• Region Midtjylland, Viborg Kommune
• Vinkelvej 16, 8800 Viborg.
• Offentligt tilgængelig.
• Ejer: Folkekirken
• Hovedbygningen nedrevet 1956. Asmild Kirke er eneste
tilbageværende bygning af Asmild Kloster
• Asmildkloster Landbrugsskole opført på herregårdens jorder
1907. Asmildklostervej 1. asmildkloster.dk - 86 67 32 22
Asmildkloster lå lige øst for Viborg med en smuk udsigt over
Søndersø, byen og domkirken.
I 1907 brændte klostret, og i 1958 blev den sidste del af
bygningerne revet ned, så det nu kun er den gamle kirke, der står tilbage.
Hovedbygning
Hovedbygningen bestod oprindelig af fire fløje med kirken
som hovedfløj, men tre af fløjene brændte ned i 1713, så kun kirken stod
tilbage. Alle tre fløje blev genopført i bindingsværk i én etage, og i 1812 og
1825 blev de ombyggede i grundmur. Desværre brændte den vestlige og til dels
den sydlige fløj ved de nævnte brande i 1907. I 1958 blev den sidste del af det gamle kloster revet ned.
Omgivelser
Asmildkloster lå på østsiden af Søndersø. Asmildkloster
Landbrugsskole ligger nordøst for den gamle hovedgård. Store dele af de gamle hovedgårdsjorder er i dag blevet
bebyggede og indgår i Viborg by.
Historie
Asmild Kloster (1179: Asmiald; Asmind) var til reformationen
et nonnekloster under augustinerordenen Asmild Sogn i det tidligere Nørlyng
Herred Viborg Amt, nu Viborg Kommune.
Klosteret er nævnt første gang i et brev fra 1167 fra Pave
Alexander 3., hvori han bekræfter at nonneklosteret ved Sankt Margareta Kirke i
Asmild er underlagt kannikkebrødrene ved domkirken i Viborg. Bisperne havde
deres egen gård på stedet (endnu 1543 nævnes Asmild Bisfiegaard), og om den
bekendte Biskop Gunner, († 1251), hedder det, at han ofte opholdt sig her, hvor
han førte et gæstfrit hus, og hvor han døde. I tidens løb samlede klosteret sig
en del ejendomme, således i Viborg by og i Asmild Sogn (bl.a. Rindsholm Skov,
der 1535 dog tilskødedes Bisp Jørgen Friis). Klosteret havde sit eget birk med
en priorinde i spidsen (1450 nævnes Else Svendsdatter, 1489, 1530 og 1535 Maren
Lauridsdatter) samt en Prior (1175: Arnfast).
Klosteret blev nedlagt efter reformationen i 1536 og blev krongods,
som Anders Skeel til Jungetgård fik som len. Nonnerne fik lov at blive boende,
og nævnes så sent som 1552. Fra 1543 til sin død i 1551 sad den afsatte
Vendsyssel-biskop Stygge Krumpen som lensmand. han modtog det livsvarige forlening
efter omsider at have skrevet under på, at han anerkendte reformationen i 1536.
Man kender ikke meget til de oprindelige klosterbygninger,
der nedbrændte totalt i 1713. Da opførtes en bindingsværksgård i tre fløje. De
to brændte i 1907. I 1906 erhvervede kommunen resterne af Asmildkloster hovedgård.
Det eneste, der er tilbage af det oprindelige kloster, er kirken og en dyb
stenbrønd. Asmild Kirke er en af Danmarks ældste kirker – formentlig bygget i
slutningen af 1000-tallet. Den var sognekirke før den blev en del af klosteret.
Ejere af Asmild kloster
(1170-1536) Viborg domkapitel
(1536-1671) Kronen
(1671-1682) Villum Lange
(1682-1694) Villum Langes arvinger
(1694-1711) Hans Lange
(1711-1744) Charlotte Amalie Gyldensparre, gift Lange
(1744-1787) Johan Braem
(1787-1806) Niels Schou
(1806-1806) Hans Christian Zahrtmann og Jacob Tetens
(1806-1809) Henrik Muhle Hoff
(1809-1827) Bertel Bruun
(1827-1830) Bertel Bruuns enke
(1830-1864) Peter Daniel Bruun
(1864-1901) Gottlieb Bruun
(1901-1905) Christian D. Lüttichau
(1905-1906) P. Pedersen Smed
(1906-2011) Viborg kommune
(2011-20xx) AsmildKloster Landbrugsskole
Asmild Kirke ligner i dag en simpel enskibet sognekirke. Men
adskillige spor i kirkens murværk antyder, at den engang har været et
imponerende bygningsværk med sideskibe og apsis både i øst- og vestenden. Et
nonnekloster af augustinerordenen blev tilknyttet kirken nogle år efter dens
opførelse i første halvdel af 1100-tallet. Kirkens indre er stærkt præget af
landsdommer Hans Lange og hustruen Charlotte Gyldensparre. De indrettede i
1700-tallet kirken med nyt inventar. I kirkens vestende ses således en serie
kongeportrætter af beskedent kunstneriske niveau, bekostet af ægteparret 1703.