Logo

Aagaard Gods (Sjælland)

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Aagaard Gods (Sjælland) 


Den vestsjællandske herregård Aagaard blev oprettet i 1660 af den danske godsejer og rentemester Henrik Müller.

Siden 1865 har gården været tilknyttet slægten Hellemann.

Aagaards hovedbygning fremstår i 2013 som et uregelmæssigt trefløjet anlæg i én etage med rødt tegltag.

Samlet er hoved- og avlsbygningerne opført om en akse, der går fra øst mod vest og ender i hovedbygningens midterparti og trappe.

 

Aagaard (Sjælland)

Ågårdsvej 11

4281 Gørlev

Region Sjælland - Kalundborg kommune

Offentlig adgang: Ingen oplysninger

Ejer: Gregers Hellemann

Telefon 20 86 65 97

Godsets størrelse: 446 ha med Bakkendrupgård

Funktion: Ingen oplysninger

 


Aagaard Gods (Sjælland)

 

Aagaard Gods (Sjælland) 


Aagaard Gods (Sjælland)


Hovedbygning

Aagaards sydlige sidefløj af egebindingsværk over en kampestenssokkel er fra 1605 og opført på den vestlige af de to oprindelige Aagaarde. Sydfløjen, som har et kraftigt udhæng og en uregelmæssig vinduessætning, udgør den ældste del af hovedbygningen. Den blev oprindeligt opført som et stuehus, men er siden blevet grundlaget for Aagaards trefløjede hovedbygning, som eksisterer i 2013.

 

Midterfløjens sydlige forlængelse af bindingsværk over en høj cementpudset sokkel er fra 1645 og slutter sig til det oprindelige egebindingsværkshus fra 1605. Mod vest er længen forlænget med et udskud, og murværket er forhøjet på gavlen, hvor der findes en nedgang til en gammel kælder. I længens tag - og mod gården -er placeret to mindre kviste, der ligeledes er i bindingsværk.

Midterfløjens mellemparti fra midten af 1700-tallet er en grundmuret rokokobygning i ni fag anlagt af arkitekt Nicolai Eigtved. Facaden er symmetrisk udsmykket og både mod gårdspladsen og haven findes et indgangsparti midt for.

 

Midterfløjens nordlige forlængelse fra 1810 er en grundmuret vinkelbygning med videreført formsprog fra midterfløjen, dog med lidt færre detaljer, og med en sokkel af tilhuggede kampesten. Fra nordfløjen er der udgang mod haven og mod gårdspladsen.

 

For at gøre hovedbygningen harmonisk og symmetrisk blev der i 1911 tilføjet en nordlig sidefløj.

Samlet fremstår Aagaards hovedbygning som et uregelmæssigt trefløjet anlæg. Alle længer er opført i én etage, murværket på alle længer er hvidkalket og alle tage er belagt med røde tegl.

I 1985 gennemførtes en større restaurering og modernisering af midterfløjens midterparti og hele den nordlige del af bygningen. Resten af midterfløjen samt sydfløjen har siden stået ubeboet og anvendes til opbevaringsformål.

Fredningsstatus 2013: Dele af hovedbygningen er fredet.

 

Andre bygninger

Udbygninger:

(1605) Sydfløjen opført

(1645) Midtfløjens sydlige del opført

(1810) Midtfløjens nordre del opført

(1907) Midtfløjens mellemste del ombygget

(1911) Nordre sidefløj opført

 

Aagaard består af et større kompleks af forvalterboliger og lader, som lægger sig symmetrisk om en akse, der går fra øst mod vest og ender i hovedbygningens midterparti og trappe. På aksen danner avlsbygningerne to og to smallere passager, der deler aksen op.

Aagaards avlsgård blev nyopført efter en brand i 1860'erne, hvor den blev anlagt i grundmur tækket med strå. Bygningerne er samlede om et stort rektangulært gårdsrum.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.

 

Omgivelser

Helsinge Å løber gennem Aagaards have og ud i Halleby Å.

 

Ejerhistorie

I tiden op mod 1600 lå der ved Halleby Å to nabogårde, der kaldtes Aagaardene. Disse gårde blev forenet under navnet Aagaard.

 

Rentemester Henrik Müller udvidede Aagaard med en bondegård fra Ågerup. Han var blandt landets største godsejere og tjente i flere år under Christian IV (1577-1648). Han fik i 1660 oprettet gården som hovedgård som erstatning for sine lån til staten under Første og Anden Karl Gustav-krig (1657-1660). Som hovedgård fik Aagaard blandt andet privilegier som skattefrihed. Ydermere oprettede han herregården Lejregaard, som nu går under navnet Ledreborg. Disse to gårde samt andet gods skænkede han til sin datter, Drude Müller, der bragte dem til sin mand, Thomas von Fincke. Henrik Müller mistede herefter en stor del af sin formue ved spekulationer og svindel.

 

Thomas von Fincke, der var af en velhavende sønderjysk adelsslægt, var efter sine studierejser i udlandet blevet embedsmand i det danske kancelliråd. Hans liv stoppede brat, da hans hest i 1677 stejlede med ham ved Hammershus på Bornholm, hvor han var amtmand. Sønnen Henrik von Fincke arvede herefter Aagaard, der under Christian V's (1646-1699) matrikel i 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, havde fået fastsat sin værdi til 59 tønder hartkorn. Aagaard var da en herregård af gennemsnitlig dansk størrelse.

 

I 1700-tallet er Aagaards ejerhistorie præget af en hel del ejerskifter, som bl.a. foregik inden for slægten Benzon i den første halvdel af århundredet. Peter Paul Ferdinand Mourier, der ejede Aagaard fra 1787 til 1796, forbedrede gårdens drift betydeligt og tilkøbte gården Søgaard.

 

I 1803 fik Bielke greve Moltke og Joachim greve Moltke skøde på Aagaard, som de dog allerede året efter videresolgte til Carl Emil greve Moltke. Han var kendt som diplomat og havde tjent som gesandt i både Lissabon, Haag og London. I 1832 forlod han sin diplomatiske karriere og trak sig tilbage til Aagaard. Dog var han stadig medlem af stænderforsamlingen i Roskilde.

 

Efter Moltkes død i 1865 lagde arvingerne Aagaards fæstegårde under slægtsgården Nørager, mens Aagaard, Søgaard, en del huse samt Gørlev og Helsinge kirker blev skødet til J. Hellemann. I 2013 er Aagaard stadig blandt slægtens besiddelser og ejes således af Gregers John Hellemann.

 

Ejerrække

(1660-1674) Henrik Müller

(1674-1692) Drude Henriksdatter Müller gift von Fincke

(1692-1705) Henrik von Fincke

(1705-1719) Mette Reedtz

(1719-1721) R. Melvin

(1721-1725) Lars Benzon

(1725-1731) Jacob Benzon

(1731-1737) Peder Benzon

(1737-1738) Peder Scavenius

(1738-1753) Helene Benzon gift Scavenius

(1753-1763) William Hammond

(1763-1781) Hans Lindholm

(1781-1787) Christian Lindholm

(1787-1796) P.F. Mourier

(1796-1803) Iver Quistgaard

(1803-1804) Bjelke greve Moltke / Joachim greve Moltke

(1804-1858) Carl Emil greve Moltke

(1858-1865) Ernst greve Moltke

(1865-1899) Jørgen Hellemann

(1899-1900) Slægten Hellemann

(1900-1903) Johannes Olsen

(1903-1911) Boet efter Johannes Olsen

(1911-1935) J. Hellemann Olsen

(1935-1968) Johannes Jørgen Hellemann Olsen

(1968-1996) J.H. Hellemann Olsen

(1996-2006) Gregers Hellemann / John Hellemann Olsen

(2006-       ) Gregers Hellemann

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.498 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?