
● Region Syddanmark, Kolding Kommune, ved Lejrskov i
nærheden af Lunderskov vest for Kolding
● Adresse: Lejrskov Kirkevej 21, 6640 Lunderskov, Telefon 40 33
95 70
● Ejer: Hans Axel Pedersen
● offentlig, boligudlejning
● 1390.000 kvadratmeter grund
● Bygget 1988 Solgt for 38 millioner kroner i 2016
Et imponerende bygningsværk med 750 kvadratmeter bolig placeret i Lunderskov
- Hovedbygningen er opført i 1988 som 3-fløjet anlæg med
tårn. Der er en række værelser med eget bad, stort køkken og "riddersal",
samt pool og wellness i hele østfløjen. Tre særdeles store driftsbygninger på
hver cirka 2.000 kvadratmeter med hejseporte, fritbærende spær og gode
tilkørselsforhold. Den ene af driftsbygningerne indeholder fem suiter og
værelser med køkken og bad, samt sportshal. Der er gode faciliteter til større
forretning indenfor ferieudlejning
Kan man bygge slotte i Danmark i dag, som man gjorde det
engang i Danmark? Ja – i hvert fald var det, hvad den kendte forretningsmand
Jens Dinesen gjorde i 1988, da han byggede det ualmindeligt smukke slot
Asbølholm i det sydlige Jylland. Og der er virkelig tale om en perle, der
ligner et flere hundrede år gammelt slot. Smuk arkitektur med strejf af gamle
dages storhed – men alt er topmoderne og luksuriøst.
Jens Dinesen har (2006) solgt slottet Asbølholm ved Kolding
til den 62-årige sjællandske forretningsmand Filip Dyvekær, der i forvejen ejer
Sommerland Sjælland, et halvt dusin Aldi-forretninger samt en del ejendomme i
Odsherred.
Slottet, der er et af Danmarks nyeste, blev opført af den
kontroversielle Jens Dinesen og hans daværende kone, kosmetolog-dronningen
Heidi Sommer.
I 1988 stod det færdigt - ægteparret Dinesen/Sommer, der i
lang tid var i mediernes søgelys - blev senere skilt, og Jens Dinesen solgte i
2006 slottet til den sjællandske forretningsmand, Filip Dyvekær, der på det
tidspunkt ejede Sommerland Sjælland, et halvt dusin Aldi-forretninger foruden
en del ejendomme i Odsherred.

Portræt af Hans Axel Pedersen. Han har tidligere været
landmand, Indtil 2012, men en nu fuldtids udlejer. Han overtag Adsbølsholm Slot
og Adbølshus ved årsskiftet. Publiceret 20. juli 2015 kl. 22:30
Den tidligere landmand Hans-Axel Pedersen er færdig med at
pløje. Nu satser han på boligudlejning, og han har netop overtaget Asbølholm
Slot ved Lejrskov.
Jens Dinesen
Hvad får en mand til at bygge et vaskeægte slot i slutningen
af 1980’erne? Og hvem er manden bag det prægtige bygningsværk? Først lidt om
Jens Dinesen:
Jens Dinesen er født i Særslev på Nordfyn, ud af
landbrugsfamilie. Faderen, Johannes Dinesen, opfandt gennemløbstørreanlæg til
landbruget og producerede tørrerier i 30 år med base i Aarup på Fyn. Familien
flyttede til Kolding i Jens Dinesens drengeår. Som 16-årig opfandt Jens Dinesen
et håndholdt apparat, der gjorde det muligt for landmanden selv at måle
vandindholdet i korn. Som 18-årig begyndte han at rejse verden rundt til sine
efterhånden 62 agenter. Virksomheden blev solgt i 1989. I 1991 giftede han sig
med Heidi Sommer, som han fik døtrene Benedikte og Josefine med. 1997 flyttede
parret fra hinanden.
Jens Dinesen har haft et travlt liv. Alt var helliget
forretning og internationalt salg af Dinesens opfindelse – det manuelle
måleapparat, der blandt andet bar navnet Agrofarm. Hjemme på gårdene kunne det
elektroniske apparat nu fortælle landmanden om vandindholdet i det korn, han
afleverede til forhandleren. “Før den tid sendte gårdmanden gerne konen hen til
forhandleren med en pose korn, og så målte han, hvor meget vand, det indeholdt.
Resultatet blev kornet afregnet efter, og folk blev snydt. Mine måleapparater
var håndholdte, og de kunne tåle noget. Selv for eksempel at ligge i en stald
vinteren over”. Efterhånden fik han 62 agenter verden over, som han dyrkede
konstant.
“Jeg fløj fra sted til sted og besøgte kunder, konstant. Og
altid vestover på grund af tidsforskellen. Jeg så kloden oppefra og sov mere i
fly end på jorden. Hvert halve år nød jeg en halv fridag på Hawaii. Hvor mange
penge, jeg tjente, var ikke afgørende. Jeg sparede op og købte landbrugsjord i
de år.”
Præcist hvad der motiverede ham til at bygge det smukke slot
står lidt hen i det uvisse, men mon ikke det handlede om at have en fast base
et sted som modvægt mod den intense rejseaktivitet?











