Logo

Frederiksdal Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Frederiksdal Gods

 

• Region Sjælland, Lollands Kommune, 12 km nordvest for Nakskov

• Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde. www.frederiksdal.com  info@frederiksdal.com Telefon 22 58 16 92

• Offentlig adgang til Naturcenter Frederiksdal med udstillingsbygning

• Harald Oluf Jonsen Krabbe

• Frederiksdal Gods er på 538 hektar med Skovbøllegård og Ellemosegård

• Opført 1756. Hovedbygning udvidet 1914.Den kinesiske lysthus fra 1914 er fredet.


 

Frederiksdal Gods


Hovedbygning

Det oprindelige Grimsted lå længere mod vest ud til Langelandsbæltet, hvor der endnu spores rester af det oprindelige voldanlæg.


Den markante hovedbygning er opført i 1756-1758 efter tegninger af den pløenske arkitekt Georg Diderich Tschierscke som erstatning for den tidligere trefløjede bindingsværksbygning, der i 1635 blev rejst i forbindelse med gårdens flytning til dens nuværende placering.


Hovedbygningen, der består af en lav parterreetage og en høj repræsentativ beletage under et tungt sortglaceret tegltag blev fra starten placeret frit i landskabet, uden direkte forbindelse til avlsanlægget. Mod gården og haven er hovedbygningen forsynet med en fremspringende, tresidet frontspids, der har to fulde stokværk og som øverst afsluttes med en trekantsgavl. I 1914 blev hovedbygningen udvidet mod vest med en tilbygning efter tegninger af arkitekt H.C. Glahn.  Hovedbygningen er fredet.


Andre bygninger

Af den oprindelige avlsgård fra 1635, der blev rejst i forbindelse med flytningen af Grimsted, er intet bevaret. Det nuværende avlsanlæg består primært af nyere bygninger vest og syd for hovedbygningen, hvor den oprindelige avlsgård ligeledes var placeret.   Avlsbygningerne er ikke fredede


Omgivelser

Frederiksdal ligger midt i et større park- og haveanlæg, hvori der findes søer og vandløb med broer samt smukke alléer. Haven og parken på Frederiksdal grænser op til en fredet dyrehave.


I forbindelse med ombygningen af hovedbygningen i 1914 blev også haven omlagt. Det tidligere haveanlæg var anlagt af baron Christian Frederik Knuth i fransk stil. Denne franske have blev i 1914 omlagt til en have i engelsk, parklignende stil, som endnu ses i 2012.


Frederiksdal Gods


I forbindelse med omlægningen i 1914 blev et kinesisk tehus opført i parken nord for hovedbygningen. Det fremstår som en kvadratisk bygning i træ med flotte udsmykninger og farver. Mange haveanlæg blev i 1800-tallet inspireret af Østen, og det kinesiske tehus kan ses som et sent eksempel på denne fascination af Østens mystik. Tehuset er fredet. 


Frederiksdal Gods


Historie

Grimsted eksisterede tilbage i 1305, men først i 1500-tallet blev den omtalt som hovedgård. Da var Grimsted muligvis ejet af Niels Vincentsen Lunge, der også ejede den nærliggende gård Asserstrup. Lunge var - takket være et fordelagtigt ægteskab og slægtskabet med den magtfulde slægt Urne - blevet medlem af rigsrådet, hvor han i tiden omkring reformationen markerede sin støtte til den katolske kirke.


Datteren Anne Lunge arvede gården efter farens død i 1552. Hun giftede sig i 1558 med adelsmanden Knud Steensen, og opholdt sig efter hans død i 1575 i flere perioder på gården, der på det tidspunkt må være blevet forsynet med en standsmæssig bolig.


Da Anne Lunge døde i 1602, var hendes eneste søn Hans Steensen allerede død, og det blev derfor hendes kun 9-årge barnebarn Christoffer Steensen, der arvede hendes andel af Grimsted. I 1635 giftede Christoffer Steensen sig med Birgitte Mormand, hvis slægt sad på herregården Bramsløkke.


Christoffer Steensen døde i 1657, og Grimsted blev da overtaget af sønnen Hans Steensen. Ved hans død i 1686 overtog hans kreditorer Grimsted, som de to år senere solgte videre til den rige Johan Hieronimus Hoffmann.


Hoffmanns enke solgte i 1707 Grimsted til Joachim Brockdorff. Han døde pludseligt i 1714, hvorefter hans far Ditlev Brockdorff overtog gården, som han ved sin død i 1732 overlod til sit barnebarn Schack Brockdorff.


På grund af dårlige tider i landbruget og en uhensigtsmæssig administration af gårdene overtog Schack Brockdorffs kreditorer i 1744 gården. Der opstod imidlertid uenigheder om, hvem der skulle overtage hvad, og først i 1750 - efter omfattende processer og en ny tvangsauktion - blev Grimsted solgt til krigsråd Laurits Pedersen Smith.


Laurits Pedersen Smith kom dog ikke til at sidde på Grimsted længe, for i 1752 solgte han gården til grevinde Ida Margrethe Reventlow, enke efter den første lensgreve på Knuthenborg. Hun omdøbte gården til Frederiksdal efter sin søn Christian Frederik Knuth, og knyttede den til baroniet Christiansdal, som hun i 1743 havde oprettet til fordel for den mellemste søn.


Christian Frederik Knuth overtog ved moderens død baroniet Christiansdal. Hans mangelfulde administration og ødsle livsstil medførte, at han i 1782 mod en årlig rente måtte overlade baroniet til sønnen baron Adam Christopher Knuth, der i 1784 yderligere købte Frederiksdal af faderen. Allerede samme år solgte Adam Christopher Knuth dog Frederiksdal med Asserstrup til Heinrich von Bolten. Ligesom den tidligere ejer kæmpede von Bolten med økonomien til trods for, at tidens generelle vilkår for landbruget var gunstige. Blot to år efter sin overtagelse af gården måtte han sælge Frederiksdal. Køberne var J.B. Paasche og S.A. Dons, der i fællesskab købte Frederiksdal og den nærliggende herregård Asserstrup. Efter købet delte de gårdene således, at Paasche overtog Frederiksdal, mens Dons overtog Asserstrup.


I 1797 solgte Dons Asserstrup og købte i stedet Frederiksdal, som han efter at have frasolgt fæstegodset, afhændet Købelev Kirke og udstykket parcelgården Stensgård af hovedgårdsmarkerne beholdt til sin død i 1828. Efter Dons død blev gården solgt til Rasmus Martin Clausen. Rasmus Martin Clausen ejede Frederiksdal indtil 1837, hvor han solgte gården til de tyske brødre Carl og A. Burchard.


Carl Burchard overtog efter få år hele gården, som han beholdt frem til 1847, hvor han solgte den til Anton Martin Julius Nyholm. I over 40 år ejede og administrerede han Frederiksdal, men i 1890 blev gården købt af Daniel Frederic le Maire, der i sin tid forbedrede og forskønnede Frederiksdal. Ved hans død i 1924 overtog enken Johanne Beate le Maire Frederiksdal, som hun ejede indtil sin død i 1955.


Frederiksdal Gods


Frederiksdal er opført 1756 formentlig af den holstenske arkitekt G.D. Tschierscke. Tschierscke er især kendt for sin medvirken ved flere fynske herregårdsbyggerier i 1700-tallets anden halvdel. Især er herregården Lundsgård ved Kerteminde, som Tschierscke opførte for Jens Juel i 1765, så nært beslægtet med Frederiksdal, at bygmesteren må være den samme.

 

Frederiksdal er opstået af den nedlagte landsby Grimsted. Huset er opkaldt efter baron Chr. Frederik Knuth, som i 1757 arvede stedet efter sin moder Hovedbygningen er opført i sen barokkens rokokostil i en 15 fag lang hvidkalket bygning under et teglhængt mansardtag. Husets midtparti mod såvel have som gårdsplads er kraftigt fremspringende og afsluttet med trekantfrontoner Det ellers så stramt proportionerede hus fik i 1914 tilføjet en tværstillet udbygning med hovedindgang ved vestgavlen ved arkitekten H.C. Glahn.

 

Omkring Frederiksdal lod Frederik Knuth i 1760'erne anlægge en fransk inspireret barokhave. Havens senere forfald indbød til omlægning i engelsk stil, hvilket fandt sted omkring 1914. Der er offentlig adgang til naturparken nordøst for hovedbygningen. Parken skal besøges i maj-juni med blomstrende rhododendron, den imponerende egeskov, rosenhave, lindetræer fra baroktiden og et idyllisk beliggende kinesisk lysthus ved den kunstige sø.

 

Frederiksdal er et gammelt gods, som nævnes første gang i 1305 og kaldt Grimsted. Navnet Frederiksdal er fra 1756. Hovedbygningen er opført i 1756 ved Georg Dietrich Tschierske og udvidet med sidefløj i 1914 ved H.C. Glahn. Hovedbygningen og den kinesiske tepavillon er fredet.

 

Frederiksdal Gods

 

Ejere af Frederiksdal

(1305-1505) Forskellige ejere

(1505-1552) Niels Vincentsen Lunge Dyre

(1552-1558) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen

(1558-1575) Knud Steensen

(1575-1580) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen

(1580-1594) Hans Steensen

(1594-1595) Anne Nielsdatter Dyre gift Steensen

(1595-1657) Christopher Steensen

(1657-1686) Hans Steensen

(1686-1688) Ellen Urne gift Steensen

(1688-1696) Johan Hieronimus Hofman

(1696-1707) Luttemelle Peters gift Hofman

(1707-1714) Joachim Brockdorff

(1714-1732) Ditlev Brockdorff

(1732-1744) Schack Brockdorff

(1744-1747) Niels Siersted

(1747-1750) Niels Siersteds dødsbo

(1750-1752) Laurids Pedersen Smith

(1752-1757) Ida Margrethe Reventlow gift Knuth

(1757-1784) Christian Frederik Knuth

(1784-1786) Heinrich von Bolten

(1786) Joachim Barner Paasche / Søren Andersen Dons

(1786-1797) Joachim Barner Paasche

(1797-1828) Søren Andersen Dons

(1828-1837) Rasmus Clausen

(1837-1847) Carl Burchard

(1847-1890) A. M. J. Nyholm

(1890-1924) Daniel Frederik le Maire

(1924-1953) Enke Fru Beate Johanne le Maire

(1953-1957) Enke Fru Beate Johanne le Maires dødsbo

(1957-1975) Niels Jonsen Krabbe

(1975-2000) Jon Henrik Nielsen Krabbe

(2000-20xx) Harald Oluf Jonsen Krabbe

 

Frederiksdal Gods

 

På Frederiksdal Gods på Lolland er vi godt i gang med en dansk vinrevolution. Vi producerer vin, som ingen har gjort det før. Og vi gør det med de bedste råvarer, som det nordiske klima kan frembringe.

Harald Krabbe

 

Stevnskirsebærret har optimale vækstbetingelser omkring Frederiksdal. Og så har bærret tilmed en lang, vinøs historie i Danmark. Ikke en særlig fin historie, men den kunne vi udfordre og nyfortolke. Det var rationalet bag Frederiksdal Kirsebærvin.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 798 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• RudbjerggårdRudbjerggaard eller Rudbjærggaard er en gammel hovedgård i kong Valdemars Jordebog 1231....
• KnuthenborgFra engang i 1300-tallet lå her en hovedgård kaldet Årsmarke. En del af denne gård blev i...
• Nakskov LadegaardNakskov Ladegaard hed en kort periode efter 1628 Lille Skibsgård
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os