Logo

Gedsergaard - Gjedsergaard

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Gedsergaard - Gjedsergaard

 

● Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Guldborgsund Kommune

● Adresse: Gedsergaard 1, 4874 Gedser

● Ejer: Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

● Forbindelse til Gjorslev

● Hovedgård 404 ha, Gjedsergaard Gods er på 1173 ha med Friisenfeldt, Ludvigsgave, Holmegård og Bøtøgård. Landbrugsdrift/skovbrug

● Hovedbygningen er opført 1767, tilbygning fra ca. 1800

 

Herregården Gedsergaard blev oprettet af tidligere krongods i 1766.

Adolph Valdemar Tesdorpf, der ejede Gedsergaard i 1800-tallet, var én af tidens store godssamlere.

Hovedbygningen på Gedsergaard er opført i 1767.

Hovedbygningen spejles af en identisk - enkeltstående - fløj på den modsatte side af en gårdsplads. 

 


Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning på Gedsergaard blev opført i 1767 af godsets første ejer Gustav Frederik Holck-Winterfeldt. Det er en enkeltfløjet bygning opført i én etage over en kælder.

 

Senere renoveringer har ændret ved bygningens udseende, så den i dag fremstår i grundmur. I slutningen af 1700-tallet opførtes en kantet karnap i to etager på bygningens gårdside. Karnappen bruges som forstue. Mod haven er der tilføjet en gavlkvist. De senere tilbygninger understreger bygningens asymmetriske karakter, som også kommer til udtryk i vinduernes placering.

 

I 1872 gennemgik hovedbygningen en grundig restaurering og delvis ombygning under ejeren Edward Tesdorpf. I 1944 blev hovedbygningen på Gedsergaard igen restaureret ved arkitekt C.F. Dam.

 

Muligvis skulle hovedbygningen, der er opført i bindingsværk, udgøre en fritstående sidefløj i et større trefløjet anlæg. Denne planlagte hovedfløj er i givet fald aldrig blevet opført, men parallelt med hovedbygningen blev der - på den anden siden af gårdsrummet - opført den endnu eksisterende fløj, der i dag betegnes kavalerfløjen.

 

Samme struktur - to modstillede enkeltstående fløje uden en samlende hovedfløj- kendes imidlertid også fra andre samtidige anlæg opført på tidligere ryttergodser. Det er derfor også en mulighed, at Holck-Winterfeldt, der opførte Gedsergaard, som udgangspunkt blot opfattede godset som en indtægtskilde og ikke havde tænkt sig at tage fast ophold på gården. I så fald ville det ikke have været nødvendigt med en prangende hovedbygning. I stedet kunne man nøjes med en mindre herskabsbolig og en fløj, der kunne huse gårdens forvalter. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Kavalerfløjen er som hovedbygningen opført i 1767. Bygningen er gennem tiden blevet brugt som bolig for gårdens forpagter.

Fredningsstatus 2013: Kavalerfløjen er fredet. Også brolægningen mellem hovedbygning og kavalerfløj er fredet.

 

Tesdorpf opførte i slutningen af 1800-tallet et nyt avlsanlæg nordvest for kavalerfløjen. De store avlsbygninger blev ombygget eller nyopført mellem 1872 og 1883. De to store fritliggende avlslænger danner sammen med kavalerfløjen som den sydlige afgrænsning et stort lukket gårdsrum. Mod nord afgrænses pladsen af en beboelsesbygning, og bag denne ligger yderligere to store avlsbygninger. Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

To funktionærboliger blev opført i slutningen af 1800-tallet. De er placeret ved indkørslen til den allé, der fører op til hovedbygningen, og understreger den aksiale symmetri, som præger det overordnede anlæg. Funktionærbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Der findes en smuk lindeallé, som fører op til Gedsergaard.

Edward Tesdorpf anlagde i slutningen af 1800-tallet den allé, der fører op til hovedbygningen. Den tidligere vej er bevaret og fører i dag direkte til den nordligere beliggende avlsgård.

Der hører en have på ca. fem tdr. land til Gedsergaard.

I kulturmiljøet nær Gedsergaard findes flere fortidsmærker. 

 

Gedsergaard - Gjedsergaard

 

Historie

I 1766 solgte den danske konge sine godser på Falster ved en stor auktion. Baggrunden var behovet for at skaffe penge til at betale statens gæld, og konsekvensen var bl.a., at hovedparten af jorden blev koncentreret på ganske få hænder. Det tidligere krongods blev således omdannet til store godser og solgt til velhavende handelsmænd og godsejere. Dette var også tilfældet med Gedsergård, der blev købt af Gustav Frederik Holck-Winterfeldt, som få år senere - i 1772 - arvede baroniet Vintersborg.

 

Efter at han forgæves havde forsøgt at udvide gårdens jordtilliggende, solgte Holck-Winterfeldt i 1773 Gedsergaard til sognets præst, Niels Frederiksen Amager. Amager døde allerede i 1781, hvorefter hans arvinger solgte både gård og gods. En stor del af Gedsergaards fæstegods var blevet solgt til selveje allerede under Holck-Winterfeldt, og efter Amagers død blev endnu mere jord solgt til godsets fæstere, der nu blev selvejere. Selve hovedparcellen blev solgt til Jakob Melsing og Johan Christian Friis i 1784. Ved Jakob Melsings død i 1789 blev Johan Christian Friis eneejer af Gedsergaard.  

 

I Friis' ejertid blev afbyggergården Friisenfeldt opført, ligesom han erhvervede gården Nøjsomhed.  Fæstegårdene var så småt begyndt at blive afløst af større gårde, som godsejeren frit kunne råde over. I 1811 solgte Johan Christian Friis Gedsergård og de dertil hørende avlsgårde til sin søn Christian Frederik Friis. I 1839 afviklede Friis hoveriet på det tilbageblevne fæstegods. Hoveriet, dvs. fæstebøndernes pligtarbejde, blev nu afløst af en fast afgift.

 

Christian Frederik Friis døde i 1845, hvorefter hans enke i 1847 solgte Gedsergaard til Edward Tesdorpf til Orupgård. Tesdorpf var meget engageret i mejeridriften på Gedsergaard, og han forbedrede målrettet besætningen af malkekøer på Gedsergård. Derudover fik Tesdorpf iværksat og gennemført udtørringen af Bøtø Nor.

Ved Tesdorpfs død i 1889 gik Gedsergaard og herregården Pandebjerg til sønnen Adolph Valdemar Tesdorpf, der siden 1884 havde været direktør for sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Foruden Gedsergård og Pandebjerg arvede Adolph Tesdorpf også et gods i Østpreussen, ligesom han i en periode ejede Rudbjerggård. I 1900 købte han desuden Bonderup, i 1908 Ny Kirstinebjerg og i 1925 Gjorslev gods på Sjælland.

Efter Adolph Valdemar Tesdorpfs død i 1929 solgte enken, Agnete Tesdorpf, Gedsergaard med Friisenfeldt og Ludvigsgave til sønnen, Axel Tesdorpf. Han døde i 1964, hvorefter datteren, Ida Merete Emmy Tesdorpf, overtog godserne.

I 2013 ejes Gedsergaard af Iver Alex Tesdorpf Unsgaard.

 

Gedsergaard - Gjedsergaard

 

Ejere af Gedsergaard

(1664-1766) Kronen

(1766-1773) Gustav Frederik greve Holck-Winterfeldt

(1773-1781) Niels Frederiksen Amager

(1781-1784) Niels Frederiksen Amagers dødsbo

(1784-1789) Jakob Melsing / Johan Christian Friis

(1789-1811) Johan Christian Friis

(1811-1847) Christian Frederik Friis

(1847-1888) Edward Tesdorpf

(1888-1929) Adolph Valdemar Tesdorpf

(1929-1940) Agnete Brun gift Tesdorpf

(1940-1964) Axel Valdemar Tesdorpf

(1964-2002) Ida Merete Emmy Tesdorpf gift Unsgaard

(2002-2006) Ida Merete Emmy Tesdorpf gift Unsgaard / Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

(2006-2008) Boet efter Ida Merete Emmy Tesdorpf gift Unsgaard/Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

(2008-20xx) Iver Alex Tesdorpf Unsgaard

 

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 3,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 902 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Gammel KirstinebergI 1863 blev Kirstineberg delt i to selvstændige herregårde: Ny Kirstineberg og Gammel...
• ValnæsgårdTæt ved Falsters nordvestspids i Vålse Sogn ligger Valnæsgård indrammet af skov og vand....
• Gammel KirstinebergI 1863 blev Kirstineberg delt i to selvstændige herregårde: Ny Kirstineberg og Gammel...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?


Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os