Logo

Søholm (Sjælland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Søholm (Sjælland)

 

Søholm har været ejet af flere af Danmarks store adelsslægter, bl.a. Bille, Rosenkrantz og Rantzau.

Siden 1716 har gårdene Søholm og Gjorslev haft samme ejer.

Den oprindelige slotslignende hovedbygning fra 1500-tallet, der var opført på et lille næs i Møllesøen nærved Gjorslev på Stevns, blev nedrevet i 1715. Ca. 1 km herfra ind i landet mod vest opførtes i 1760 nye avlsbygninger, som stadig er delvis bevarede, og i 1828 blev en ny hovedbygning opført på samme sted. Den blev dog nedrevet i 1946 og erstattet af en ladebygning i 1957.

I kulturmiljøet nær Søholm findes flere fredede oldtidsminder. Der er desuden fundet tusindvis af flinteredskaber fra hovedsageligt yngre jernalder på gårdens marker. 

 

Søholm (Sjælland)

Søholmvej 9

4672 Klippinge

Region Sjælland - Stevns kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Jens Tesdorpf

Hovedgård: 327 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Gjorslev, Torpegaard

Søholm er en del af Gjorslev Gods, der bl.a. også omfatter hovedgården Gjorslev

 

 

Hovedbygning

Ejeren Anders Bille var formentlig bygherren bag de bygninger på Søholm, der blev nedrevet omkring 1715, da gården havde stået ubeboet hen i en længere periode. Da godset blev drevet som en forpagtergård blev der opført en ny, beskeden hovedbygning på Søholm. Denne blev opført i 1828 af Peder Brønnum Scavenius som en enetages fløj i kridtsten. De midterste tre fag fra gårdsiden dannede et fremspring i to etager med en trekantgavl. Denne fritliggende hovedbygning blev nedrevet i 1946.

 

Andre bygninger

Til Søholm findes flere store avlsbygninger. En enkelt af disse er opført i 1760, mens andre er af nyere dato. Tre af avlsbygningerne placerer sig omkring en gårdsplads og danner dermed et stort trelænget avlsbygningskompleks.

Fredningsstatus: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.

 

Omgivelser

I kulturmiljøet nær Søholm findes flere fredede oldtidsminder. Der er desuden fundet tusindvis af flinteredskaber fra hovedsageligt yngre jernalder på Søholms marker.

 

Ejerhistorie

Herregården Søholm har eksisteret siden middelalderen, hvor gården i 1346 var ejet af Niels Eriksen fra slægten Saltensee. Erik Nielsen fra samme slægt døde før 1380, hvorefter hans enke Ingeborg Pedersdatter Grubbe ved et nyt ægteskab bragte Søholm til Johan Olufsen Bjørn.

Johan Olufsen Bjørn ejede mange herregårde, men han var alligevel særligt knyttet til Søholm. Ved hans død tilfaldt Søholm samt andet gods hans to døtre, Hille og Helene Bjørn, der bragte gården til deres mænd, Axel Andersen Mule og Steen Basse.


Datteren Helene Bjørn var gift med Steen Basse, der i 1416 blev eneejer. Deres ægteskab var imidlertid barnløst, og Steen Basse, der var sidste mand i sin slægt, solgte da Søholm og en del andet gods i 1446 til sin niece, Sidsel Ovesdatter Lunge, og hendes mand, Torbern Bille. I de følgende mange generationer forblev Søholm i Bille-slægtens eje.


I 1464 overlod Torbern Bille Søholm til sin ældste søn, Bent Bille. Da han døde i 1494, blev hans enke, Ermegård Frille, boende på Søholm sammen med sønnen Anders Bille, der lidt efter lidt udkøbte sine søskende og blev eneejer af gården.

 

Anders Bille fik en stor karriere som medlem af rigsrådet og han fik tilmed Stevns Herred som pantelen. Da han imidlertid tog parti mod Grev Christoffer i Grevens Fejde, blev han omringet på Søholm, hvorefter han under voldsom beskydning overgav sig og tilsluttede sig greven. I 1535 fratog Christian III (1503-1559) Anders Bille Søholm, men ved opgørelsen året efter fik han gården igen. Det var formentlig i tiden herefter, at han opførte en slotslignende hovedbygning, der blev nedrevet i 1715. Desværre findes der ikke nogen kendte billeder eller stik af den men derimod en ret grundig beskrivelse fra 1714.

 

Efter at have været ejet af Anders Billes efterkommere kom Søholm i slutningen af 1500-tallet til Helvig Hardenberg, der var enke efter Erik Rosenkrantz. Deres datter, Anne Rosenkrantz, var gift med Frands Rantzau til Rantzausholm, og hun arvede Søholm efter sine forældre. Ved Anne Rosenkrantz' død i 1618 tilfaldt gården datteren Sophie Rantzau, der bragte den til sin mand, Mogens Gyldenstierne. Han døde i 1639, hvorefter hun i 1679 solgte Søholm til Morten Skinkel.


Ejeren Morgen Skinkel solgte året efter sin overtagelse Søholm til dronning Charlotte Amalie. Dronningen gik straks efter sin overtagelse i gang med at forbedre godset. I hendes tid som ejer blev landsbyen Sørup helt nedlagt, og landsbyens jorder blev dels lagt under Søholm, dels under Gjorslev. Da dronningen døde i 1714, blev Søholm overtaget af Frederik IV (1671-1730), der allerede året efter lod den stærkt forfaldne hovedbygning nedrive. I 1716 erhvervede han også Gjorslev ved et mageskifte med sin søster Sophie Hedevig og siden da har Søholm været underlagt Gjorslev.

Søholm er i dag ejet af Jens Tesdorpf. Gården er en del af Gjorslev Gods. 

 

Ejerrække

(1330-1346) Niels Eriksen
(1346-1366) Niels Knudsen
(1366-1379) Erik Nielsen
(1379-1380) Ingeborg Pedersdatter Grubbe, gift 1) Saltensee, 2) Bjørn
(1380-1414) Johan Olufsen Bjørn
(1414-1416) Axel Andersen Mule
(1414-1446) Steen Basse
(1446-1464) Torbern Bille
(1464-1494) Bent Bille
(1494-1506) Ermegård Eggertsdatter Frille, gift Bille
(1506-1555) Anders Bille
(1555-1558) Hans Bille
(1558-1563) Frands Bille
(1563-1590) Erik Bille
(1590-1599) Helvig Jakobsdatter Hardenberg, gift Rosenkrantz
(1599-1612) Frands Rantzau
(1599-1618) Anne Rosenkrantz gift Rantzau
(1618-1639) Mogens Gyldenstierne
(1639-1669) Sophie Rosenkrantz, gift Gyldenstierne
(1669-1679) Morten Skinkel
(1679-1714) Dronning Charlotte Amalie
(1714-1743) Kronen
(1743-1772) Christen Lintrup (adlet Christian de Lindencrone)
(1772-1793) Johan Frederik de Lindencrone
(1793-1820) Jacob Pedersen Brønnum Scavenius
(1820-1825) Karine Lucie Debes, gift Scavenius
(1825-1868) Peder Brønnum Scavenius
(1868-1915) Jacob Frederik Scavenius
(1915-1923) Frederik Scavenius
(1923-1925) Else Haxthausen, gift Scavenius
(1925-1929) Adolph Tesdorpf
(1929-1940) Agnete Brun, gift Tesdorpf
(1940-1970) Edward Tesdorpf
(1970-2019) Peter Henrik Tesdorpf

(2019-20xx) Jens Tesdorpf

 

Søholm er en gammel landsbyhovedgård, er oprettet i 1407 og kom fra landsbyen Sørup. Gården ligger i Magleby Stevns Sogn i Stevns Kommune.

En hovedbygning fra Grevens Fejde blev revet ned omkring 1715, og ikke genopført, da godset blev drevet sammen med Gjorslev. En hovedbygning for forpagteren blev opført i 1828, men nedrevet i 1946.

 

Søholms historie

Stedet tilhørte i 1346 væbneren Niels Eriksen Saltensee af Linde, men blev sammen med byen Sørup solgt eller givet til Niels Knudsen af Svanholm (død mellem 1365-66) i forbindelse med Niels Knudsens ægteskab med Niels Eriksens datter Cecilie. Efter Niels Knudsens død ejedes Søholm af Cecilies bror Erik Nielsen. Hans enke Ingeborg Pedersdatter Grubbe blev gift 2. gang med Johan Olufsen Bjørn, der senere kaldte sig af Søholm. Efter hans død gik stedet til hans døtre Hille (død 1451) og Helene (død 1451) gift med Steen Basse til Tybjerg, som købte hele Søholm. Da han døde barnløs, gik godset til hans søsters datter Sidsel Ovesdatter Lunge, senere hofmesterinde hos dronning Christine, og hendes mand, rigsråd Tobern Bille.

 

Ejendommen gik formentlig 1464 over til sønnen Bent Bille (død 1494). Hans enke Ermegård Eggertsdatter Frille blev boende med sønnen Anders Bentsen Bille, der 1504-1510 kaldte sig af Søholm, men først lidt efter lidt udkøbte sine søskende af godset. I 1523 blev han rigsråd og fik Stevns Herred som pantelen. Ved udbruddet af Grevens Fejde tog han først parti mod Grev Christoffer, men blev omringet på Søholm, overgav sig og sluttede sig til greven. Christian 3. tog Søholm fra ham, men han fik det i 1536 igen. Formentlig var bygningerne da nedrevet, og han opførte det Søholm, der stod til omkring 1715. Efter hans død brugte sønnerne Hans og Frands "til Søholm" i deres navn. Sidstnævntes søn, Erik Bille, arvede Søholm, men døde ugift i 1590.

 

Godset synes herefter at være købt af den rige Helvig Jakobsdatter Hardenberg (død 1599), enke efter rigsråd Erik Ottesen Rosenkrantz (død 1575). Deres datter Anne, gift med Frands Rantzau til Rantzausholm, arvede Søholm, der senere igen gik til datteren Sophie Rantzau (død 1675), gift med Mogens Gyldenstierne til Findstrup. Hun overdrog den i 1669 til gehejmeråd Morten Skinkel, der i 1679 solgte Søholm til dronning Charlotte Amalie, der gik i gang med at forbedre godset. Landsbyen Sørup blev nedlagt, og dens jorder kom dels under Søholm, dels under Gjorslev, som dronningen også ejede. Søholms bøndergods blev samlet i sognene Magleby Stevns Sogn, Strøby Sogn og Varpelev Sogn. Ved dronningens død arvede Frederik 4. Søholm og kunne også i 1716 købe Gjorslev. Siden har de to godser hørt sammen.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 508 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HøjstrupHøjstrup blev folkekendt, da J.L. Heiberg lod dele af "Elverhøi" foregå på netop denne...
• HøjstrupHøjstrup blev folkekendt, da J.L. Heiberg lod dele af "Elverhøi" foregå på netop denne...
• HøjstrupHøjstrup blev folkekendt, da J.L. Heiberg lod dele af "Elverhøi" foregå på netop denne...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os