Logo

Baadesgaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Baadesgaard


● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland Kommune

● Adresse: Bådesgårdsvej 18, 4983 Dannemare

● Ejer: Lise Barfoed-Høj, Mogens Barfoed-Høj

● 270 ha

● Hovedbygningen er opført 1630.

 

Baadesgaard er en lille hovedgård, som er dannet i 1655-1656 af Kronen, af to landsbyer, Baadesby i Gloslunde Sogn og Langholm i Græshave Sogn. Baadesgaard blev oprettet som herregård i 1685-1686. Igennem hele 1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift. Hovedbygningen på Baadesgaard er opført i 1630.

Gården ligger i Græshave Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Rudbjerg Kommune. Hovedbygningen er opført i 1737.

 

 

Hovedbygning

Hovedbygningen på Baadesgaard er opført i 1630. Hovedbygningen fremstår i tre fløje i et stokværk med tegltag. Hovedfløjen er opført i grundmuret bindingsværk, mens sidefløjene er opført i egebindingsværk. Mod gården har hovedfløjen en frontspids.

 

De tre fløje indrammer en åben gårdsplads, som også nogle af gårdens avlsbygninger placerer sig ved. Syd og øst for hovedbygningen findes haven på Baadesgaard. Hovedbygningen har et symmetrisk udtryk fra gårdsiden. Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Baadesgaard

 

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Baadesgaard placerer sig vest for hovedbygningen. Nogle af avlsbygningerne placerer sig ved den gårdsplads, som også hovedbygningen placerer sig ved. Avlsbygningerne er deltvist opført i bindingsværk og deltvist i grundmur.  Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Til Baadesgaard hører en have på ca. to ha. Haven på Baadesgaard placerer sig syd og øst for hovedbygningen. Haven rummer mange gamle træer samt en sø. Vest for avlsbygningerne findes der også en sø. Ved Baadesgaard findes der også en kastanjeallé.

 

Historie

Herregården Baadesgaard blev oprettet i slutningen af 1600-tallet af nedlagte gårde fra landsbyerne Baadesby og Langholm af kong Christian V (1646-1699). Herregården var i Kronens besiddelse indtil 1698, hvor Baadesgaard blev overdraget til arvingerne efter Hans Daniel Freintz, som havde et tilgodehavende hos den danske konge. I 1700 udkøbte Kaj Ahlefeldt de øvrige arvinger og blev derved eneejer af Baadesgaard. Efter Kaj Ahlefeldts død i 1704 overgik Baadesgaard til hans arvinger, hvoraf Hans Daniel Ahlefeldt blev eneejer i 1709. Hans Daniel Ahlefeldt blev efterfulgt af stedsønnen Hans Landorph.

 

Hans Landorph blev adlet i 1734, men han var hverken en god embedsmand eller god godsejer. De generelle vilkår for landbruget var vanskelige på denne tid, men Hans Landorph fortsatte med at udvide godset ved at opkøbe fæstegårde for lånte penge. Han kom derfor i stor gæld, og i 1737 måtte han overgive Baadesgaard til sin kreditor, prinsesse Charlotte Amalie.

 

Charlotte Amalie var datter af Frederik IV (1671-1730), og i sit testamente fra 1773 havde hun bestemt, at Baadesgaard skulle tilfalde Eggert Christopher von Linstow og efter ham hans søn Levin Carl Adolf von Linstow.

 

Eggert Christopher von Linstow og Levin Carl Adolf von Linstow døde imidlertid før Charlotte Amalie, og Baadesgaard tilfaldt i stedet for Kronen. Baadesgaard var da en stor herregårde med 80 tønder hartkorn hovedgårdsjord, 86 fæstegårde og 96 husmænd.  

 

I 1785 blev Torkel Baden inspektør på Baadesgaard. Under hans ledelse og med inspiration fra landboreformerne gennemførtes fra 1787 gennemgribende forandringer på Baadesgaard. Fæstegårdene blev udskiftet dvs. oprettelse af ensartede jordlodder, som hørte til hver gård. Hver bonde skulle nu dyrke sin egen jord og ikke som tidligere i fællesskab på landsbyens marker. I 1791 blev hoveriet ophævet og erstattet af en pengeafgift. Hoveri var det pligtarbejde, som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården. Herefter indførtes arvefæste, som var en form for selveje, hvor bønderne kunne lade fæstegården gå i arv og dermed sikre, at forbedringer på gården kom efterkommere til gode.

 

Selve hovedgårdens jorder blev delt i fem parceller og nogle mindre lodder. Hovedbygningen sammen med en anden parcel blev købt af Torkel Baden, som lagde de to parceller sammen. I 1797 solgte Torkel Baden Baadesgaard til forpagter Andersen på Frederiksdal, hvorefter gården allerede året efter blev solgt på auktion til Kornelius Nissen. Gennem hele 1800-tallet har Baadesgaards ejerhistorie været præget af hyppige ejerskift.

 

I 1894 kom Baadesgaard til Christian K. Kromphardt, hvis enke i 1931 overdrog gården til sin svigersøn Harald Christian Andersen.

I 2013 blev Baadesgaard ejet af Lise Barfoed-Høj og Mogens Barfoed-Høj.

 

Baadesgaard

 

Ejere af Baadesgaard

(1655) Kronen

(1655-1656) Hans Mikkelsen Holdentze

(1656-1670) Frederik III

(1670-1698) Christian V

(1698-1700) Hans Daniel Freintz

(1700-1704) Kai von Ahlefeldt

(1704-1709) Kai von Ahlefeldts dødsbo

(1709-1728) Hans Daniel von Ahlefeldt

(1728-1737) Hans Landorph

(1737-1773) Prinsesse Charlotte Amalie

(1773-1774) E. Chrf. Linstow

(1774-1782) C. A. Linstow

(1782-1783) prinsesse Charlotte Amalie

(1783-1791) Christian Ditlev Frederik greve Reventlow

(1791-1797) Torkel Baden

(1797-1812) N. Clausen

(1812-1814) J. Hansen

(1814-1827) Carl Ludvig Qvade

(1827-1836) J. Wied

(1836-1846) Rudolph F. V. H. Henning

(1846-1871) David Peter Friderichsen

(1871-1873) Johan Ditlev Friderichsen

(1873-1880) G. Axel K. Severin Ræder

(1880-1894) Enke Fru Ræder

(1894-1912) Christian K. Kromphardt

(1912-1931) Enke Fru Kromphart

(1931-1965) Harald Christian Andersen (Søn af Kromphart)

(1965-1973) Ella (Datter af Harald Christian Andersen) og Erik Barfoed-Høj

(1973-2005) Lars Mogens Barfoed-Høj (søn af Ella Barfoed-Høj)

(2005-) Mogens Erik Barfoed-Høj (Søn af Lars Barfoed-Høj)

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 723 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• BramsløkkeBramsløkkes Joachim Schack, tilhørte enevældens nye borgerlige magtelite, der i slutningen...
• ChristianssædeHovedbygningen var opført på et voldsted i 1690 i den tidlige barokstil inspireret fra...
• EngestofteEngestoftes klassicistiske hovedbygning ligger i umiddelbar forlængelse af sognekirken af...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os