Logo

stamhuse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

stamhuse

Stamhuse: Egentligt et tysk begreb, »Stammgüter«, der indebar at jordejendommen udelt blev sikret i en bestemt slægts »evige« besiddelse. I midten af 1500-tallet forsøgte den barnløse kansler Johan Friis til Hesselagergård efter tysk forbillede at omdanne sine besiddelser til et stamhus for sin slægt. Efter kanslerens død blev hans ønsker dog tilsidesat ved en domstol. Først med enevælden og Kongeloven af 1665 blev det tilladt adelige og borgerlige med adelige rettigheder at oprette stamhuse med udgangspunkt i deres ejendomme.

 

Et stamhusprivilegium betød, at godset skulle være gældfrit og ikke måtte sælges eller pantsættes, men skulle blive i slægten efter nærmere bestemte arvefølgeregler. Stamhuse blev, skønt de modsat lensgrevskaber måtte opfattes som privat ejendom, omfattet af lensafløsningsloven i 1919. Loven tillod dog deres opretholdelse, men mod en så byrdefuld årlig afgift, at der reelt var tale om en tvangsafløsning.

 

Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn. Indehaveren af en stamhus kaldes stamhusbesidder. Et stamhus var skattefritaget, men til gengæld kunne det ikke sælges.

 

Det første danske stamhus var Hesselagergård, der blev oprettet i 1568. Ved Danske Lov blev det muligt for sædegårdsejere med over 400 tdr. hartkorn, at oprette et stamhus. Som følge af lensafløsningen fra 1919 blev stamhusene opløst i de følgende år og gjort til såkaldt "fri ejendom", som kunne sælges, og som fulgte de almindelige arveregler.

 

Danske stamhuse og fideikommiser

 

Fra 1500-tallet og frem til Grundloven af 1849 blev der oprettet et antal stamhuse og fideikommiser i Danmark. Sammen med lensgrevskaber og lensbaronier udgjorde disse de danske majorater.

 

Et stamhus er et gods der udelt skulle arves af ældste søn. Et stamhus var skattefritaget, men til gengæld kunne det ikke sælges. Det første danske stamhus var Hesselagergård, der blev oprettet i 1568. Ved Danske Lov blev det muligt for sædegårdsejere med over 400 tdr. hartkorn at oprette et stamhus.

 

Fideikommis er en disposition, hvorved en formue – et gods, en kapital eller begge dele – båndlægges til vedvarende underhold for en familie eller som et varig økonomisk grundlag for velgørende stiftelser eller legater. Den begunstigede kan altså kun modtage rente af kapitalen, eller har råderet til at bebo og drive godset, men ikke sælge eller pantsætte det.

 

Både stamhuse og fideikommiser blev opløst ved lensafløsningen i årene efter 1919.

 

Stamhuse

(Den oprindelige stavning af navnet er bibeholdt her)


Navn

Oprettet

Ophørt

Stamhuset Ahlefeldt

1766

1927

Stamhuset Aggersborggaard

1767

1779

Stamhuset Ausumgaard

1779

1926

Stamhuset Barnersborg

1767

1921

Stamhuset Basnæs

1921

Stamhuset Benzon

1829

1924

Stamhuset Birkelse

1696

1921

Stamhuset Bidstrup

1763

1930

Stamhuset Broholm

1749

1930

Stamhuset Brolykke

Stamhuset Constantinsborg

1703

1799

Stamhuset Cathrineberg

Stamhuset Dallund

1792

1915

Stamhuset Egholm

1831

1921

Stamhuset Engestofte

1799

1923

Stamhuset Gammel Estrup

1697

1727 / 1921

Stamhuset Egeskov

1811

1925

Stamhuset Erholm

1776

1927

Stamhuset Frisenvold

1731

1798

Stamhuset Førslev

1921

Stamhuset Fusingø

1688

1829

Stamhuset Fjellebro

Stamhuset Gammel Kjøgegaard

Stamhuset Gaunø

1786

1805

Stamhuset Giesegaard

1776

1922

Stamhuset Gjorslev

1763

1791

Stamhuset Gunderslevholm

1921

Stamhuset Hagestedgaard

1753

1921

Stamhuset Hesselagergaard

1548

1571

Stamhuset Hevringholm

1695

1782

Stamhuset Hindsgavl

1815

1921

Stamhuset Hofmansgave

1784

1924

Stamhuset Holbækgaard

1700

Stamhuset Holstenshuus

1723

1779

Stamhuset Hvedholm

1751

1797

Stamhuset Hverringe

1768

1924

Stamhuset Iselingen

1781

1803

Stamhuset Juelsberg

1797

1925

Stamhuset Kjølbygaard

1921

Stamhuset Kolbygaard

1726

1797

Stamhuset Kraagerup

1741

1922

Stamhuset Krenkerup

1736

Stamhuset Krogsgaard

1759

1760

Stamhuset Kraagerup

1741

1807

Stamhuset Kjærbygaard

1705

1750

Stamhuset Lerchenborg

1755

1818

Stamhuset Lerkenfeld

1695

1743

Stamhuset Lundenæs

1710

1771

Stamhuset Lundsgaard

1768

1927

Stamhuset Lønborggaard

1757

1813

Stamhuset Løvenborg

1766

1773

Stamhuset Mattrup

1759

1828

Stamhuset Moltkenborg

1793

1919

Stamhuset Mullerup

1548

1571

Stamhuset Nørholm

1790

1922

Stamhuset Nedergaard

1811

1930

Stamhuset Næsbyholm

Stamhuset Rathlousdal

1749

1921

Stamhuset Raunholt

1743

1924

Stamhuset Restrup

1756

1811

Stamhuset Rosenfeldt

1781

1803

Stamhuset Rosenholm

1744

1921

Stamhuset Rosenkrantz

1804

1923

Stamhuset Rugaard

1782

1787

Stamhuset Rygaard

1675

1694

Stamhuset Rønningesøgaard

1825

Stamhuset Sandholt

1726

1923

Stamhuset Selsø

1557

1921

Det Skeel'ske Majorat

1797

1803

Stamhuset Stensballegaard

1748

1920

Stamhuset Sæbygaard

1797

1921

Stamhuset Søbysøgaard

1745

1853

Stamhuset Skærsø

1722

1806

Stamhuset Stenalt

1787

1805

Stamhuset Thorseng

1711

1923

Stamhuset Tirsbæk

1782

1792

Stamhuset Tjele

1759

1930

Stamhuset Todbøl

1782

1799

Stamhuset Ulstrup

1794

1798

Stamhuset Vedbygaard

Stamhuset Vennerslund

1845

1930

Stamhuset Vestervig Kloster

1731

1798

Stamhuset Østrupgaard

1828

1921

Stamhuset Aastrup

1921

 

Fideikommiser


Navn

Oprettet

Ophørt

Det Arenstorffske Fideikommis

1920

Det Barnerske Fideikommis

1810

1921

Det Bartholin-Eichelske Fideikommis

1921

Det Berregaardske Fideikommis

1921

Det Blixen-Fineckeske Fideikommis

1920

Det Brinck-Seidelinske Fideikommis

1921

Det Charisiske Fideikommis

1920

Det Classenske Fideikommis

1792

1919

Fideikommisgodset Clausholm

1925

Fideikommisgodset Frederiksdal

1930

Fideikommisgodset Farenstedgaard

1920

Det Større Gersdorffske Fideikommis

1920

Det Mindre Gersdorffske Fideikommis

1920

Det Grønske Fideikommis

Fideikommisgodset Harrested

1921

Fideikommisgodset Herschendsgave

1922

Det Huitfeldtske Fideikommis

Det Iselingenske Fideikommis

1920

Det Knuthske Lilliendal Fideikommis

1922

Det Knuthske Conradsborg Fideikommis

1921

Lerchenfeldt Fideikommis

1925

Fideikommisgodset Lilliendal

1922

Det Lindencroneske Fideikommis

1922

Lønborggaardske Fideikommis

1920

Det von der Maaseske Fideikommis

1922

Det Moldrupske Fideikommis

1921

Det Moltkenborgske Fideikommis

1920

Fideikommisgodset Overgaard

Det Plessenske Førslev Fideikommis

1921

Det Plessenske Gunderslevholm Fideikommis

1921

Det Større Rosenkrantzske Fideikommis

1923

Det Mindre Rosenkrantzske Fideikommis

1923

Det Ryssensteen Fideikommis

1920

Det Restrupske Fideikommis

1920

Fideikommisgodset Ringsted Kloster

1927

Det Rosenfeldtske Fideikommis

1921

Det Rosenkrantzske Fideikommis

1921

Det Rønningesøgaardske Fideikommis

1922

Fideikommisgodset Saltø

1921

Det Scavenius'ske Familie-Fideikommis

1809

Det Skeelske Fideikommis

1921

Det Grevelige Schimmelmannske Fideikommis

1782

Familiegodset Skjoldenæsholm

1919

Det Sommerske Fideikommis

1920

Det Svanenskioldske Fideikommis

1921

Familiegodset Svenstrup

1922

Det von Thienenske Fideikommis

Det Thygesonske Fideikommis

1921

Ny Tirsbækske Fideikommis

1920

Det Villestrup Fideikommis

1921

Det Winterfeldtske Fideikommis

1921

 

Historie

Den gamle danske adel havde, ganske i modsætning til sine standsfæller i udlandet, en udpræget ulyst til at sikre jordejendom udelt i en families besiddelse ved oprettelse af majorater og fideikommisgodser.

Først efter Reformationen gjordes der forsøg på at oprette fideikommisgodser, men forsøgene mislykkedes og tilsidesattes af domstolene.

 

Ved grevernes privilegier af 25. maj 1671 åbnedes der imidlertid adgang til, at private godser ved at gøres til len af kronen (lensgrevskaber og lensbaronier) kunne opnå karakteren af majorater, og ved Danske Lov 5-2-65 indførtes endvidere efter tysk mønster det i Danmark hidtil ukendte begreb "stamhus"; det tillodes nemlig enhver privilegeret (enten adelig eller lige med adelen privilegeret), som ejede en sædegård, der med underliggende gods mindst var 400 tdr. hartkorn, at oprette denne ejendom til stamhuse for et af sine børn eller andre arvinger, hvis han ikke havde børn, "med saadanne Vilkaar, som han nyttigst og bedst eragter"; dette skete ved det såkaldte erektionspatent eller stamhusbrev.

 

Dog skulle vedkommende først indkalde sine kreditorer, ellers måtte disse holde sig til stamhuse uden for dette tilfælde måtte der ikke ske indførsel i sådant gods, lige så lidt som dette måtte sælges eller pantsættes, men besidderen var indskrænket til at nyde indtægterne; i nødstid måtte besidderen inden for visse grænser pantsætte stamhusets årlige indkomst.

 

Da stamhuse således var en ejendom, der udelelig gik i arv efter en særegen arvefølge, og som var uafhændelig og uangribelig af kreditorer, lignede det meget de tyske "Stammgüter" i deres senere udvikling, men navnet "Stammhaus" brugtes i Tyskland dog nærmest i betydningen af det danske sædegård.

Hvad motivet har været til at indføre stamhuse i Danmark, er ikke klart, man ser kun, at der i lovkommissionen var uenighed om optagelse af bestemmelsen, og at man indstillede afgørelsen til kongen. Adgangen til at oprette stamhuse blev i de første 7 år efter Danske Lovs udgivelse aldeles ikke benyttet, og i perioden 1690-1746 oprettedes kun 17; senere tilkom dog yderligere en række stamhuse

 

Antallet i tiden før afløsningen var 32 foruden en halv snes godser af beslægtet karakter, der ikke kaldtes stamhuse, men fideikommisgodser, slægtshuse, familiegodser og lignende.

Allerede under enevælden var der meddelt besiddere af stamhuse bevilling til at afhænde bøndergodset til fuldkommen eller ufuldkommen ejendom, imod at de herved indkomne beløb for største delen sikredes stamhuse som fideikommiskapital, og dette forhold ordnedes nærmere ved lov af 21. juni 1854; i henhold til denne lov og senere bestemmelser blev en stor mængde bøndergods afhændet og stamhuses fideikommiskapitaler betydelig forøgede.

 

En del stamhuse og fideikommisgodser blev også i tidens løb, særlig i 18. århundrede, i henhold til kgl. bevilling helt afhændede og substituerede med kapitaler. Loven fastsatte intet nærmere om den arvefølge, hvorefter stamhuse skulle falde i arv, men dette overlodes til stamhusbrevene.

Følgen var, at arvegangsmåden ved stamhuse blev højst forskellig; der fandtes både agnatisk, agnatisk-kognatisk og endog ren kognatisk arvefølge.

 

Besidderne af stamhuse stod under kontrol af Justitsministeriet (den såkaldte lenskontrol), der havde at påse, at den i erektionsbrevene fastsatte arvefølge overholdtes, at der ikke foretoges lovstridige dispositioner over stamhuse osv.

Ministeriet havde efter indhentet kgl. resolution ret til, når dette viste sig nødvendigt, at fratage besiddere af stamhuse administrationen og overlade denne til en kommission.

 

Ved Grundloven af 5. juni 1849, § 98 bestemtes:

"Intet Lehn, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kunne overgaa til fri Ejendom".

Efter flere forgæves forsøg på at gennemføre den sidste del af denne bestemmelse udkom Lov af 4. oktober 1919 om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de derhen hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom.

 

Denne lov, der ikke blot omfattede de endnu bestående stamhuse med deres kapitaler, men også substitutionerne for tidligere stamhuse, gav vel i formen kun besidderne en ret til at kræve overgang til fri ejendom, men idet den tillige bestemte, at den, der ikke inden en vis kort frist gjorde brug af denne ret, fremtidig skulde svare en meget byrdefuld årlig afgift til statskassen af vedkommende stamhuses værdi, kom den faktisk til at virke som en tvang og har da også ført til en almindelig afløsning af stamhuse.

 

Ved afløsningen har besidderne til statskassen måttet indbetale 20% af værdien, således at der i denne fradroges de stamhuset påhvilende byrder, samt stille indtil en tredjedel af jorden til rådighed for staten mod erstatning.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.391 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?