Region Midtjylland
- Skive Kommune
Astrup Allé 1, 7870 Roslev
Ejer: Inge Staalsen, Aage Christiansen
113 ha
Hovedbygningen og den treetagers fløj mod øst er opført hhv. 1773 og 1786
Astrup på Skiveegnen har både fostret en statsminister og
været vidne til gamle adelsslægters forfald.
I sin tid har godsejeren forsøgt sig med dyrkning af tobak,
humle og hør på Astrup.
Den røde murstensgård er bygget om i flere omgange, hvilket
har givet gården et særpræget asymmetrisk ydre.
Den mindste sidefløj i hovedbygningen er den tidligere
hovedfløj.
Hovedbygning
Ove Malling skrev i sine erindringer, at hans far, Peder
Malling, rev den gamle middelalderlige hovedbygning ned, hvori der endda havde
været et bondefængsel, kaldet 'hullet'. I stedet byggede Peder Malling en ny
hovedbygning i bindingsværk omkring 1750. Dele af denne bygning står i 2013.
Vinkelret på Mallings hovedbygning opførte Axel Rosenkrantz
de Lasson i 1773 en grundmuret fløj, der udgør hovedbygningens nuværende
hovedfløj. Fløjen er i én etage, og den har en gennemgående frontspids over det
centralt placerede indgangsparti. I den østlige ende af denne fløj opførte han
i 1786 en stor pavillon af røde mursten i nyklassicistisk stil. Pavillonen, der
er i to etager, har mansardtag.
Både J. C. Breum og Egon von Bülow har i 1900-tallet ladet
hovedbygningen restaurere meget gennemgribende. Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
To avlsbygninger, opført i hhv. 1900 og 1952 ligger nord for
hovedbygningen.
På hver side af vejen til hovedbygningen ligger to små
indkørselshuse, sammenbyggede med hovedbygningen med en hegnsmur. De er
forbundne med en lille portbygning, der er opført omkring 1800. Indkørselshusene
er fredede.
Omgivelser
Astrup ligger omkranset af træer og marker. På vejen mellem
avlsgården og hovedgården markerer to store, murede piller indkørslen til
herregården.
Syd for hovedbygningen ligger resterne af tidligere
voldgrave.
Ejere af Astrup
(1407-
) Rigild Puge
(1460-
) Iver Juel
(
-1536) Kjeld Iversen Juel
(1536-1556) Iver Kjeldsen Juel
(1536-1573) Niels Kjeldsen Juel
(1573-1606) Kjeld Iversen Juel
(1606-1616) Kjeld Brockenhuus
(1616-1622) Edel Ulfeld, gift Brockenhuus
(1619-1622) Just Brockenhuus
(1622-1657) Christoffer Friis
(1657-
) Otte Friis
(
-1694) Margrethe Friis
(1694-1702) Elisabeth Ottesdatter Friis
(1702-1708) Birgitte Lykke, gift Friis
(1708-1714) Mogens Friis
(1714-1725) Christian Kruse
(1725-1727) Christiane Barbara Rantzau, gift Parsberg
(1727-1730) Johan Parsberg
(1735-1750) Claus Reventlow
(1750-1767) Peder Malling
(1767-1797) Axel Rosenkrantz de Lasson
(1797-1835) C.A. Tram
(1835-1838) Enken efter C.A. Tram
(1838-1846) V.F. Moldenhawer
(1846-1846) C.G.C.O. Eckermann og C.P.R. Ingerslev
(1846-1860) Thomas Funder
(1860-1868) Henriette Juditte Bidsted, gift Funder
(1868-1884) A.L.H. Müller
(1884-1906) Kamma Funder, gift Müller
(1906-1916) Danmarks Afholdsforening
(1916-
) Christian Lauridzen
( -1921) J.C. Breum
(1921-1931) J.C.S. Bundgaard
(1931-1932) Jydsk Landkreditforening
(1932-1943) P. Damgaard Knudsen
(1943-1950) J.C. Breum
(1950-
) Egon von Bülow-Andersen
(2011-20xx) Inge Staalsen og Aage Christiansen
Roslev
Roslev er en by på Salling med 1.296 indbyggere (2018)[1],
beliggende 17 km nord for Skive. Byen ligger i Skive Kommune og hører til Region
Midtjylland.
Roslev ligger i Roslev Sogn, og Roslev Kirke ligger i byen.
Byen har apotek, lægehus, tandlæge og havde tidligere flere
pengeinstitutter, men i dag er der ingen tilbage. Hele Nordsalling (de
tidligere Sallingsund og Sundsøre kommuner) hører under postnummeret 7870
Roslev.
Roslev er en by på Salling med 1.296 indbyggere (2018)[1],
beliggende 17 km nord for Skive. Byen ligger i Skive Kommune og hører til Region
Midtjylland.
Roslev ligger i Roslev Sogn, og Roslev Kirke ligger i byen.
Byen har apotek, lægehus, tandlæge og havde tidligere flere
pengeinstitutter, men i dag er der ingen tilbage. Hele Nordsalling (de
tidligere Sallingsund og Sundsøre kommuner) hører under postnummeret 7870
Roslev.
Historie
Roslev er nævnt første gang på et skøde i 1429.
Jernbanen
Roslev havde station på Sallingbanen. Ved dens åbning i 1884
var der kun spredte gårde og en smedje, men banen satte gang i byens udvikling.
I størstedelen af 1900-tallet var Roslev Sallings
næststørste by, kun overgået af købstaden Skive. Dengang var Roslev
købstadspræget. I dag har Glyngøre flere indbyggere end Roslev.
Stationen lå i udkanten af byen. Efter at persontrafikken på
Sallingbanen ophørte i 1971, blev stationsbygningen solgt som bolig i 1974. Den
er stadig bevaret på Jernbanegade 42.
Cykelstien Salling Natursti, der er anlagt på den tidligere
jernbane og følger banens tracé næsten hele vejen mellem Skive og Glyngøre,
passerer byen.
Kommunen
I begyndelsen af 1920'erne besluttede sognerådet, at
Sallings første realskole (udenfor Skive) skulle oprettes i Roslev. Denne
beslutning uddybede modsætningen til Rybjerg, der var et rent landsogn, som
sammen med Roslev udgjorde Roslev-Rybjerg Kommune fra 1842 til 1924, hvor
Rybjerg Sogn brød ud.
Roslev Kommune indgik ved kommunalreformen i 1970 i Sallingsund
Kommune, som indgik i Skive Kommune ved kommunalreformen i 2007.