Logo

Håndfæstning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Håndfæstning

Frederik 3.s håndfæstning 1648

 

Håndfæstning: Retligt dokument, der fastsætter kongens rettigheder og pligter primært i forhold til herremandsstanden. Den første håndfæstning, Danmarks »Magna Carta«, blev udformet på et rigsrådsmøde i Nyborg i sommeren 1282: Forordningen er udstedt af Erik Klipping den 29. juli 1282. Fire år senere blev han myrdet af et forsmået adelsparti i Finderup Lade, Set. Cecilie nat, den 22. november 1286 (samme dag som Kennedy i 1963).

 

En håndfæstning er udtryk fra middelalderen om den kontrakt, som adelen og kongen indgik med hinanden, når der skulle vælges en ny konge. I middelalderen var Danmark et såkaldt valgkongedømme, hvilket betød, at når en konge døde, skulle der vælges en ny konge, og før denne person kunne vælges som konge, skulle han altså indgå en aftale med adelen, der bl.a. bestemte, hvad kongen havde rettighed til og ikke havde rettighed til. Den bestemte også, hvilke privilegier de forskellige stænder (samfundsgrupper) havde. Det er først ved indførelsen af enevælden i 1660, at det danske kongerige bliver et arvekongedømme, hvilket betyder, at en afdød konges søn automatisk bliver konge efter sin far, hvilket betyder, at man ikke længere laver håndfæstninger. Danmarkshistoriens første håndfæstning blev vedtaget på et møde mellem Erik Klipping og landets stormænd i 1282. Danmarkshistoriens sidste håndfæstning er Frederik 3.s håndfæstning fra 1648. Håndfæstningen er udtryk for stormændenes modstand mod kongens forsøg på at øge sin magt.

 

En håndfæstning indeholder bestemmelser om, at kongen regelmæssigt skal rådføre sig med stormændene, og at bøndernes ret skal sikres. Bl.a. fastslås for første gang habeas corpus-reglen om, at ingen kan fængsles vilkårligt; altså en beskyttelse af den enkelte person mod herskerens vilkårlige magtudøvelse. Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem.

 

Mange af håndfæstningerne er bevaret i Rigsarkivet. Kong Hans' Håndfæstning fra 1483 har været udstillet i Vandrehallen i Folketinget.

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 1,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.395 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• LøvegaardLøvegaard var en middelalderlig kongsgård, som lå i Løve By. Løvegaard var i flere...
• Liselund Gammel SlotLiselund er et af Danmarks kønneste huse. Ikke et slot, men et sommerhus i centrum af en...
• BrorupgaardI 1740 til 1754 var Brorupgaard ejet af Ludvig Holberg. Brorupgaard er i 2013 ejet af...
Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Afstemning
Hvilket er det flotteste slot i Danmark







Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Smæk insektet!