Logo

Christiansdal - Lolland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Christiansdal - Lolland


● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland Kommune

● Adresse: Erantisvej 135, 4900 Nakskov

● Ejer: R.G. Reventlow-Grinling, P. Reventlow-Grinling

● Ikke offentlig

● 248 ha

● Indtil 1743 hed gården Lundegård.

 

I 1743 blev baroniet Christiansdal oprettet. I 2003 blev hovedbygningen revet ned. Tæt ved Christiansdal findes det gamle voldsted Lundegård Voldsted.

 


Hovedbygning

Lundegård lå oprindeligt længere mod nord, hvor der endnu er tydelige spor efter det oprindelige voldanlæg bestående at to holme omgivet af grave.

Under krigen mod Sverige i 1659 blev den daværende hovedbygning brændt af.

Christiansdal blev flyttet til sin nuværende placering i 1905-07, hvor den nu nedrevne hovedbygning blev rejst.

 

Den nye hovedbygning blev opført efter tegninger af arkitekt H.C. Glahn. Bygningen, der var i en etage, havde sort glaseret mansardtag. Hovedbygning havde en høj og rummelig kælder samt en veranda mod haven.

 

Den nye gråpudsede bygning erstattede den tidligere hovedbygning i bindingsværk nord for anlægget fra omkring 1842, der efterfølgende blev brugt til arbejderboliger, men eksisterer ikke længere i 2013.

Hovedbygningen fra begyndelsen af 1900-tallet blev i 2003 revet ned.

 

Christiansdal - Lolland

 

Andre bygninger

De tidligere avlslænger blev nedrevet i 1905-07 i forbindelse med at gården blev flyttet længere mod syd.

 

Avlsanlægget består endnu af den stor trælade fra 1905 samt de tre murede længer mod nord fra samme periode. Der er yderligere kommet et par bygninger til, igennem 1900-tallet. Den store trælade er placeret længst mod syd, mens de øvrige avlsbygninger er placeret nord for denne som fire parallelle og fritliggende længer. Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Den vestlige bankes største tværmål er ca. 22 m. og den fremstår med stejle skrænter mod den vandfyldte grav. Toppen måler ca. 3 meter over vandets overflade i graven, og der findes her rester af en rektangulær murstensbygning. På den østlige banke findes murstensbrokker. Voldstedet er fredet. 


Historie 

Lundegård nævnes første gang i kilderne i 1254, men først 200 år senere findes præcise oplysninger om gården.

 

I 1443 blev Lundegård ejet af Ulf Godov. Godov udpegede før sin død nevøen Johan Oxe som værge for sine børn. Den velhavende Johan Oxe, der var et af de mest indflydelsesrige medlemmer af rigsrådet, indløste i 1460 Lundegård, der i de mellemliggende år havde været pantsat.

 

Efterkommerne til Johan Oxe og Ulf Godovs søn, Mathias Godov, var uenige om, hvem der havde krav på Lundegård. Striden endte til den magtfulde Oxe-slægts fordel, og denne slægt sad på gården, indtil Torben Oxe i 1512 overdrog gården til kong Hans (1455-1513).

 

Mellem 1512 og 1647 tilhørte Lundegård den danske krone, men i 1647 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen Lundegård væk til borgmester i Nakskov Peder Hansen til gengæld for fire bondegårde. Lundegård blev dog ikke længe i privat eje, for gården kom hurtigt under den danske krone igen - formentlig ved Peder Hansens død i 1681. 1686 blev Lundegård udvidet med Abildtorpgård.

 

Efter 1681 var gården i en periode bortforpagtet, indtil den i 1694 blev overdraget til kommandanten i Nakskov, Jacob von Gewecke. Jacob von Gewecke havde indtil sin død i 1699 indtægterne fra Lundegård, hvorefter gården endnu engang kom under Kronen.

 

I 1719 besluttede kongen, at Lundegård sammen med store dele af det øvrige lollandske krongods, skulle sælges ved en stor auktion. Auktionen gav imidlertid intet resultat, og i stedet for overdrog Frederik 4. (1671-1730) Lundegård til hertug Christian August af Augustenborg, dennes hustru Frederikke Louise og greverne Christian og Frederik Danneskiold-Samsøe som erstatning for gamle tilgodehavender.

 

Da Christian Danneskiold-Samsøe døde i 1728, overdrog Frederik Danneskiold-Samsøe Lundegård til greve Adam Christopher Knuth til Knuthenborg på vegne af sig selv og sin nevø Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Adam Christopher Knuth udskilte en del af bøndergodset fra Lundegård, der blev lagt under den i 1729 nyoprettede avlsgård Knuthenlund.

 

Efter Adam Christopher Knuths død i 1736 overtog hans enke grevinde Ida Margrethe Reventlow driften, og i 1743 oprettede hun af Lundegård med underliggende fæstegods baroniet Christiansdaltil fordel for sin søn baron Christian Frederik Knuth. Lundegård, der samtidig blev omdøbt til Christiansdal, indgik derefter i et majorat, hvilket bl.a. betød, at godset ikke kunne deles eller sælges.

 

Baron Christian Frederik Knuth arvede foruden baroniet en række andre lollandske herregårde efter sin moder, deriblandt Frederiksdal, Asserstrup, Nakskov Ladegård og Søllestedgård, der som allogionalgods - tillægsgods - fulgte baroniet under at være underlagt majoratets bestemmelser. På grund af overforbrug og gæld var baron Knuth i 1782 nødsaget til at overlade baroniet til sønnen, baron Adam Christopher Knuth mod en årlig ydelse på 1.200 rdlr., ligesom han i årene efter solgte de øvrige herregårde til sønnen, der afhændede hovedparten af dette for kun at beholde baroniet og Søllestedgård. I 1804 opnåede Adam Christopher Knuth endelig kongelig tilladelse til at ophæve det lollandske majorat, der i 1821 blev substitueret af fideikommisgodet Lilliendal ved Vordingborg, hvor familien Knuth slog sig ned. Christiansdal blev i 1804 efter afhændelsen af en del af bøndergodset til selveje solgt til købmand Diderich Diderichsen.

 

Diderich Diderichsen solgte i 1810 gården videre til Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der i forvejen ejede store jordbesiddelser. I 1815 kunne Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow derfor oprette grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvor bl.a. gårdene Krenkerup, Nørregård, Nielstrup og Rosenlund foruden Christiansdal og naboherregården Sæbyholm blev indlemmet. I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 blev grevskabet opløst i 1924.

I 2013 ejedes Christiansdal af R.G. Reventlow-Grinling og P. Reventlow-Grinling.

 

Ejere af Christiansdal

(1443-1451) Olof Godov

(1451-1460) Slægten Godov

(1460-1491) Johan Oxe

(1491-1512) Torben Oxe

(1512-1647) Kronen

(1647-1681) Peder Hansen

(1681-       ) Slægten Hansen

(       -1722) Kronen

(1722-1727) Hertug Christian August af Augustenborg

(1727-1728) Christian Danneskiold-Samsøe

(1727-1728) Frederik Danneskiold-Samsøe

(1728-1736) Adam Christopher Knuth

(1736-1743) Ida Margrethe Reventlow, gift Knuth

(1743-1801) Christian Frederik Knuth

(1801-1804) Adam Christopher Knuth

(1804-1810) Diderich Diderichsen

(1810-1840) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow

(1840-1841) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von Holck, 2) Gersdorff, 3) D`Almaforte

(1841-1846) Christian Ludvig Johan Dormund Gersdorff-Hardenberg-Reventlow

(1846-       ) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von Holck, 2) Gersdorff, 3) D`Almaforte

(        -1864) Simon Dominici D`Almaforte-Hardenberg-Reventlow

(1864-1867) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1) von Holck, 2) Gersdorff, 3) D`Almaforte

(1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow

(1885-1888) Curt Ulrich Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow

(1888-1903) prinsesse Lucie Schönaich-Carolath, gift Haugwitz

(1903-1921) Heinrich Berhard Carl Poul Georg Curt Haugwitz-Hardenberg-Reventlow

(1921-1970) Heinrich Ludvig Erdmann Georg Haugwitz-Hardenberg-Reventlow

(1970-       ) Rubert Gorm Reventlow-Grinling

(2003-20xx) Patrick Reventlow-Grinling

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.746 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?





Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her