Logo

Vintersborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Vintersborg 


Vintersborg hed frem til 1673 Utterslevgaard - tidligere også stavet Otterssløfgaard.

Mellem 1673 og 1801 indgik gården i Danmarks første friherreskab af samme navn, hvorunder Vintersborg var udlagt som forpagtergård.

Den nuværende hovedbygning er opført mellem 1804-1810. Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vandfyldte grave.

 

Vintersborg

Bøgetvej 91

4913 Horslunde

Region Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Ivan Olsen, Carl Olaf Olsen

Telefon 54 93 53 04

Godsets størrelse: 260 ha

Funktion: Ingen oplysninger

Forbindelser: Sæbyholm 

 


Hovedbygning

I sidste halvdel af 1500-tallet blev Utterslevgaard kraftigt udbygget med en ny anseelig hovedbygning i to storkværk og med tårn, der blev placeret på et nyanlagt voldsted. Udbygningen skete i forbindelse med, at Karen Krafse og Jørgen Rud tog fast ophold på gården. Mens den nordlige side i dag er delvis opfyldt er voldstedet til de tre andre sider endnu bevaret.  

Kernen i den nuværende hovedbygning er opført mellem 1805-1810 af Jørgen Jørgensen. Jørgensens bygning var opført i bindingsværk, men blev i forbindelse med en ombygning i 1854 omsat til grundmur og fremstår i dag som hvidpudset.

 

Hovedbygningen består af en enkelt fløj i én etage karakteriseret af en gennemgående frontspids. Bygningen ligger midt på et stort voldsted, der ligger omgivet af voldgrave.

Foran bygningen på vestsiden findes en åben gårdsplads.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Andre bygninger

Karen Krafse og Jørgen Rud udbyggede i anden halvdel af 1500-tallet også avlsgården, der blev forsynet med et nyt flerfløjet avlsanlæg, hvoraf en kostald stod frem til 1907.

Den nuværende avlsgård ligger vest for hovedbygningen. Anlægget består af tre store nyere enkeltstående længer, der ligger parallelt med hovedbygningen.

En enkelt længe ligger på voldstedet, mens de to øvrige, der ligger i forlængelse af hinanden på begge sider af tilkørslen, ligger på den anden side af voldgraven.  

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

 

Omgivelser

Til Vintersborg hører en have på ca. fire tdr. land.

Haven på Vintersborg placerer sig på alle sider af hovedbygningen på det rektangulære voldsted. Tilkørslen til Vintersborg er omgivet af en kort allé.

 

Vintersborg

 

Ejerhistorie

Vinterborgs historie kan spores tilbage til 1234, hvor gården benævnes Utterslevgaard og var en landsbyhovedgård i Utterslev, som Vinterborg endnu i dag grænser op til. En af gårdens tidlige ejere var Knud Gøye fra den lollandske gren af slægten. Gøye solgte Utterslevgaard til Hans Krafse, hvis datter Karen i 1551 bragte gården med ind i ægteskabet med Jørgen Rud. Helt frem til 1672 sad slægten Rud som ejere af Utterslevgaard.

 

Borchvard Rud døde i 1647 som slægtens sidste mand. Inden sin død havde Borchvard Rud - ligesom sin far - gennemført en række forbedringer af godset, bl.a. omfattede store dræningsarbejder. Enken efter Borchvard Rud, Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz, boede på Utterslevgaard indtil sin død i 1672. Hun var ligesom sin mand energisk, og i sin tid som ejer udnyttede hun Karl Gustav-krigenes (1657-1660) ødelæggelser til at udvide gården, idet hun bl.a. lagde den afbrændte landsby Bispeballe ind under hovedgården.

 

Efter Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz' død i 1672 blev Utterslevgaard købt af Helmuth Otto von Winterfeldt, som også havde erhvervet sig Sæbygård året før - det nuværende Sæbyholm. I 1671 var han blevet ophøjet til friherrestanden, og i 1673 kunne han oprette Danmarks første friherreskab af godserne Sæbygård og Utterslevgaard under navnet Vintersborg, som også blev det nye navn for Utterslevgaard. Friherreskaber, der hurtigt skiftede navn til baronier, var et såkaldt majorat, der bevirkede, at besiddelsen hverken kunne pantsættes eller deles mellem flere arvinger.

Mens det nu nedrevne Sæbyholm ud til Nakskov Inderfjord blev udlagt som hovedsæde for baroniet, blev Vintersborg drevet som forpagtergård igennem hele 1700-tallet. Von Winterfeldt slægten opholdt sig sjældent på Lolland og baroniet led i lange perioder af dårlig administration.

 

Ved Helmuth Otto von Winterfeldts død i 1694 blev baroniet Vintersborg overtaget af sønnen Gustav von Winterfeldt, hvis datter Juliane Margrethe von Winterfeldt bragte baroniet til sin mand Christopher von Eickstedt. Ægteskabet mellem Juliane Margrethe von Winterfeldt og Christopher von Eickstedt var barnløst, og efter en langvarig proces blev det besluttet, at baroniet efter hendes død i 1741 skulle tilfalde kusinen Sophie Frederikke von Winterfeldt.

 

Sophie Frederikke von Winterfeldt var gift med oberst Carl Wilhelm Giedde, og hun overlevede sin mand i flere år. Sin enkestand udnyttede hun bl.a. til at forbedre fæstebøndernes forhold, og hun var stærkt engageret i velgørenhedsarbejde på baroniet. Da ægteskabet havde været barnløst, overgik besiddelsen ved Sophie Frederikke von Winterfeldts død til en fjern slægtning, Flemming Holck-Winterfeldt, hvis bror og dernæst dennes søn arvede baroniet efter ham.

 

I 1801 overdrog Frederik Christian Holck-Winterfeldt baroniet Vintersborg til greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow til gengæld for det fynske stamhus Fjellebro med Skovgaard samt en pengesum. Hardenberg-Reventlow delte baroniet op og mens han indlemmede Sæbyholm i grevskabet Hardenberg i 1815, solgte han kort efter overtagelsen Vintersborg til dens daværende forpagter, Jørgen Jørgensen, der i 1810 mageskiftede, dvs. byttede, godset med Jacob Bølle til gengæld for Søllestedgård.

 

I Jacob Bølles tid som ejer af Vintersborg blev det resterende fæstegods solgt fra, hvilket var et generelt kendetegn for tiden. Bølle ejede Vintersborg indtil 1844, hvor godset blev solgt til Frederik Anton Hastrup. Hans enke overdrog i 1883 Vintersborg til sønnen Julianus Hastrup. Julianus Hastrups tid som ejer af Vintersborg var kendetegnet af økonomiske vanskeligheder, og banken måtte derfor overtage godset i 1900.

I 1912 købte Carl Olsen Vintersborg, som i 2011 stadig var ejet af hans efterkommere.

 

Ejerrække

(       -1401) Johan Skarpenberg

(1401-1425) Predbjørn Podebusk

(1473-1510) Claus Grubendal

(       -       ) Knud Gøye

(       -1530) Hans Krafse

(1530-1551) Karen Hansdatter Krafse, gift Rud

(1551-1571) Jørgen Rud

(1571-1618) Eiler Rud

(1618-1647) Borchvard Rud

(1647-1672) Helvig Jakobsdatter Rosenkrantz, gift Rud

(1672-1694) Helmuth Otto von Winterfeldt

(1694-1699) Gustav von Winterfeldt

(1699-1724) Juliane Margrethe Winterfeldt, gift von Eickstedt

(1724-1728) Christopher von Eickstedt

(1728-1741) Juliane Margrethe Winterfeldt, gift von Eickstedt

(1741-1757) Carl Wilhelm Giedde

(1757-1769) Sophie Frederikke von Winterfeldt, gift Giedde

(1769-1772) Flemming Holck-Winterfeldt

(1772-1776) Gustav Frederik Holck-Winterfeldt

(1776-1801) Frederik Christian Holck-Winterfeldt

(1801-1804) Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow

(1804-1810) Jørgen Jørgensen

(1810-1844) Jacob Bølle

(1844-1869) Frederik Anton Hastrup

(1869-1883) Enken efter Frederik Anton Hastrup

(1883-1900) Julianus Hastrup

(1900-1900) Lollands Spare- og Laanebank

(1900-1912) M.P.N. Alstrup

(1912-1938) Carl Olaf Olsen

(1938-1977) Asger Olsen

(1977-20xx) Carl Olaf Olsen og Ivan Olsen


Vintersborg 

Folkehold på Vintersborg i Utterslev

 

Blandt de mange store gårde i Lollands Nørre Herred, er Wintersborg eller Utterslevgård's historie en af de mærkeligste.

 

Dens historie går tilbage til Dronning Margrethe's dage og har været omskiftelig. Fra en beskeden begyndelse voksede Utterslevgård sig stor og mægtig og blev hjemsted for rige og ansete adelsslægter. En af disse, Geheimeråd Helmut Otto von Winterfeldt, oprettede i 1673 af Utterslevgård og Sæbyholm ved Nakskov, det første baroni i Danmark. Det fik navnet Baroniet Vintersborg og dette navn har fortrængt det oprindelige Utterslevgård. Baron Winterfeldt var stiftamtmand på Fyn og opholdt sig sjældent på godset. Efter baron Winterfeldt's død 1694 gik det ned ad bakke, nogle var overmåde ødsle, andre havde ikke evnen til at drive et gods.

 

I 1772 kom Grev Gustav Holch-Winterfeldt, han havde både held og økonomiske evner. Han var oprindelig officer og som sådan kom han og en yngre bror i forbindelse med den sindssyge Kong Christian d. syvende, på hvem de utvivlsomt har haft en uheldig indflydelse. Idet det var dem, der førte an på de så meget omtalte natlige udflugter i København, der til sidst udartede til de vildeste drikkeorgier og udskejelser med efterfølgende slagsmål.

 

1801 fik en efterfølger, Frederik Christian Holch-Winterfeldt, kongelig bevilling til at bortbytte baroniet til grev C.H. Hardenberg-Reventlow mod stamhuset Fjellerup på Fyn. Mens Sæbyholm blev indlemmet i Grevskabet Hardenberg-Reventlow blev Vintersborg solgt til den hidtil værende forpagte Jørgen Jørgensen, der 1810 mageskiftede med Jacob Bølle, Søllestedgård. Jacob Bølle havde Vintersborg til 1844, hvor han solgte til Anton Hostrup, der opførte hovedbygningen og gav den dens nuværende udseende. Efter endnu et par handler kom den 1912 i Carl Olsen's eje.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 725 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• ChristianssædeHovedbygningen var opført på et voldsted i 1690 i den tidlige barokstil inspireret fra...
• BramsløkkeBramsløkkes Joachim Schack, tilhørte enevældens nye borgerlige magtelite, der i slutningen...
• Nakskov LadegaardNakskov Ladegaard hed en kort periode efter 1628 Lille Skibsgård
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!