Hofmester

Jørgen Holgersen Rosenkrantz, Født 1607 på Rosenholm, død 1675 i Sorø.
Hofmester, stiftamtmand, forstander for Herlufsholm skole og gods.

Hofmester: Også rigshofmester, lederen af det kongelige hof. Et embede der med renæssancens stigende pragtudfoldelse får stadig større betydning, idet hofmesteren ud over at varetage de repræsentative funktioner indgår i regeringsledelsen. Fx Peder Oxe under Fr. 2. Under enevælden ændres titlen til hofmarskal. I Fr. 5.'s 20 år lange regeringsperiode 1746-1766 var hofmarskal A.G. Moltke den egentlige statsleder.

Hofmester (eller hovmester) en betegnelse for en højtstående hofembedsmand.

Betegnelsen blev i den senere Middelalder i Tyskland gængs at anvende om en højtstaaende hofembedsmand, såvel hos kongen (kejseren) som hos fyrsterne. Hos de sidste var hofmesteren som oftest på een gang chef for hofstaten og fyrstens stedfortræder og øverste minister.

Hos kejseren deltes embedet derimod tidlig, således at forretningerne vedrørende hofholdningen henlagdes under en hushofmester, de politiske forretninger, derunder forsædet i Hofrådet i kejserens sted, til en overhofmester eller senere rigshofmester.

Efter tysk forbillede indførtes embedet i Valdemar Atterdags tid i Danmark, hvor det kom til at danne grundlaget for det senere embede som rigshofmester.

I senere tid fik hofmester eller, som det efterhånden også skreves, hovmester en mere almindelig betydning, idet det brugtes dels om enhver, der forestod en større husholdning, selv om det ikke var en konges eller fyrstes, dels om opdragere for fornemme folks børn og overhovedet om huslærere.

Sidstnævnte betydning stammer vel fra, at en sådan hofmester, hvor det drejede sig om prinser og prinsesser, ikke blot var leder af opdragelsen, men også chef for den pågældendes hofstat og den dertil hørende hofholdning.

Nærmest herhen hører det, at forstanderen for Sorø Akademi, så længe dette bestod som sådant, førte titlen overhofmester.