Logo

Grevskaber og baronier

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Grevskaber og baronier

Frijsenborg (Fra »Grever, baroner og husmænd. Opgøret med de store danske godser 1919«.)

 

Som følge af indførelsen af enevælde i Danmark i 1660 blev det muligt at opnå adelsstand ved at samle nok jord (eller evt. rede penge, reserveret til køb af jord (se "Forlods") til oprettelsen af et majorat (alt efter godsbesiddelsen et baroni (mindst 1000 tdr. hartkorn) eller et grevskab (mindst 2500 tdr. hartkorn)). Dette benyttede især pengestærke indvandrere sig af, da de på den måde kunne opnå den anerkendelse, deres fødsel ikke kunne. Nogle af disse "nye" adelige var dog født adelige i deres hjemlande som fx familierne Schack, Reventlow og Moltke. Et majorat var udeleligt og blev juridisk set anset for at være et arvelen. Med Grundloven af 1849 ophævedes privilegierne forbundet med besiddelse af et majorat, men selve majoraterne levede videre indtil 1919; greve- og barontitlerne endnu længere.

 

I perioden fra 1672 til 1843 blev der oprettet 27 grevskaber og 30 baronier. I 1919 var der henholdsvis 21 og 14 tilbage. I Norge har der kun fandtes et baroni og to grevskaber.

 

Danske grevskaber og baronier:

 

Grevskaber

Grevskabet Antvorskov

Grevskabet Brahesminde

Grevskabet Bregentved

Grevskabet Christiansholm

Grevskabet Christiansborg / Grevskabet Christianssæde

Det grevelige Dannemandske Forlods

Grevskabet Friderichsholm

Grevskabet Frijsenborg

Grevskabet Glücksbierg

Grevskabet Griffenfeld

Grevskabet Gyldensteen

Grevskabet Hardenberg Reventlow

Grevskabet Holsteinborg

Grevskabet Jarlsberg (i Norge)

Grevskabet Knuthenborg

Grevskabet Langeland

Grevskabet Laurvigen (i Norge)

Grevskabet Ledreborg

Grevskabet Lerchenborg

Grevskabet Lindenborg

Grevskabet Løvenholm (første)

Grevskabet Løvenholm (andet)

Grevskabet Løvenholm (tredje)

Grevskabet Muckadell

Det grevelige Rantzauske Forlods

Grevskabet Reventlow

Grevskabet Roepstorff

Grevskabet Samsøe

Grevskabet Schackenborg

Grevskabet Scheel

Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods

Grevskabet Sølvisborg

Grevskabet Vallø

Grevskabet Wedellsborg

 

Baronier

Baroniet Adelersborg (første)

Baroniet Adelersborg (andet)

Baroniet Brahetrolleborg (første)

Baroniet Brahetrolleborg (andet)

Baroniet Christiansdal

Baroniet Conradsborg

Baroniet Einsiedelsborg

Baroniet Frijsenvold

Baroniet Fuirendal

Baroniet Gaunø

Baroniet Guldborgland

Det friherrelige Heintzeske Forlods

Baroniet Holberg

Baroniet Holckenhavn

Baroniet Holstenshuus

Baroniet Høegholm

Baroniet Juellinge (første)

Baroniet Juellinge (andet)

Baroniet Kjørup

Baroniet Lehn

Baroniet Lindenborg (første)

Baroniet Lindenborg (andet)

Baroniet Løvenborg (første)

Baroniet Løvenborg (andet)

Baroniet Marselisborg (første)

Baroniet Marselisborg (andet)

Baroniet Marselisborg (tredje)

Baroniet Rosendal (i Norge) (første)

Baroniet Rosendal (i Norge) (andet)

Baroniet Rosenlund

Baroniet Rysensteen

Baroniet Scheelenborg

Det friherrelige Selbyske Forlods

Baroniet Stampenborg

Baroniet Sønderkarle

Baroniet Willestrup (Baroniet Willestrups Fideikommis)

Baroniet Wintersborg

Baroniet Wilhelmsborg

Baroniet Zeuthen

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.336 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KærupKærup tilhørte oprindeligt en adelig væbner. Gården har i det meste af sin historie været...
• Kattrup GodsKattrup hørte i middelalderen til Sorø Kloster og blev således som alt andet kirkegods...
• Høegholm GodsHøgholms nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1800-tallet og ligger på...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!