Logo

Aunsbjerg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Aunsbjerg

 

• Region Midtjylland, Silkeborg Kommune, 16 km syd for Viborg

• Aunsbjergvej 2, 8620 Kjellerup. Telefon 86 66 71 16

• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej

• Godsejer Holger N. Preetzmann

— 607 ha bl.a.  25 ha eng, 150 ha skov, 7 ha park og 8 huse.

• Vestfløj opført omkring 1500, ombygget 1656, omkring 1800 og 1897. Nordfløjmed tårn opført 1918

 

Det idyllisk beliggende gods Aunsbjerg forbindes først og fremmest med digteren Steen Steensen Blicher (1782-1848), der som barn færdedes på herregården hos etatsråd Steen Steensen. Lille Steen var opkaldt efter denne fjerne slægtning. Etatsråd Steensen afhændede gården allerede i 1793, og få år senere blev Aunsbjerg fuldstændigt ombygget I novellen »Skytten på Aunsbjerg« har Blicher udødeliggjort stemningen på og omkring den lille herregård i slutningen af 1700-tallet.

 


Hovedbygning

Mogens Gøyes hovedbygning fra 1538 var opført af bindingsværk og anlagt på solide kældermure af munkesten. Bygningen var oprindeligt tre etager høj, men blev reduceret til to etager i begyndelsen af 1800-tallet af H. J. Lindahl. Gøyes hovedbygning indgik som én af tre fløje - eller længer - i et større anlæg.


Det tømmer, der blev til overs i forbindelse med ombygningen af Gøyes bygning, blev anvendt til opførelsen af en ny énetages vestfløj, og de gamle længer blev erstattet af lave sidefløje mod øst, som blev anvendt til bryggers, mælkerum, køkken og borgestue, d.v.s. folkestue. Allerede i 1872 blev disse dog nedbrudt, og forinden var også en gennemgående kvist på vestfløjen blevet fjernet.


Arkitekt Cl. A. Wiinholt og Erik Schiødte foretog en grundig restaurering af hovedbygningen og opsatte en ny gennemgående frontspids i 1897, dog i spinklere tømmer end den øvrige bygning.  


Under Peter Johansen Neergaard blev en nordlig gæstefløj i to etager opført i 1917-1918 af arkitekterne Harald Lønberg-Jensen og C. M. Smidt. Denne blev opført i røde munkesten med enkelte kalkede detaljer og tegltag, og den var inspireret af motiver fra den tidlige danske murstensrenæssance. Etagedelingen markeres med en fremspringende overetage med fladbuegesims. Fløjen er bygget vinkelret på Gøyes gamle hovedbygning.


Gæstefløjens værelser og gange er dekoreret af kunstmaleren Johannes Malling. Et lille rundt trappetårn er opført i vinklen mellem det gamle og det nye hus.


Neergaard lod den gamle spisesals bjælker dekorere med Aunsbjergs ejeres våbenskjolde, navne og årstal. I spisesalen findes en kamin med Peder Marsvins og Mette Brahes våben, og gården rummer også jernovne fra Steensens tid. Mogens Gøyes hovedbygning er fredet.


Andre bygninger


I 1715 lod Otto Rantzau opføre en trelænget avlsgård på Aunsberg. Anlægget blev udvidet i sidste halvdel af 1700-tallet og fungerede frem til 1911, hvor anlægget brændte. Efter endnu en brand i 1925 blev et nyt anlæg opført af arkitekt A.P. Nielsen.


Det nye, uregelmæssige anlæg blev opført sydøst for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Anlægget er løbende blevet ændret og udvidet.


I 1897 blev et fritstående portparti i nygotik opført syd for bygningen. Avlsbygningerne er ikke fredede. 


Omgivelser


Aunsbjerg ligger på et voldsted bestående af to holme omgivet af grave, som delvist er vandfyldte. Den nordligste holm har i Løvenbalkernes tid båret gården, og før det har gården formentligt ligget på et voldsted mod vest. Siden den senere middelalder er det dog kun den sydlige holm, der har været benyttet til bebyggelse.

Fra portpartiet fører en ældre lindeallé mod hovedbygningen, som er omkranset af skov mod øst og vest. Aunsbjerg skovdistrikt er sognets største, og består af Vesterskov, Mellemskov, Bakkeskov og Stensborg. Steen Jørgensen påbegyndte anlæggelsen af en stor, smuk have i fransk stil, som sønnen Steen de Steensen færdiggjorde sidst i 1700-tallet.

 

Aunsbjerg

Hovedbygningen, vestfløjen, blev opført i begyndelsen af 1500-tallet som et vældigt bindingsværkshus på et svært granitfundament Allerede i 1656 blev bygningen udvidet med sidefløje og trappetårn. Således stod bygningen endnu på Blichers tid. Men i 1802 kom Aunsbjerg i hænderne på gårdslagteren Hans Jacob Lindahl, der frasolgte jorden og lod hovedbygningen ombygge med anvendelse af det gamle bindingsværk.

 

Over kælderens høje munkestensmure rejser sig nu det ret beskedne hus i røde sten under et teglhængt sadeltag. I 1897 blev den gamle fløj forsynet med en gennemgående gavlkvist og haveveranda.

 

Aunsbjerg

Egentlig er Aunsbjergs nordfløj mere vellykket Den såkaldte gæstefløj er opført i 1918 af arkitekterne CM. Smidt og H. Lønborg Jensen som en pastiche over en renæssanceborg. Et rundt trappetårn og en rundbuefrise. der foregiver at dække over en vægtergang, forlener bygningen med en historisk værdighed, som understreges af de smukke røde mure med rundbuede vinduer under et teglhængt sadeltag.

 

Aunsbjerg

Aunsbjerg blev i 1853 købt af Peter C Neergaard, oldefar til den nuværende ejer.

 

Aunsbjerg

Aunsbjerg omkring 1860

 

Ejere af Aunsbjerg

(1340-)        Erik Christoffersen Løvenbalk

(2. halvdel af 1300-tallet) Niels Eriksen Løvenbalk (søn)

(?-ca. 1438) Jens Nielsen Løvenbalk (søn)

(ca. 1438-?) Erik Jensen Løvenbalk (søn)

(?-ca. 1500) Erik Eriksen Løvenbalk (søn)

(ca. 1500-1509) Gert Eriksen Løvenbalk (søn)

(1509-1518) Niels Clementsen (2/3-part) og Predbjørn Podebusk (1/3-part)

(1518-1523) Kronen (2/3-part)

(1523-1529) Rasmus Clementsen (2/3-part) (søn af ovennævnte Niels Clementsen)

(1529-1544) Mogens Gøye (2/3-part)

(1544-1584) Christoffer Gøye (eneejer)

(1584-1595) Birgitte Bølle (enke)

(1597-1614) Peder Marsvin (søn af Christoffer Gøyes niece)

(1614-1622) Mette Axelsdatter Brahe (enke)

(1622-1655) Jørgen Marsvin (søn)

(1655-1655) Anders Bille

(1655-1656) Erik Bille (søn)

(1656-1669) Mette Rosenkrantz (enke)

(1669-1670) Christoffer Ulfeldt

(1670-ca. 1672) Sophie Amalie Ottesdatter Krag (enke)

(ca. 1672-1719) Greve Otto Rantzau (ny ægtemand til ovennævnte)

(1719-1732) Baron Otto Rantzau (søn)

(1732-1754) Steen Jørgensen

(1752-1793) Steen de Steensen (søn)

(1793-1798) Hans Ammitzbøll og Erik Christian Müller (parthaver)

(1798-1802) Konsortium

(18??-18??) Henrik Mule Hoff

(1802-?)      Hans Jacob Lindahl

(?      -1820) Maren Lindahl, f. Svinth (enke)

(1820-1832) Laurids Christian Djørup

(1832-1853) Forskellige ejere

(1853-1870) Peter Christopher de Neergaard

(1870-1907) Ida de Neergaard. f. Laussen (enke)

(1907-1915) Harald og Peter Johansen de Neergaard

(1916-1940) Peter Johansen de Neergaard (eneejer)

(1940-1990) Bodil Vibeke Preetzmann, f. de Neergaard (datter) og J. Preetzmann

(1990-20xx) Holger Preetzmann (barnebarn af ovennævnte)

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (10 stemmer)
Siden er blevet set 8.098 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her