienmann

(1698-1699) Berte Skeel, gift Rosenkrantz

(1698-1699) Margrethe Ulfeld, gift Juel

(1699-       ) Roskilde adelige Jomfrukloster


Patroner for Roskilde adelige Jomfrukloster

Et medlem hver fra slægterne Juel og Skeel er patroner (se info nedenfor) for klosteret (med Iver Rosenkrantz som en undtagelse). Slægten Brahe er uddød, men repræsenteres af slægten Bille-Brahe-Selby.
Denne liste er ikke fuldstændig endnu; hjælp gerne med info.  


Patroner fra slægten Juel

1703-1709: Knud Juel

1744-17??: Carl Juel

1744-1762: Niels Juel

1786-1827: Frederik Juel

1827-1859: Carl lensbaron Juel-Brockdorff

1859-1875: Niels Juel

1875-1876: Frits lensbaron Juel-Brockdorff

1876-1888: Christian baron Juel-Brockdorff

1888-1900: Carl lensbaron Juel-Brockdorff

1902-1908: Knud Frederik Juel

1908-1912: Frederik lensbaron Juel-Brockdorff

1912-1949: Niels baron Juel-Brockdorff

1949-1969: Carl Juel

-nu: James baron Iuel-Brockdorff

 

Patroner fra slægten Bille

1972-1989 Bent Daniel lensbaron Bille Brahe Selby

1989- nu    Stig Daniel lensgreve Bille-Brahe-Selby

 

Patroner fra slægten Skeel

1763-1764: Holger Skeel

1764-1782: Jørgen greve Scheel

1782-1798: Frederik Christian Skeel

1798-1817: Vilhelm Mathias Skeel

1817-1826: Sophus Peter Frederik Skeel

1826-1837: Christian Frederik Erik Skeel

1837-1838: Holger Frederik Skeel

1838-1849: Jørgen Erik Frederik Skeel

1850-1880: Vilhelm Samuel Skeel

1880-1884: Erik Skeel

1885-1901: Holger Skeel

1901-1936: Christian Skeel

1936-1945: Otto Skeel

-nu: Jørgen Christian Skeel

 

Andre

1737-1745: Iver Rosenkrantz

 

Patron (ikke til skydevåben)

Ville den almindelige romerske borger have nogen som helst indflydelse på byens politiske liv, gjaldt det om at finde en patron.


På latin patronus. Ordet er beslæget med ordet pater (fader). Ligesom en far kan have mange børn, men et barn kun kan have én far, kunne patronen have så mange klienter – så mange at han ikke kendte dem alle. Klienten kunne derimod kun have en patron. Patronen beskyttede klienten mod andres overgreb, varetog klientens politiske interesser og støttede eventuelt sine klienter økonomisk, hvis det blev nødvendigt.


Klienten skulle til gengæld stemme på den pågældende ved valg.

Begge parter havde fordel ved ordningen: for patronen betød det stor anseelse at have mange klienter, mens det var ærefuldt for klienten at have en anset patron.


Hele patron/klientforholdet hvilede på en stiltiende kontrakt, som ikke var nedskrevet nogen steder, men hvis regler alle kendte.

Ordet har også været brugt i Danmark hvor kirkeejeren havde patronat eller patronatsret, ligesom en fæstebonde ofte kaldte sin herremand for sin patron.  

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 148 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HaraldsborgHaraldsborg var i tidlig middelalder et borganlæg ved Roskilde
• VibygaardI 1650 blev Ove Gjedde ejer af Vibygaard - en mand, der har skrevet sig ind i...
• HaraldsborgHaraldsborg var i tidlig middelalder et borganlæg ved Roskilde
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os