Logo

Aalholm

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Aalholm

 

Første gang, Aalholm blev omtalt, var i 1300-tallet, hvor gården var krongods.

Aalholm var 1734-1921 hovedsæde i grevskabet Christiansholm.

Aalholms placering ved vandet samt dens tykke mure gjorde den middelalderlige borg let at forsvare.

Borgen Aalholm er placeret på en lav holm nær kysten.

I 1964 blev der indrettet et veteranbilmuseum ved Aalholm. 

 

Aalholm

Aalholm Parkvej 7

4880 Nysted

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund kommune

Offentlig adgang til dele af park. Ingen offentlig adgang til hovedbygningen

Ejer: Alexandra, Deirdre og Stefanie Husted-Andersen

www.aalholm.dk

Telefon 54 87 12 00

Hovedgård: 352.4 ha - Godsets størrelse: 7978.1 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Bramsløkke, Bremersvold, Egholm (Lolland)

Aalholm Gods omfatter bl.a. hovedgården Egholm. Det er ikke muligt at fordele godsets samlede areal på typer, da oplysningerne under Aalholm i SGS ikke stemmer overens med oplysningerne under de gårde, som hører under Aalholm eller boet efter Stig Husted.

 

 

Aalholm

 

Hovedbygning

Der har muligvis allerede været en stenborg, da kong Christoffer II (1276-1332) besøgte Aalholm i 1332, men ingen af de nuværende bygninger er fra før 1300-tallet. Det antages, at Aalholm først er blevet fuldt udbygget under Valdemar Atterdag (ca. 1321-1375) og hans efterkommere.


Den middelalderlige borg var formet som en stor rektangulær firkant af tykke mure i røde munkesten. I hvert hjørne var placeret et solidt, firkantet tårn. To af disse tårne eksisterede ikke i 2011, men de kendes fra tegninger fra 1647.

 

Dele af den gamle middelalderlige borg fandtes i 2012 endnu i anlæggets nordøstlige tårn og vestmuren, der begge stammer fra det 14. århundrede.

 

Den østlige fløj er formodentlig opført i 1581. Fra 1581-1584 fik lensmanden på Aalholm således reduceret sin afgift til kongen, idet han - for egen regning - skulle opføre en grundmuret fløj på Aalholm. I forbindelse med denne tiltrængte renovering lod lensmanden også forhøje de to store hjørnetårne på nordfløjen. Det nordvestlige tårn blev således forhøjet med to etager, mens det østlige tårn fik tilføjet tre.


Aalholm 

 

I slutningen af 1700-tallet gennemførte Otto Ludvig Raben en række fornyelser af den østlige fløj, der blev tilpasset tidens smag og udstyret med flere tætsiddende vinduer.

 

I 1889 gennemgik Aalholms hovedbygning en gennemgribende ombygning og restaurering under arkitekt Hans J. Holm. Her blev bl.a. Christian Frederik Rabens observatorium nedtaget. Derudover blev selve det gamle anlæg væsentligt ændret, idet en del af sydfløjen blev nedrevet og to mindre sidefløje blev opført ved nordfløjen.

 

Aalholm var således ikke længere en firkantet middelalderborg, men en trefløjet borg med lukket gårdsrum.  

 

Siden ombygningen i 1889 har Aalholm i store træk beholdt sit udseende, men i 1944 gennemgik borgen en restaurering. Her førte arkitekt Helge Holm bl.a. Aalholms "Margrethefløj" delvist tilbage til sit oprindelige middelalderlige udseende. I 2012 fremstod Aalholm fortsat i røde sten med tegl- og skifertag.  

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.


Aalholm 

 

Aalholm

 

Andre bygninger

Aalholms avlsbygninger - Aalholm Ladegård - ligger som en selvstændig ejendom nord for Aalholm. Den trelængede avlsgård blev opført i 1890 og blev i 1907 genopført efter en brand. Ladegården blev drevet af en forpagter, og på gården blev der i 1890 opført en forpagterbolig.

Forpagterboligen, der har en karakteristisk H-form, er i én etage over en høj kælder. Bygningen er opført i grundmur og har skiffertag. 

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede


Aalholm 

 

Aalholm 

 

Aalholm


Aalholm

 

I tilknytning til Aalholm er endnu bevaret en række bygninger fra omkring århundredeskiftet, bl.a. en chaufførbolig, et markant gartneri med tårn, drivhuse, hønsehus og en stald. Bygninger, der hver især fortæller om omfanget af det herskabelige liv på de store herregårde omkring 1900. 


Aalholm 

 

Omgivelser

Grev Frederik Christian Raben var en entusiastisk havemand og anlagde mellem 1796 og 1814 haven i en landskabelig stil. Pavilloner og broer prydede haven. I 1830-1835 blev skovhaven og vinterhaven anlagt og sjældne træer blev plantet her. H.E. Milner foretog i perioden ca. 1882-1890 en renovering af haven.

 

Ejeren, grev Gregers Christian Raben, opførte mindestøtter for sin far og sin hustru, Anna Margrethe, i haven omkring 1850.

I 1918 lod grev Frederik Christopher Otto Raben-Levetzaus opføre det såkaldte "Bjørnehus". Bjørnehuset er et en-etages, kvadratisk lysthus med stråtag og tagrytter. En loggia mod øst bæres af otte hvidmalede søjler. 

Fredningsstatus 2013: Bjørnehuset er fredet. 

 

Aalholm

 

Ejerhistorie

Aalholm tilhørte i middelalderen den danske konge. Som meget andet krongods blev også Aalholm pantsat i begyndelsen af 1300-tallet, hvor kronen desperat søgte at skaffe sig midler til at stabilisere kongemagten gennem optagelse af lån hos udenlandske fyrster. I 1328 blev Aalholm således pantsat til den holstenske greve, Johan den Milde.

 

Som led i sin langvarige indsats for at genoprette kongemagten indløste Valdemar Atterdag (1321-1375) omkring 1359, og muligvis endda tidligere, pantet i Aalholm, og under urolighederne mellem Valdemar Atterdag, Hansestæderne og de holstenske grever kom Aalholm - modsat mange andre danske fæstninger - ikke i Hansestædernes besiddelse.

 

Efter Valdemar Atterdags død i 1375 forblev Aalholm et af den danske Krones vigtigste slotte. Efter 1525 blev der desuden tradition for, at Aalholm sammen med andre lollandske len skulle fungere som et såkaldt livgeding for de danske enkedronninger. Dette betød i praksis, at indtægterne fra godset skulle bruges til at forsørge enkedronningerne.


I 1725 blev Aalholm sammen med Bremersvold købt af Emerentia von Levetzow. Hun var enke efter Johan Otto Raben og grundlægger af Raben-slægtens økonomiske velstand.  På grund af enkefruens arbejdsomhed og handlekraft lykkedes det hende at erhverve sig meget jordegods på Lolland, bl.a. Bramsløkke og Kjærstrup. Derfor kunne hun i 1734 oprette grevskabet Christiansholm, der ud over Aalholm omfattede bl.a. Bramsløkke.


Ved enkefru Emerentias død i 1746 overtog hendes barnebarn, Christian Raben, såvel grevskabet som godset. Han blev både kammerherre, højesteretsassessor og medlem af kancellikollegiet, inden han døde i 1750 - kun 25 år gammel. Christian Raben blev ved sin død efterfulgt af sin bror, Otto Ludvig Raben, som udvidede grevskabets jordbesiddelser og bl.a. anlagde Danmarks ældste stivelses- og pudderfabrik på Aalholm.


I 1791 overtog Frederik Christian Raben grevskabet ved farens død. Frederik Christian Raben var, som barn af oplysningstiden, interesseret i naturvidenskab, hvilket bl.a. kom til udtryk i opførelsen af et rum til astronomiske og meteorologiske observationer på Aalholm.


Ved Frederik Christian Rabens død i 1838 blev Aalholm overtaget af sønnen Gregers Christian Raben. Ved hans død tilfaldt grevskabet hans bror Julius Raben. Da hverken Gregers Christian Raben eller broren efterlod sig børn, tilfaldt Aalholm i 1879 en slægtning til den tidligere ejer Emerentia von Levetzow. Denne Josias Raben-Levetzau blev i 1889 efterfulgt af sin søn Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau. Ved Frederik Christopher Otto Rabens død i 1933 overtog sønnen, Johan Otto von Raben-Levetzau, Aalholm og Bremersvold. Han havde allerede tidligere overtaget Beldringe og Lekkende fra sin far, og familiens godser blev nu atter samlet.


Indtil 1995 var Aalholm fortsat i familien Raben-Levetzaus eje. Herefter blev godset solgt til Stig Husted-Andersen, som døde i 2008. Stig Husted-Andersen var ved sin død en af landets største jordbesiddere.

 

Ejerrække

(før 1329-1725) Kronen

(1725-1734) Emerentia von Levetzow, gift Raben

(1734-1750) Christian lensgreve Raben

(1750-1791) Otto Ludvig lensgreve Raben

(1791-1838) Frederik Christian Ottosen lensgreve Raben

(1838-1875) Gregers Christian lensgreve Raben

(1875-1879) Julius lensgreve Raben

(1879-1889) Josias lensgreve Raben-Levetzau

(1889-1933) Frederik Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau, udenrigsminister 1905-1908

(1933-1977) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau

(1977-1992) Johan Otto Valdemar baron Raben-Levetzau / John Otto Raben-Levetzau

(1992-1995) John Otto Raben-Levetzau

(1995-2008) Stig Husted-Andersen

(2008-2009) Stig Husted-Andersens dødsbo

(2009-) Alexandra, Deirdre og Stefanie Husted-Andersen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 319 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• ValnæsgårdTæt ved Falsters nordvestspids i Vålse Sogn ligger Valnæsgård indrammet af skov og vand....
• Gammel KirstinebergI 1863 blev Kirstineberg delt i to selvstændige herregårde: Ny Kirstineberg og Gammel...
• Skørringe- SkjørringeI gårdens tidligste historie var Skørringe delt mellem flere ejere. I 1718 blev Skørringe...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os