Logo

Strandegaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Strandegaard 

 

Strandegaard blev først oprettet som herregård i 1662. Gården er i 2013 i slægten Reedtz-Thotts eje, hvilket den har været siden 1731.

Strandegaards hovedbygning fremstår i 2013 hvidpudset og med rødt tegltag.

Ved stranden tæt på Strandegaard ligger det imponerende Strandegaards batteri fra 1807. En del af anlægget er dog styrtet i havet. 

 

Strandegaard

St. Elmuevej 2

4640 Faxe

Region Sjælland - Faxe kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: baron Ivan Joachim Victor Reedtz-Thott

Telefon 40 34 56 01

www.strandegaard.dk

Hovedgård: 335 ha

Godsets størrelse: 1282 ha

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser: Lindersvold 

 


Strandegaard 


Strandegaard 

 

Hovedbygning

I Hans Pedersen Kleins tid som ejer mellem 1662 og 1667 blev der opført en hovedbygning af bindingsværk. Bygningen var opført i en fløj i to etager med to sidefløje i en etage. Denne hovedbygning blev revet ned i 1793, hvorefter der blev opført en bolig for forpagteren. Denne bygning blev opført dels i grundmur, dels i bindingsværk i en etage med frontspids mod gården. I nyere tid er denne bygning blevet udvidet med bl.a. en fløj mod nordvest samt en mindre udbygning mod nordøst.

 

Hovedbygningen fremstår i 2013 hvidpudset og med rødt tegltag. Fra gårdsiden har bygningen et symmetrisk udtryk. Hovedbygningen placerer sig nord og vest for avlsbygningerne. Haven placerer sig på flere sider af hovedbygningen. Lige syd for hovedbygningen findes en gårdsplads med grønne arealer.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.


Strandegaard 

 

Strandegaard 


Strandegaard

 

Andre bygninger

Avlsgården på Strandegaard er ombygget flere gange. Den nedbrændte delvist i 1892, hvorefter den blev nybygget i kalksten og mur med fast tag. De store avlsbygninger placerer sig hovedsagligt vest for hovedbygningen, hvor der også findes en stor, åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Strandegaard 


Omgivelser

Haven på Strandegaard placerer sig på flere sider af hovedbygningen og er omkranset af mange store og gamle træer. Syd for hovedbygningen findes en stor urtehave. Ved stranden tæt på Strandegaard ligger det imponerende Strandegaards batteri fra 1807. En del af anlægget er dog styrtet i havet.

I omgivelserne nær Strandegaard findes flere fredede oldtidsminder. I Strandegaard Dyrehave findes en gruppe høje, der består af en langdysse og fire høje.

Nær Strandegaard findes den naturskønne halvø Feddet, der kendes tilbage fra Valdemars Sejrs (1170-1241) jordebog fra 1231. På Feddet findes bl.a. Sjællands største hede.


Strandegaard 

 

Ejerhistorie

Strandegaard blev oprettet som herregård i 1662 på det sted, hvor landsbyen Fiskerhoved tidligere havde ligget. Dette område var tidligere krongods, men efter Første og Anden Karl Gustav-krig blev Fiskerhoved samt andet gods på egnen afstået af Frederik III (1609-1670) til Axel Sehested.

 

Axel Sehested videresolgte imidlertid godset allerede samme år til den københavnske købmand Hans Pedersen Klein. I Hans Pedersen Kleins tid som ejer blev nogle af herregårdens bygninger opført og fem gårdes jorder blev lagt under Strandegaard. Efter hans død i 1667 bragte enken Magdalene Mogensdatter ved ægteskab i 1671 Strandegaard til sin nye mand, Jokum Ernst Volcher.

 

I 1683 fik Magdalene Mogensdatter bevilling på, at Strandegaard kunne betragtes som en komplet herregård, hvis den udvidede sine jordbesiddelser inden for 20 år. Det vil sige, at der under gården skulle høre over 200 tønder hartkorn fæstegårde, der alt sammen lå inden for en afstand af 15 km fra herregården. Som kompensation for skatteadministrationen fik godsejerne i 1682 bevilget skattefrihed for deres hovedgårdsjord, hvis disse var komplette. I 1686 solgte Magdalene Mogensdatter gården til købmanden Peder Jensen, hvis enke, Kirsten Ellen Andersdatter, besad Strandegaard indtil sin død i 1707.

 

Arvingerne efter Kirsten Ellen Andersdatter var umyndige og Strandegaard blev derfor efter hendes død solgt på auktion til Christian Juel. Ti år efter sin overtagelse af Strandegaard døde Christian Juel, hvorefter hans enke, Anne Margrethe Krag, kæmpede med gårdens økonomi. Generelt var vilkårene for dansk landbrug vanskelige på denne tid og i 1731 måtte Anne Margrethe Krag sælge Strandegaard til Otto Thott og hans to søstre Dorothea og Anne Thott. Gården kom her i slægten Thotts eje, hvilket den stadig er i 2013.

 

Selvom Strandegaard blev købt af de tre søskende i fællesskab, så blev Otto Thott alligevel eneejer af gården. Han udkøbte Anne Thott af ejerfællesskabet i 1740 efter Dorothea Thott's død i 1738. I sin tid som eneejer tilkøbte Otto Thott flere fæstegårde og udvidede dermed Strandegaards gods med ca. 1/3. Da hans ægteskab var barnløst, besluttede han ved testamente i 1780, at der skulle oprettes et stamhus for hans morbroders barnebarn, Holger Reedtz. Et stamhus var et såkaldt majorat, der båndlagde godset, så det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles. Dette sikrede, at godset ikke blev delt mellem flere arvinger eller forsvandt ud af familiens eje.

 

Oprettelsen af stamhuse var blevet mulig med Christian V's (1646-1699) Danske Lov af 1683 som et led i enevældens ønske om at styrke kongemagten og etablere en loyal adel. De tre herregårde Gavnø, Lindersvold og Strandegaard blev således lagt under stamhuset, som blev oprettet for Holger Reedtz, der siden 1786 hed Holger Reedtz-Thott.

 

I 1805 blev stamhuset ophøjet til et baroni, hvor kravene lød på 1000 tdr. hartkorn fæstegårde. En gennemsnitlig fæstegård var ca. 6 tdr. hartkorn. Strandegaard fungerede da som herregård under baroniet indtil 1921. Her opløstes baroniet og overgik til fri ejendom i henhold til bestemmelserne i lensafløsningsloven fra 1919. Ved lensafløsningen blev der ikke afgivet jord fra Strandegaard.

Strandegaard er i 2013 ejet af Ivan Reedtz-Thott.

 

Ejerrække

(1345-1662) Kronen

(1662) Axel Sehested

(1662-1667) Hans Pedersen Klein

(1667-1671) Enke Fru Magdalene Mogensdatter

(1671-1681) Jokum Ernst Volcher

(1681-1683) Axel Sehested

(1683-1686) Enke Fru Sehested

(1686-1699) Peiter Jensen

(1699-1707) Enke Fru Kirsten Ellen Andersdatter

(1707-1717) Christian Juel

(1717-1731) Enke Fru Ane Margrethe Krag

(1731-1738) Otto Tagesen Thott / Dorothea Tagesdatter Thott / Anne Tagesdatter Thott

(1738-1740) Otto Tagesen Thott / Anne Tagesdatter Thott

(1740-1785) Otto Tagesen Thott

(1785-1797) Holger Reedtz-Thott

(1797-1862) Otto Reedtz-Thott

(1862-1923) Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott

(1923-1927) Otto Reedtz-Thott

(1927-1941) Holger Reedtz-Thott

(1941-1978) Axel Gustav Tage Reedtz-Thott

(1978-20xx) Ivan Joachim Victor Reedtz-Thott

 

Strandegaard

 

Strandegård er en herregård i Roholte Sogn (Faxe Kommune). Hovedbygningen var i bindingsværk i 2 stok med 2 sidefløje fra 1660'erne. Hovedbygningen blev delvis nedrevet og nordfløjen ombygget delvis i bindingsværk i et stok 1793. Avlsgården blev nybygget efter en brand i 1892.

 

Strandegård blev først herregård efter svenskekrigen 1657-60, da kong Frederik 3., som godtgørelse for Bornholm, måtte overdrage den svenske krone 8.500 tdr. hartkorn i Skåne. Oberst Axel Sehested til Stovbygård, som havde giftet sig ind i slægten Thott, der på den tid havde store godser i Skåne, fik gennem sin hustru store godsområder derovre. En del af den erstatningsjord han fik af kongen, var kronens jord i Roholte Sogn, og han fik ret til at oprette en sædegaard. Landsbyen Fiskerhoved var den største by i jordegodset, 11 gårde og en del huse var der, og de blev hurtigt opslugt af den nye hovedgård, som fik navn af sin beliggenhed ud mod Østersøen ved begyndelsen af Feddet.

 

Den nye hovedgård blev imidlertid ikke opført af Sehested, for han solgte det, som han havde modtaget det, samme år til Københavns borgmester, Hans Pedersen Klein. Denne begyndte at bygge, men døde i 1667, og hans enke Magdalene Mogensdatter gennemførte de sidste byggearbejder, men solgte derpå til handelsmanden Peiter Jensen i Køge, som ejede godset til sin død i 1699 og hans enke Kirsten Ellen Andersdatter derpå til 1707.

 

Samme år blev hovedgården for de umyndige arvinger solgt ved auktion til oberst, senere generalmajor, Christian Juel til Rosendal. Han døde i 1717, og hans enke, Ane Margrethe Krag, kom i trange kår og solgte i 1731 Strandegård til greve Otto Thott og hans to søstre Dorothea og Anne. Efter Dorotheas død i 1738 købte Otto Thott i 1740 Anne ud. Han blev to år senere gift med Birgitte Charlotte Kruse, som var ejer af nabogodset Lindersvold.

Fiskerhoved by havde 1662 8 gårde, men alene 2 i 1730, og disse blev efter kongelig bevilling nedrevet i 1733, hvorefter deres jorder lagdes under Strandegård.

 

Ved et testamente bestemte Otto Thott og hustru, at der skulle oprettes et stamhus for hans morbrors sønnesøn, kammerherre Holger Reedtz (senere Reedtz-Thott) til Vorgård. De tre hovedgårde Gavnø, Lindersvold og Strandegårde blev lagt under dette stamhus, der i 1805 (efter Holger Reedtz-Thotts død i 1797) blev ophøjet til baroni. Strandegård var herefter forpagtergård. Blandt forpagterne var Poul Gellerup (1812-38) og Otto Høffding (1875-1910), der var formand for De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift.

I dag tilhører Strandegård baron Ivan Joachim Victor Reedtz-Thott (født 1959). Strandegård Gods er på 1282 hektar med Fedgård

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.018 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her