Ørndrups hovedbygning er fra 1848
Ørndrup har igennem årene været ejet af bl.a. de gamle
uradelslægter Skram og Kaas.
Ørndrups hovedbygning er fra 1848. Avlsbygningerne er endnu
nyere, da de gamle nedbrændte i 1931.
Ørndrup Hovedgaard
Ørndrupvej 123
7960 Karby
Region Nordjylland - Morsø Kommune
Offentlig adgang: Ingen oplysninger
Ejer: Otto Øllgaard, Thomas Øllgaard
Phsl Labækgård Holding ApS
Godsets størrelse: 501 ha
Forbindelser: Kjeldgaard
Hovedbygning
Ørndrups hovedbygning blev opført i 1848 under Frederik Juul
og Andreas Poulsens ejerskab. Bygningen, der kun har én fløj, som ligger mod
vest, er opført i én etage i grundmur og har skifertag.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ørndrups avlsbygninger er af nyere dato, da de gamle
nedbrændte i 1931. De blev herefter genopbygget med tre sammenbyggede længer.
Gennemkørselsporten ind til gårdspladsen er placeret i den sydlige længe. Der
er murede hvælvinger og jernbjælker i alle stalde. Syd for gården er der også
anlagt en stor svinestald.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som
bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Omgivelser
Ørndrup ligger med udsigt over Visby Bredning og Dragstrup
Vig ved Thy. Der hører en ældre landskabelig have til Ørndrup.
Øst for Ørndrup er der placeret en genforeningssten fra
1920.
Ejerhistorie
I midten af 1400-tallet tilhørte Ørndrup Christen Borre og
senere Mogens Borre.
I 1504 kom Ørndrup i hænderne på Niels Kaas. Han stammede
fra den gamle uradelsslægt Kaas. Betegnelsen uradel bruges i dag om de adelige
slægter, der kendes fra før reformationen i 1536. Efter Niels Kaas' tid på
Ørndrup blev gården i slægtens eje indtil midten af 1600-tallet.
Den sidste ejer fra slægten Kaas var Kirsten Kaas, der
giftede sig med Valdemar Skram. Slægten Skram var også en gammel uradelsslægt.
Nok nåede Valdemar Skram ikke at udmærke sig på samme måde som sin forfader
Peder Skram, der bl.a. blev optaget i rigsrådet efter Christian III's kroning i
1537, og som havde kommandoen over den danske flåde i Den Nordiske Syvårskrig i
1563, men helt ubetydelig var Valdemar Skram dog ikke på sin tid.
I forbindelse med enevældens indførelse var Valdemar Skram
en af underskriverne af Suverænitetsakten fra 1661, der legaliserede arveligt
monarki og enevælde. Akten blev underskrevet af repræsentanter fra stænderne.
På Ørndrup satte Skram også sine spor, da han bl.a. startede opførelsen af nye
bindingsværksbygninger. Økonomisk havde Skram dog problemer, og derfor overtog
hans kreditorer ejerskabet over Ørndrup i 1677.
I 1734 købte Herluf Jensen Stjernholm Ørndrup. På dette
tidspunkt hed han faktisk kun Herluf Jensen, men i 1747 blev han adlet,
hvorefter han tog det adelige navn Stjernholm til sig. Hans sønner overtog
gården fra 1755. Den sidste af dem, major Jens Stjernholm, døde i 1774,
hvorefter enken gav gården videre til svigersønnen Niels Kragh Lange året
efter.
I årene frem mod 1834 levede Ørndrup et omskifteligt liv med
mange forskellige ejere. I netop 1834 kom gården dog i hænderne på Frederik
Juul og hans svigersøn Andreas Poulsen, og herefter kom der mere ro på. Det var
bl.a. under deres ejerskab, at den nuværende hovedbygning blev opført.
Sidstnævntes søn solgte først gården videre i 1902.
Ligesom på mange andre herregårde i Vest- og Nordjylland
valgte forskellige ejere af Ørndrup igennem første halvdel af 1900-tallet at
udstykke store dele af gårdens jord. I 1927 frasolgte den daværende ejer
Voetmann ca. 57 ha, som herefter blev omdannet til syv husmandsbrug. I 1931
solgte Voetmann Ørndrup til Thomas Sørensen, som udstykkede yderligere 96 ha.
På dette areal blev gården Ny Ørndrup opført. Thomas Sørensen solgte herefter
hele hovedparcellen videre.
Ørndrup kaldes i 2013 Ørndrup Hovedgård.
Ejerrække
(1452-1455) Christen Borre
(1455- ) Mogens Borre
( -1500) Erik Høeg
(1500- ) Niels Kaas
( - )
Mogens Kaas
( - ) Niels Kaas
( - ) Iver Kaas
( -1609) Jens Kaas
(1609-1651) Thomas Kaas
(1651-1677) Valdemar Skram
(1677- ) Kreditorer
( -1696) Peder Mathiesen
(1696- ) Enke efter Peder Mathiesen
( -1697) Peder
Madsen
(1697-1699) Christen Broerholt
(1699-1728) Anders Kjærulf
(1728-1730) Severin Kjærulf
(1730-1731) Boet efter Severin Kjærulf
(1731- ) Helene
Rebekka Byssing, gift 1) Gjørup, 2) Fogh
( -1734) Peder Fogh
(1734-1755) Herlov Jensen Stjernholm
(1755-1766) Peter Stjernholm
(1755-1766) Nicolai Stjernholm
(1766-1774) Jens Stjernholm
(1774-1775) Else Kragballe, gift Stjernholm
(1775-1776) Niels Kragh Lange
(1776-1797) Hagen Jørgensen
(1797-1797) Niels Refsgaard
(1797-1798) Frederik Jørgen Fønns
(1797-1800) Henrik Leth
(1797-1800) Johannes Schuchardt
(1800-1804) Peder Lillelund
(1804-1829) Niels H. Nissen
(1829-1834) Ane Christine Lottrup, gift Nissen
(1834- ) Frederik Juul
(1834- ) Andreas Poulsen
( -1902) Frederik Poulsen
(1902-1931) Voetmann
(1931-1931) Thomas Sørensen
(1931-1941) Georg Røikjær
(1941-2011) C. Jensen
(2011-20xx) Labækgård I/S