Logo

krongods

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

krongods

Fx Haagestedgaard; Den er nævnt i Kong Valdemars Jordebog ca. 1230, var krongods til 1540, derefter i skiftende slægtseje, 1769-1953 Castenschiold/Grevencop-Castenschiold.

 

 

Krongods var det gods, bona regalia, som kongen som rigets overhoved siden middelalderens begyndelse rådede over, på dansk under navn af kongelev og alminding (herunder mindre øer og ubeboede skovområder), og som var tænkt som grundlag for kongens almindelige finanser sammen med danefæ, vragret og strandret (modsat patrimonium eller fædrenearv, som var kongens private gods, og som han kunne råde frit over). Allerede i løbet af middelalderen synes dette skel imidlertid at være forsvundet og alt gods som værende til kongens rådighed.

 

Krongodset blev oprindeligt styret fra kongsgårde, senere fra kongelige slotte med deres ladegårde, hvilke tillige blev sæde for forvaltningen af lenene (når de kongelige rettigheder ikke var overdraget andre).

 

Fra tid til anden foretog kongemagten ransagninger for at undersøge, om alt gods i privat besiddelse var sket retmæssigt eller uretmæssigt og i givet fald (hvis det var sket uretmæssigt) ved reduktion tilbageføre det til krongodset.

 

Under Christoffer 1. blev det ved lov fastslået, at i tilfælde af forbrydelse mod majestæten skulle "forbrudt gods" tilfalde kronen, ikke patrimoniet.

 

Efter reformationen kom kirkens tidligere enorme besiddelser ind under krongodset, som ved mageskifter samledes til enheder, der blandt andet dannede grundlag for 1600- og 1700-tallets rytterdistrikter.

Efter enevældens afskaffelse i 1848–49 overgik næsten al krongods til den danske stat.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.086 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Effektiv reklame - klik her