Logo

Marienborg Gods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Marienborg Gods


Marienborg

Marienborg Alle 3 A

4780 Stege

Telefon: 55 81 60 20

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Vordingborg kommune, 9 km sydvest for Stege

Offentlig adgang til park og kunstudstillinger i tidligere avlsgård

Ejer:

—Cand.agro. Birgitte Anna Caroline Hansdatter komtesse Moltke gift Natorp

Godsets størrelse: 1.392 ha heraf er ca. 370 ha skov 

Funktion: Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

Forbindelser: Bregentved

—Hovedbygning fra 1893, nedrevet 1984. Bevarede avlsbygninger fra 1869 og 1908

 

Marienborg Gods er et land- og skovbrug på Vestmøn. Udover traditionelt land- og skovbrug har Marienborg Gods også produktion af 750 søer i opformering. Desuden lejer Marienborg Gods huse og jagtarealer ud.
Marienborg Gods består af Marienborg Hovedgaard, Egelykke, Frøhave, Skovridergaarden og Lille Lind.



Hovedbygning

Samuel Christoph von Plessen opførte en ny hovedbygning samt en mængde mindre huse under sit ejerskab. Disse bygninger blev revet ned efter von Plessens fald. I 1707 blev der, under Caspar Gottlob Moltkes ejerskab, opført en ny hovedbygning i én etage med to små sidefløje.


Under Peter Adolph Tuteins ejerskab blev en ny hovedbygning opført i gule mursten i to stokværk efter tegning af arkitekt V. Th. Walther i årene 1853-1855. Bygningen blev opført i italiensk stil med et firkantet tårn samt en stor terrasse i kampesten på havesiden.


Da Hemming Vilhelm Moltke kom i besiddelse af Marienborg i 1888, lod han den gamle hovedbygning af Moltke nedrive og fik i stedet for opført en ny fløj efter tegning af arkitekt Axel Berg i tilslutning til Tuteins bygning. Denne hovedbygning blev revet ned i 1984.


Andre bygninger

Til Marienborg hører adskillelige avlsbygninger. I 1908 hærgede en brand avlsgården, der var fra 1869 i gule sten med cementtag. Efter branden blev avlsgården genopført ved G. Tvede. Tre af Marienborgs avlsbygninger placerer sig på tre sider af en stor gårdsplads med grønne arealer, mens flere avlsbygninger placerer sig nord herfor.


Fredningsstatus 2013: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi. 


Omgivelser

Haven på Marienborg rummer bl.a. damme med broer samt mindre søer og sjældne træer. Ved indkørslen findes en dobbelt allé.

I Omgivelseret nær Marienborg findes flere fortidsminder.


Marienborg er skønt beliggende midt på Vest Møn og strækker sig fra Bøgestrømmen til Østersøen. Ejendommen er smukt varieret med skove, enge og herregårdsmarker med levende hegn. Mod sydøst spejler bøgen sig i Østersøens friske vand.

 

Marienborg er opstået ved salg af det mønske krongods i 1769. Fra midten af 1600-tallet lå her boligen for den kongelige amtmand over Møn. Egentlig var det egnens bønder, der erhvervede jorden ved auktionen over ryttergodset den 19. september 1769, men da de ikke kunne stille den krævede sikkerhed, blev godset solgt til to embedsmænd. Den ene af disse, generalkrigskommissær Magnus Beringskjold blev snart efter eneejer. Han opkaldte galant sin nyerhvervede ejendom efter sin kone Marie von Cappelen, men det var stort set også det eneste galante den berygtede bondeplager og politiske eventyrer foretog sig i sit liv.

I 1777 overtog familien Calmette Beringskjolds fallitbo og omdøbte gården til Calmettenborg. Antonie de la Cal mette lod haven anlægge og omfattede i det hele taget sit hovedsæde med samme interesse som sommerhuset Liselund ved Klinten på Østmøn. Calmette-familien ejede stedet til 1820-21.

 

I 1888 købte grev H.v. Moltke af Bregentved ejendommen. Moltke lod i 1893 en ny hovedbygning opføre i italiensk villastil ved arkitekten Axel Berg, og stedet fik atter navn efter bondeplageren Beringskjolds hustru. Slægten ejede Marienborg i næsten 100 år. Grev Peter Moltke, der var uden arvinger i direkte linie, havde i sit testamente fra 1981 formuleret ønsket om, at Marienborgs hovedbygning efter hans død skulle omdannes til et kulturcenter og fristed for danske kunstnere. Imidlertid kunne Landbrugsministeriet ikke dispensere fra kravene om sammenhængen mellem landbrugsjord og gods. Med udsigten til en tyngende arveafgift ved udskillelse af Marienborgs landbrugsbygninger til andre formål end det oprindelige, valgte man i 1984 at nedrive hovedbygningen. Det skete til trods for en ophedet pressepolemik og højlydte protester fra Foreningen Marienborgs Venner med den på stedet bosatte forfatter Elsa Gress i spidsen. Elsa Gress og hendes drøm om en kunstnerkoloni på Marienborg ligger begravet på Damsholte Kirkegård med udsigt mod Marienborgs tilbageværende avlsbygninger.

 

Den kønne park til Marienborg blev anlagt i 1790' erne som en landskabelig have. De store fritstående træer, snoede stier, vandløb, et enkelt monument samt det stråtækte ishus og den stensatte bro afslører den agtværdige fortid.

 

Marienborg Gods

 

Umiddelbart uden for Marienborgs vældige port med tilhørende smukke porthuse ligger Damsholte Kirke, den eneste danske landsbykirke i rokokostil opført af Philip de Lange i 1742. I det senere tilføjede gravkapel hviler Calmettefamilien til Marienborg og Liselund.

 

Godset har en stor park med offentlig adgang. Marienborg har ikke længere en hovedbygning, da den blev revet ned i 1984. Til godset hører den romantiske stråtækte forpagtergård Egeløkke (eller Egelykke).

 

Marienborg Gods

Postkort af Marienborg

 

Marienborg Gods

Farvelagt postkort af Marienborg


Marienborg Gods


Marienborg Gods


Marienborg Gods

 

Marienborgs historie

I 1668 gav Frederik 3. en del gods på Møn, bl.a. gården Nygård, som belønning til ritmester Jacob Nielsen Danefer (eller Danefærd, efter hvem Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg har navn) for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til København. Han beholdt tilsyneladende kun stedet kort tid. Senere blev der opført og indrettet en hovedbygning, der var bolig for Samuel Christoph von Plessen, der i 1685 var blevet amtmand på Møn.


Plessen anvendte bl.a. sten fra Steges bymur til byggeriet. Da han blev fældet i 1697, blev boligen helt eller delvist nedrevet. Casper Gottlob Moltke, der var amtmand 1703-28, istandsatte ejendommen og opførte en ny hovedbygning i 1707. I 1739-47 havde lensgreve Adam Gottlob Moltke ejendommen, men overdrog den til den ny amtmand Frederik Christian von Møsting mod en betaling på 6.000 rigsdaler for bygningen. Denne lod i 1769 atter ejendommen overgå til kronen mod en godtgørelse for bygningen.

 

Ved et salg af krongodset på Møn i 1769 købte bønderne ejendommen; men da de ikke kunne stille kaution, købte regimentskvartermester Fleischer fra Næstved i fællesskab med Magnus Bering Beringskjold den i stedet. Kort efter overtog Beringskjold alene ejendommen, som han senere navngav Marienborg efter sin hustru Marie Kirstine von Cappelen. Beringskjold solgte godset videre i 1776 til Charles François Bosc de la Calmette, hvis søn Antoine Bosc de la Calmette overtog det efter hans død i 1781. Gården kaldtes da Calmettenborg.


Sønnen Charles Bosc de la Calmette overtog derefter godset, og efter hans død solgtes det i 1821 til den senere hofjægermester Peter Adolph Tutein, som også købte den tørlagte Kostervig. Han opførte i 1853-1855 en ny hovedbygning med tårn i stil som et italiensk palads efter tegning af arkitekt V.Th. Walther. I 1888 købtes stedet af hofjægermester Hemming Moltke, som i 1893 nedrev den gamle hovedbygning fra Casper Moltkes tid og opførte med tårnet som forbindelse i stedet en ny bygning ved arkitekt Axel Berg. En brand ødelagde flere bygninger i 1908. Moltkes enke Clara Moltke født Schnack overdrog godset i 1948 til sønnesønnen P.C.F.G Moltke.

 

Marienborgs hovedbygning blev nedrevet 1984. Forfatteren Elsa Gress, som er begravet ved Damsholte Kirke, boede fra 1972 i skovriderboligen i et hjørne af Marienborgs park og kæmpede forgæves mod nedrivningen, der dels skyldtes, at en renovering efter mange års forfald ville være for kostbar, dels høje arveafgifter.


Ejerhistorie

Herregården Marienborg er en yngre herregård, som blev oprettet sidst i 1700-tallet. Gården hed oprindeligt Nygård og tilhørte Kronens besiddelser på Møn. Nygaard var en stor gård oprettet ved sammenlægning af to bondegårde. Den blev i 1658 givet som len til Jacob Nielsen sammen med en del underliggende fæstegårde og husmandssteder.


Fra 1685 fungerede Nygaard som amtmandsbolig for Samuel Christoph von Plessen, der var kendt som en hård bondeplager. Også i sit embede som chef for garden var Samuel Christoph von Plessen kendt som en hård herre, og i 1697 blev han frataget amtmandsskabet. To år senere blev han tilmed afsat som chef for livgarden og arresteret.


Nygaard fortsatte herefter som amtmandsbolig gennem det meste af 1700-tallet. En af de mest berømte beboere var Adam Gottlob Moltke, Frederik V's (1723-1766) mest betroede rådgiver og lensgreve til Bregentved.


I 1769 blev rytterdistriktet på Møn afviklet og sat på auktion. Rytterdistrikterne blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og skulle sørge for underhold til Kronens rytteri. Spredt over landet fandtes fra 1720 tolv rytterdistrikter, et for hvert regiment.  


Nygaard indgik i auktionen som hovedgårdsparcel nr. 1 sammen med en del fæstegårde, der blev lagt under gården. Områdets bønder købte i første omgang godset, men da de ikke kunne stille de krævede garantier for købet, gik handlen tilbage. Nygaards nye ejer blev Magnus Beringskiold, som også fik ry for at være en hård herremand og bondeplager. Mellem 1771 og 1772 fik han frataget godset. Da Magnus Beringskiold imidlertid var medvirkende til Struensees fald, fik han i 1772 godset igen, som han gav navnet Marienborg efter sin kone.


I 1777 solgte Magnus Beringskiold Marienborg til Charles Francois Bosc de la Calmette, der var ministerpræsident for Holland. Charles Francois Bosc de la Calmette var mildere end sin forgænger, men det var først under hans søn, Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette, at godset blev udvidet til en betydelig ejendom.


Også Gérard Pierre Antoine de Bosc de la Calmette blev efterfulgt af sin søn, Charles Reinhard Bosc de la Calmette, som satte godset over styr og blev sat under administration i 1817. Ved hans død måtte Marienborg sælges for at dække gælden.


Køberen blev Peter Adolph Tutein, som både var en anset godsejer og politiker. Peter Adolph Tutein fik afskaffet hoveriet, solgte en stor del af fæstegårdene fra godset og forbedrede ejendommen ved bl.a. dræning af markerne.


I 1888 blev Marienborg købt af en bror til lensgreven på Bregentved, Hemming Vilhelm Moltke. Hans forfædre, Caspar Gottlob Moltke og Adam Gottlob Moltke, havde i 1700-tallet haft embedsbolig på Nygaard.

I 2013 blev Marienborg ejet af en efterkommer til Hemming Moltke, Birgitte Natorp.

 

Ejere af Marienborg

(1668-1668) Kronen

(1668-1673) Jacob Nielsen Danefer

(1673-1685) Kronen

(1685-1697) Samuel Christoph von Plessen

(1697-1703) Kronen

(1703-1728) Casper Gottlob Moltke

(1728-1739) Kronen

(1739-1747) Adam Gottlob Moltke

(1747-1769) Frederik Christian von Møsting

(1769-1769) Kronen

(1769-1772) Esaias Fleicher / Magnus Beringschiold

(1772-1777) Magnus Beringschiold

(1777-1781) Charles François Bosc de la Calmette

(1781-1803) Pierre Antoine Gérard Bosc de la Calmette

(1803-1820) Charles Bosc de la Calmette

(1820-1821) Charles Reinhard Bosc de la Calmettes dødsbo

(1821-1885) Peter Adolph Tutein

(1885-1888) Peter Adolph Tuteins dødsbo

(1888-1927) Hemming Vilhelm greve Moltke

(1927-1948) Clara Schnack gift Moltke

(1948-1984) Peter Christian Frederik Gustav greve Moltke

(1984-20xx) Birgitte Anna Caroline Hansdatter kometesse Moltke gift Natorp

 

Marienborg Gods

 

EVENTYREREN MAGNUS BERINGSKJOLD

Købmandssønnen Beringskjold blev født i Horsens i 1721 og lød her det borgerlige navn Mogens Ditlevsen Bering. I 1750'erne og 60'erne spillede han en vis politisk rolle snart som spion, snart som officiel repræsentant for danske interesser i Rusland og Tyskland, hvor det også lykkedes ham at blive optaget i den tyske adelstand. Efter hjemkomsten med solide returkommissioner i ryggen erhvervede han flere danske godser, men hans hensynsløse fremfærd over for sine fæstebønder fik den reformvenlige Struensee-regering til at annullere Beringskjolds godstransaktioner. Marienborg blev frataget ham allerede i 1771. Ved kuppet mod Struensee i 1772 spillede Beringskjold en hovedrolle og modtog som belønning kammerherretitlen og fik samtidigt sine godser tilbageleveret.

 

Allerede i 1777 gerådede han i en hidsig konflikt med den ny regeringsleder Ove Høeg-Guldberg. I 1781 blev Beringskjold fængslet i Næstved for forsømmelse af sine godsejerforpligtelser og for intrigering mod regeringen. På sine egne sønners foranledning blev den iltre herremand overflyttet til Københavns citadel, hvor han blev taget i »nøje forvaring på livstid«. I 1785 blev den ustyrlige mand overført til Bergenhus, hvor det i løbet af de følgende ti år lykkedes ham at gøre livet så besværligt for sine vogtere, at han i 1796 løslodes og sendtes til Stavanger mod ikke at forlade denne by. Han døde her i 1804.

 


 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.595 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• HøvdingsgaardHøvdingsgaard blev frem til begyndelsen af 1800-tallet også kaldet Høvdingshus. I...
• ØbjerggaardØbjerggaard består af to gårde, Gammel Øbjerggaard og Ny Øbjerggaard, hvoraf sidstnævnte...
• Vordingborg SlotsruinVordingborg Slotsruin. I baggrunden ses Gåsetårnet – den eneste velbevarede del af den...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os