Logo

Marienborg Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Marienborg Gods

 

— Møn, Vordingborg Kommune, 9 km sydvest for Stege

— Adresse: Marienborg Alle 3 A, 4780 Stege. Telefon: 55 81 60 20

— Offentlig adgang til park og kunstudstillinger i tidligere avlsgård

— Cand.agro. Birgitte Anna Caroline Hansdatter kometesse Moltke gift Natorp

— 1.392 ha heraf er ca. 370 ha skov

— Hovedbygning fra 1893, nedrevet 1984. Bevarede avlsbygninger fra 1869 og 1908

 

Marienborg Gods er et land- og skovbrug på Vestmøn. Udover traditionelt land- og skovbrug har Marienborg Gods også produktion af 750 søer i opformering. Desuden lejer Marienborg Gods huse og jagtarealer ud.
Marienborg Gods består af Marienborg Hovedgaard, Egelykke, Frøhave, Skovridergaarden og Lille Lind.

 


Marienborg er skønt beliggende midt på Vest Møn og strækker sig fra Bøgestrømmen til Østersøen. Ejendommen er smukt varieret med skove, enge og herregårdsmarker med levende hegn. Mod sydøst spejler bøgen sig i Østersøens friske vand.

 

Marienborg er opstået ved salg af det mønske krongods i 1769. Fra midten af 1600-tallet lå her boligen for den kongelige amtmand over Møn. Egentlig var det egnens bønder, der erhvervede jorden ved auktionen over ryttergodset den 19. september 1769, men da de ikke kunne stille den krævede sikkerhed, blev godset solgt til to embedsmænd. Den ene af disse, generalkrigskommissær Magnus Beringskjold blev snart efter eneejer. Han opkaldte galant sin nyerhvervede ejendom efter sin kone Marie von Cappelen, men det var stort set også det eneste galante den berygtede bondeplager og politiske eventyrer foretog sig i sit liv.

I 1777 overtog familien Calmette Beringskjolds fallitbo og omdøbte gården til Calmettenborg. Antonie de la Cal mette lod haven anlægge og omfattede i det hele taget sit hovedsæde med samme interesse som sommerhuset Liselund ved Klinten på Østmøn. Calmette-familien ejede stedet til 1820-21.

 

I 1888 købte grev H.v. Moltke af Bregentved ejendommen. Moltke lod i 1893 en ny hovedbygning opføre i italiensk villastil ved arkitekten Axel Berg, og stedet fik atter navn efter bondeplageren Beringskjolds hustru. Slægten ejede Marienborg i næsten 100 år. Grev Peter Moltke, der var uden arvinger i direkte linie, havde i sit testamente fra 1981 formuleret ønsket om, at Marienborgs hovedbygning efter hans død skulle omdannes til et kulturcenter og fristed for danske kunstnere. Imidlertid kunne Landbrugsministeriet ikke dispensere fra kravene om sammenhængen mellem landbrugsjord og gods. Med udsigten til en tyngende arveafgift ved udskillelse af Marienborgs landbrugsbygninger til andre formål end det oprindelige, valgte man i 1984 at nedrive hovedbygningen. Det skete til trods for en ophedet pressepolemik og højlydte protester fra Foreningen Marienborgs Venner med den på stedet bosatte forfatter Elsa Gress i spidsen. Elsa Gress og hendes drøm om en kunstnerkoloni på Marienborg ligger begravet på Damsholte Kirkegård med udsigt mod Marienborgs tilbageværende avlsbygninger.

 

Den kønne park til Marienborg blev anlagt i 1790' erne som en landskabelig have. De store fritstående træer, snoede stier, vandløb, et enkelt monument samt det stråtækte ishus og den stensatte bro afslører den agtværdige fortid.

 

Marienborg Gods

 

Umiddelbart uden for Marienborgs vældige port med tilhørende smukke porthuse ligger Damsholte Kirke, den eneste danske landsbykirke i rokokostil opført af Philip de Lange i 1742. I det senere tilføjede gravkapel hviler Calmettefamilien til Marienborg og Liselund.

 

Godset har en stor park med offentlig adgang. Marienborg har ikke længere en hovedbygning, da den blev revet ned i 1984. Til godset hører den romantiske stråtækte forpagtergård Egeløkke (eller Egelykke).

 

Marienborg Gods

Postkort af Marienborg

 

Marienborg Gods

Farvelagt postkort af Marienborg

 

Marienborgs historie

I 1668 gav Frederik 3. en del gods på Møn, bl.a. gården Nygård, som belønning til ritmester Jacob Nielsen Danefer (eller Danefærd, efter hvem Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg har navn) for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til København. Han beholdt tilsyneladende kun stedet kort tid. Senere blev der opført og indrettet en hovedbygning, der var bolig for Samuel Christoph von Plessen, der i 1685 var blevet amtmand på Møn. Plessen anvendte bl.a. sten fra Steges bymur til byggeriet. Da han blev fældet i 1697, blev boligen helt eller delvist nedrevet. Casper Gottlob Moltke, der var amtmand 1703-28, istandsatte ejendommen og opførte en ny hovedbygning i 1707. I 1739-47 havde lensgreve Adam Gottlob Moltke ejendommen, men overdrog den til den ny amtmand Frederik Christian von Møsting mod en betaling på 6.000 rigsdaler for bygningen. Denne lod i 1769 atter ejendommen overgå til kronen mod en godtgørelse for bygningen.

 

Ved et salg af krongodset på Møn i 1769 købte bønderne ejendommen; men da de ikke kunne stille kaution, købte regimentskvartermester Fleischer fra Næstved i fællesskab med Magnus Bering Beringskjold den i stedet. Kort efter overtog Beringskjold alene ejendommen, som han senere navngav Marienborg efter sin hustru Marie Kirstine von Cappelen. Beringskjold solgte godset videre i 1776 til Charles François Bosc de la Calmette, hvis søn Antoine Bosc de la Calmette overtog det efter hans død i 1781. Gården kaldtes da Calmettenborg. Sønnen Charles Bosc de la Calmette overtog derefter godset, og efter hans død solgtes det i 1821 til den senere hofjægermester Peter Adolph Tutein, som også købte den tørlagte Kostervig. Han opførte i 1853-1855 en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt V.Th. Walther. I 1888 købtes stedet af hofjægermester Hemming Moltke, som i 1893 nedrev den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning ved arkitekt Axel Berg. En brand ødelagde flere bygninger i 1908. Moltkes enke Clara Moltke født Schnack overdrog godset i 1948 til sønnesønnen P.C.F.G Moltke.

 

Marienborgs hovedbygning blev nedrevet 1984. Forfatteren Elsa Gress, som er begravet ved Damsholte Kirke, boede fra 1972 i skovriderboligen i et hjørne af Marienborgs park og kæmpede forgæves mod nedrivningen, der dels skyldtes, at en renovering efter mange års forfald ville være for kostbar, dels høje arveafgifter.

 

Ejere af Marienborg

(1668-1668) Kronen

(1668-1673) Jacob Nielsen Danefer

(1673-1685) Kronen

(1685-1697) Samuel Christoph von Plessen

(1697-1703) Kronen

(1703-1728) Casper Gottlob Moltke

(1728-1739) Kronen

(1739-1747) Adam Gottlob Moltke

(1747-1769) Frederik Christian von Møsting

(1769-1769) Kronen

(1769-1772) Esaias Fleicher / Magnus Beringschiold

(1772-1777) Magnus Beringschiold

(1777-1781) Charles François Bosc de la Calmette

(1781-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette

(1803-1820) Charles Bosc de la Calmette

(1820-1821) Charles Reinhard Bosc de la Calmettes dødsbo

(1821-1885) Peter Adolph Tutein

(1885-1888) Peter Adolph Tuteins dødsbo

(1888-1927) Hemming Vilhelm greve Moltke

(1927-1948) Clara Schnack gift Moltke

(1948-1984) Peter Christian Frederik Gustav greve Moltke

(1984-20xx) Birgitte Anna Caroline Hansdatter kometesse Moltke gift Natorp

 

Marienborg Gods

 

EVENTYREREN MAGNUS BERINGSKJOLD

Købmandssønnen Beringskjold blev født i Horsens i 1721 og lød her det borgerlige navn Mogens Ditlevsen Bering. I 1750'erne og 60'erne spillede han en vis politisk rolle snart som spion, snart som officiel repræsentant for danske interesser i Rusland og Tyskland, hvor det også lykkedes ham at blive optaget i den tyske adelstand. Efter hjemkomsten med solide returkommissioner i ryggen erhvervede han flere danske godser, men hans hensynsløse fremfærd over for sine fæstebønder fik den reformvenlige Struensee-regering til at annullere Beringskjolds godstransaktioner. Marienborg blev frataget ham allerede i 1771. Ved kuppet mod Struensee i 1772 spillede Beringskjold en hovedrolle og modtog som belønning kammerherretitlen og fik samtidigt sine godser tilbageleveret.

 

Allerede i 1777 gerådede han i en hidsig konflikt med den ny regeringsleder Ove Høeg-Guldberg. I 1781 blev Beringskjold fængslet i Næstved for forsømmelse af sine godsejerforpligtelser og for intrigering mod regeringen. På sine egne sønners foranledning blev den iltre herremand overflyttet til Københavns citadel, hvor han blev taget i »nøje forvaring på livstid«. I 1785 blev den ustyrlige mand overført til Bergenhus, hvor det i løbet af de følgende ti år lykkedes ham at gøre livet så besværligt for sine vogtere, at han i 1796 løslodes og sendtes til Stavanger mod ikke at forlade denne by. Han døde her i 1804.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 883 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KlintholmGodset Klintholm er opstået ved salget af det mønske ryttergods i 1769. Klintholms...
• KlintholmGodset Klintholm er opstået ved salget af det mønske ryttergods i 1769. Klintholms...
• KlintholmGodset Klintholm er opstået ved salget af det mønske ryttergods i 1769. Klintholms...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?




Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?



Foreslå nyt svar
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Foreslå nyt svar

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?


Foreslå nyt svar
Fortæl dine venner om os