Logo

Pederstrup avlsgård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pederstrup avlsgård

 

Region Sjælland, Lolland kommune:

Adresse: Pederstrupvej 124, 4913 Horslunde

Offentlig adgang til Reventlow-Museet er åbent eftermiddage fra maj-september

Pederstrup avlsgård er på 204 hektar



Pederstrup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1340. Gården ligger i Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Lolland Kommune. Hovedbygningen er opført i 1813-1822 ved C.F. Hansen, ombygget i 1858 ved Ferdinand Meldahl og ombygget igen i 1938-1940 ved Viggo Sten Møller. Hovedbygningen huser i dag Reventlow-Museet, der er under Museum Lolland-Falster, museet er oprettet i 1938 og avlsgården solgt fra i 1935.

 

Pederstrup hovedbygning har en park på 20 hektar mens Pederstrup avlsgård er på 204 hektar. Umiddelbart nord for ejendommen ligger Danmarks næststørste gravhøj; Kong Svends Høj.

 

Pederstrup bliver nævnt i skriftlige kilder første gange i 1340'erne. Her nævnes det at gården blev ejet af drost Laurits Jonsen. Inden sin død i 1340 overdrog han Pederstrup samt en andre række gårde til Halsted Kloster, mod at de ville messe over ham efter hans død. I 1354 blev godset overdraget til kronen.

 

Den ældste del af bygningen som stadig står, er et hvælvet kælderrum i hovedbygningen, der er dateret til midten af 1500-tallet. På daværende tidspunkt var Pederstrup ejet af kronen og blev brugt som bolig til områdets lensmand.

I 1576 mageskiftede den daværende kong Frederik II gården til Stadager, der i dag kendes som Vennerslund. Herefter gården ejet af familien Venstermand. De følgende hundrede år blev gården købt og solgt flere gange.

 

I 1684 blev kom Pederstrup i Peder von Brandts besiddelse, og han tilføjede to nye fløje til det mindre stenhus. Hovedbygningens fundament fra denne tid er i vid udstrækning det Pederstrup man ser i dag.

I kælderen på hovedbygningen er indmuret et tympanon med von Brandt og hustrus våbenskjold samt året 1686. Von Brandt tilføjede også yderligere jordområder til Pederstrup i form af gaver fra Christian V og opkøb af omkringliggende jorde. Den ældste have der kendes til på Pederstrup er en barokhave anlagt af von Brandt i slutningen af 1600-tallet. Von Brandt opførte også et stutteri i 1690'erne.

 

I 1725 overgik Pederstrup til Christian Ditlev greve Reventlow. Han var halvbror til Frederik IVs anden hustru Anna Sophie Reventlow. Fire år senere blev der oprettet et grevskab til Reventlow-slægtens besiddelser på Lolland. Fra 1741 kendes grevskabet under navnet Christianssæde, hvor Pederstrup fungerede som forpagtergård.

 

C.D.F. Reventlow brugte meget tid på herregården, i sin tid som statsminister og efter at være blevet afskediget sine offentlige embeder i 1813 flyttede C.D.F. Reventlow tilbage til Pederstrup fra København sammen med sin hustru. Fra 1813 til 1822 ombyggede han hovedgården med arkitekt C.F. Hansen efter, hvad der formodes at måtte være, hans egne tegninger.

Under C.D.F. Reventlows søn C.D. Reventlow blev der oprettet en gravplads i theophili skov ved Vesterborg. Efterfølgende medlemmer af Reventlowfamilien er begravet her.

 

Ferdinand greve Reventlow tilføjede to tværfløje med hvert sit tårn til hovedbygningen i en ombygning i 1858 efter tegninger af Ferdinand Meldahl. Facaderne og tagformen blev også fornyet så det passede stilmæssigt med historicismen. Der blev også anlagt en ny park og en række gamle beboelseshuse blev revet ned.

 

Som følge af lensafløsningen blev Reventlow-slægten nødt til at sælge Pederstrup i 1930'erne. Avlsgården blev solgt i 1935 og indboet blev solgt på auktion] i 1936. To år senere, i 1938, blev hovedbygningen indrettet som museum for C.D.F. Reventlow i anledning af 150 året for stavnsbåndets ophævelse. Hovedbygningen blev tilbageført til empire-stil, hvorfor tilbygningerne foretaget i 1858 blev fjernet. Dette blev foretaget af Viggo Sten Møller. Under en renovation i 1980 blev der foretaget yderligere ændringer, der skulle føre bygningen tilbage til 1822.

 

Fra von Brandt anlagde stutteristalden og frem til godset blev frasolgt har der været stutteri på gården. Fra 1939 blev stutteristalden brugt til Pederstrup Kro efter en ombygning, der skete i forbindelse med tilbageførslen af hovedbygningen til empire-hus. Krostuen blev udvidet i 1954 endnu engang efter tegning af Viggo Sten Møller og igen i 1963. Kroen er i dag lukket, men bygningen er siden blevet renoveret i 1980'erne og igen i 2012, hvorefter bygningen skal bruges til udstilling.

 

Pederstrup avlsgård

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er i 1938-1940 ført tilbage til det udseende, som bygningen fik ved Christian Ditlev Frederik Reventlows ombygning i 1813-1822.

 

I 1686 opførte Pederstrups ejer Peder von Brandt en ny hovedbygning på Pederstrup - formentlig på resterne af den tidligere lensmandsbolig, der lå på stedet. Brandts nye hovedbygning blev opført som en symmetrisk toetagers bygning i bindingsværk omgivet af voldgrave. Foran den nye hovedbygning anlagdes en ny avlsgård, der sammen med aksen i skoven på den anden side af søen indgik i et stramt kombineret barokanlæg.

 

Igennem 1700-tallet forfaldt hovedbygningen, der i længere perioder stod tom, og da Christian Ditlev Frederik Reventlow i 1813 trak sig tilbage til Pederstrup, igangsattes en fornyelse og renovering af gårdens bygningsmasse.

 

1813 påbegyndtes arbejdet med hovedbygningen, der på fundamentet fra Peder von Brandts hus blev omsat i fuldmur efter tegninger af greve Reventlow selv bistået af tidens førende arkitekt C.F. Hansen. Den nye hovedbygning, der endelig stod færdig i 1822, blev opført i en etage over den ældre høje kælder med en gennemgående midterrisalit i to etager, der mod gården springer et fag frem. På grund af sit blå tegltag blev den nye hovedbygning i sin enkle, klassicistiske stil kaldt "Det Blå Hus". Sammen med "Det Gule Hus" - en ældre beboelseshus syd for den nye hovedbygning - fik Pederstrup med byggeaktiviteterne i 1810'erne næsten karakter af en lille landsby.

 

I 1858-1860 blev greve Reventlows enkle hovedbygning af sønnesønnen lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow underkastet en større om- og udbygning efter tegninger af arkitekt Ferdinand Meldahl. Selve hovedfløjen fastholdt sin form, men Meldahl tilføjede to fløje mod nord og syd samt to runde tårne med spir i fransk borgstil mod vest. Disse tilføjelser blev efter nogen debat nedtaget efter komitéens overtagelse af Pederstrup i 1938, da man ønskede at føre bygningen tilbage til dens udseende under C. D. F. Reventlows ejerskab.

 

Hovedbygningen på Pederstrup fremstår således i dag i et tillempet udtryk til den udseende, som Christian Ditlev Frederik Reventlow gav stedet, og bygningen rummer nu Reventlow-Museet Pederstrup. Den fritstående hovedbygning er hvidpudset med glaseret tegltag, og ligger tilbagetrukket midt i en større park, der blev anlagt efter tegninger af den tyske landskabsarkitekt F.J.C. Jürgens i 1872-1877. Hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Sammen med Peder von Brandts ombygning af Pederstrup i 1690'erne opførte han også en ny trefløjet avlsgård, der bl.a. rummede et stutteri. Igennem 1700-tallet blev det fastkombinerede avlsgårdsanlæg opbrudt og ombygget og i 1810'erne brændte dele af anlægget.

 

I forlængelse af hovedbygningens store om- og udbygning omkring 1860 ønskede lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow at skabe en mere præsentabel ramme for sit hjem og det blev derfor besluttet at flytte avlsgården. I 1868 kunne et nyt stort avlsgårdsanlæg, tegnet af murermester C.P. Weinberg, tages i brug placeret på behørig afstand af hovedbygningen og parken.

 

Pederstrup avlsgård blev frasolgt i 1935.

 

Efter avlsgårdens flytning påbegyndtes anlæggelsen af en ny park samtidig med, at byggeriet af et større ridehusanlæg påbegyndtes. I 1872 kunne lensgreven indvie Ridehuskomplekset - ligeledes tegnet af murermester C.P. Wienberg - bestående af en imponerende ridehal. Ved opførslen var den Danmarks største privatejede ridehal, som mod øst og vest var forbundet af en herskabsstald samt en stutteristald. Mod nord var ridehuset omgivet at vognporte, rejsestald og vaskehus. Vognport og rejsestald blev nedrevet i slutningen af 1970'erne.

Ingen af de ovenstående bygninger er fredede. Ridehuset er erklæret bevaringsværdigt.

 

Pederstrup avlsgård

Herregårdshaven hvis tidligste rødder går tilbage til 1600-tallet.

 

Omgivelser

Til Pederstrup hører Reventlowparken, som åbnede for publikum i 1939.

I Reventlowparken, som omgiver hovedbygningen, er der rejst et mindesmærke for lensgreve Ferdinand Carl Otto Reventlow samt et mindesmærke for Ludvig Reventlow, som blev henrettet af tyskerne i 1945. I den store park findes flere sjældne træer, søer samt et lysthus i bindingsværk fra 1834, der oprindeligt var placeret i Frøkenernes Have på den anden side af søen. Umiddelbart vest for hovedbygningen findes en større sø.

I den nærliggende landsby Horslunde opførte Christian Ditlev Frederik Reventlow i 1824 Reventlow-Asylet over for det gamle fattighospital fra 1700-tallet. Asylet er fredet. 

 

Reventlow-Museet

Pederstrup bruges i dag til museum for C.D.F. Reventlow som en del af Museum Lolland-Falster. Udover bygningen selv, der er tilbageført til C.D.F. Reventlows tid, består udstillingen af møbler, portrætter og flere personlige genstande, der har tilknytning til ham og perioden han levede i, samt landboreformerne.

Museet har desuden særudstillinger om bl.a. familien Reventlow og herregårde.

 

Pederstrup avlsgård

Pederstrup Slot i begyndelsen af 1900-tallet inden det blev tilbageført.

 

Ejere af Pederstrup

(       -1340) Laurids Jonsen Panter

(1340-1354) Halsted Kloster

(1354-1576) Kronen

(1576-1587) Lauge Venstermand

(1587-1606) Knud Venstermand

(1606-1610) Morten Venstermand

(1610-1610) Anne Galt gift (1) Venstermand (2) Brahe

(1610-1625) Falk Brahe

(1625-1625) Holger Rosenkrantz

(1625-1626) Hans Grabow

(1626-1645) Joachim Grabow

(1645-1657) Johan Grabow

(1657-1673) Hans Wilhelm von Harstall

(1673-1680) Detlev von Rumohr

(1680-1684) Henrik von Stöcken

(1684-1701) Peter Brandt

(1701-1725) Henrik Brandt

(1725-1738) Christian Ditlev greve Reventlow

(1738-1775) Christian Ditlev greve Reventlow

(1775-1827) Christian Ditlev Frederik greve Reventlow

(1827-1851) Christian Ditlev greve Reventlow

(1851-1875) Ferdinand greve Reventlow

(1875-1929) Christian Einar greve Reventlow

(1929-1935) Christian Einar greve Reventlows dødsbo

(1935-1938) Slægten Reventlow (hovedbyningen)

(1938-2009) Reventlow-Museet, Pederstrup

(2009-20xx) Museum Lolland-Falster

 

Avlsgården

(1935-1965) Johannes Erik Nielsen (avlsgården)

(1965-1985) Familien Nielsen (avlsgården)

(1985-20xx) Johannes Erik Nielsen (barnebarn) (avlsgården)

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.042 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her