Logo

Agerupgård Sakskøbing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Agerupgård Sakskøbing


Agerupgaard (eller blot Agerup)

Region Sjælland - Lolland - Guldborgsund Kommune

Agerupvej 14, 4990 Sakskøbing

Kan ikke ses fra vejen

405.5 ha

Ejer: Otto Frederik Juel Reventlow

Godsets størrelse 405.5 ha + 14.5 ha

Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser til Krenkerup



Agerupgaard kendes tilbage fra 1397, hvor stedet var ejet af Laurids Nielsen af Tostrup.

I 1688 var Agerup en landsby med seks fæstegårde, to huse med jord og fem jordløse huse. 

I de første beskrivelser af Agerupgaard fra omkring 1400 fremstilles gården som en mindre adelig sædegård placeret i en landsby. Det vil sige, at ejeren af Agerup boede på gården og havde sin husholdning her. I århundrede forsvandt sædegården, men Agerupgaard genopstod som selvstændig gård i årtierne efter svenskerkrigene, da ejendommen blev udlagt som enestegård under nabogodset Nielstrup.

Agerupgaard har fastholdt en isoleret placering i landskabet og kun mindre indgreb som anlæggelsen af motorvejen mod nordøst har i nyere tid grebet ind i det intakte Omgivelser omkring Agerupgaard.

 

Hovedbygning

Den nuværende hovedbygning er opført i år 1858-60 og består af én fløj. Omkring år 1900 er hovedbygningen udvidet til hver side med et fag, der er trukket let tilbage for den oprindelige hovedbygning. Den hvidpudsede hovedbygning i senempire er opført i et stokværk oven på en høj kælder. Taget var oprindeligt belagt med blåglaseret tegl som i 1878 udskiftes med skifer. Udvendigt er hovedbygningen præget af en gennemgående symmetri med et flot indgangsparti på et fag i midten af bygningen. På havesiden har bygningen et fremspringende midterparti på tre fag og en veranda.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.

 

Til Agerup hører en række grundmurede avlsbygninger med fast tag. Af de oprindelig symmetrisk placerede avlslænger omkring gårdspladsen foran hovedbygning er i dag kun murværket tilbage.

Derudover findes der en forpagterbolig vest for hovedbygningen og fire huse.

 

I skoven sydøst for hovedbygningen findes en private gravkapel placeret i en symbolsk udformet hækbeplantning, udformet som et nøglehul. Kapellet, der er opført i nygotisk stil i 1870'erne efter tegninger af den tyske arkitekt C. Spetzler, rummer stensarkofagerne med de jordiske rester af henholdsvis lensgreveparret Holck-Hardenberg-Reventlow og det efterfølgende ejerpar Reventlow.

Fredningsstatus 2013: Ovennævnte bygninger er ikke fredet.

 

Til Agerups hovedbygning hører en have på ca. 5 tdr. land i en landskabelig stil.

Mellem Agerupgaard og Drengskov løber alléen Grevindestien, anlagt i midten af 1800-tallet, der forbandt Agerupgaard med grevskabet Hardenbergs hovedsæde, det nuværende Krenkerup.

I området nær Agerup findes flere fortidsminder. 


Ejerhistorie 

I 1668 købte Christian Lerche til Nielstrup landsbyen Agerup af Orebygaard. I begyndelsen af 1700-tallet blev landsbyen nedlagt og erstattet af en større enestegård, Agerupgaard. Ved sin størrelse og afsidesliggende placering i forhold til anden bebyggelse var Agerup ikke underlagt et dyrkningsfællesskab, men funderede alene som en stor enestegård underlagt Nielstrup. Agerupgaard var i begyndelsen af 1700-tallet udlejet ti l oberstløjtnant von Bülow, svoger til ejeren af Nielstrup Christian Lerche, hvorunder gården igennem hele 1700-tallet var underlagt.

 

I 1799 blev Agerupgaard sammen med Nielstrup erhvervet af greve Christian Heinrich August Hardenberg Reventlow (1775-1840), der i 1815 indlemmede gården som fæstegård i grevskabet Hardenberg. Agerupgaard blev i de efterfølgende år bortforpagtet til Jacob Flindt Reimer.

 

Igennem 1800-tallet forstærkes synet på Agerupgaard som herregård ved den voksende bevågenhed, som grevefamilien tildelte stede, bl.a. med en ny hovedbygning og anlæggelse af en række alleer.

I 1860'erne blev Agerupgaard udlagt som bolig for arvingen til grevskabet Hardenberg, greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow (1818-1885). Gården ændrede samtidig status, idet grevskabet Hardenberg i 1852 opnåede tilladelse til afhændelse af fæstegodset hvorunder Agerupgaard formelt hørte. Agerupgaard blev udskilt fra grevskabet og overgik til grevefamiliens private ejendom.

 

I 1885 døde lensgreve Holck-Hardenberg-Reventlow, og Agerupgaard blev overtaget af hans enke, lensgrevinde Ida Louise Henninga von Qualen Holck-Harden-Reventlow (1821-1900) mens grevskabet Hardenberg gik i arv til en tysk sidegren af familien. Ved hendes død i 1900 blev Agerupgaard testamenteret til greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow. I 1922 gik Agerup videre til hans søn hofjægermester og lensgreve Rudolph Eduard Vilhelm Ferdinand Christian Reventlow, hvis enke grevinde Else Reventlow overtog Agerupgaard i 1945.

Gården kendes i 2013 under navnet Agerup.

 

Ejerrække

(1397-1435) Laurids Nielsen Kabel

(1688-1720) Christian Lerche

(1720-1721) Sophie Ulrikke von Reichou, gift Lerche

(1721-1732) Cornelius Johan Lerche

(1732-1750) Jacob Flindt

(1750-1790) Henrik de Flindt

(1790-1799) Christian Christopher de Flindt

(1799-1840) Christian Henrich August Hardenberg-Reventlow

(1840-1842) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff og 3.) d'Almaforte

(1842-1846) Christian Ludvig Johan Dormund von Gersdorff-Hardenberg-Reventlow

(1846-1846) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff  og 3.) d'Almaforte

(1846-1864) Simon Dominici d`Almaforte-Hardenberg-Reventlow

(1864-1867) Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, gift 1.) Holck, 2.) von Gersdorff og 3.) d'Almaforte

(1867-1885) Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow

(1885-1900) Ida Louise Henninga von Qualen, gift Holck-Hardenberg-Reventlow

(1900-1922) Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow

(1922-1945) Rudolph Evard Wilhelm Ferdinand Christian Reventlow

(1945-1955) Else Risom, gift Reventlow

(1955-1979) Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow

(1979-20xx) Otto Frederik Juel Reventlow

 


 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.995 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Ny KirstinebergNy Kirstineberg blev udskilt fra Gammel Kirstineberg som selvstændig herregård i 1863....
• Gammel KirstinebergI 1863 blev Kirstineberg delt i to selvstændige herregårde: Ny Kirstineberg og Gammel...
• Skørringe- SkjørringeI gårdens tidligste historie var Skørringe delt mellem flere ejere. I 1718 blev Skørringe...
Afstemning
Hvilket slot er Danmarks flotteste?





Afstemning
Hvilken byggestil synes du bedst om?




Afstemning
Hvilket slot har du set indvendigt?




Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken herregård er Danmarks flotteste?







Fortæl dine venner om os