Logo

Baggesvogn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Baggesvogn


 

• Nordjylland, Vendsyssel, Sindal Kommune, 14 km nordøst for Hjørring

• Ingen offentlig adgang. Ses fra vej

• Baggesvogn Gods A/S

• 426 ha

• Opført 1744 over hvælvede kældre. Ombygninger og ændringer omkring 1850 og 1900

 

Det helstøbte trefløjede anlæg er opført i 1744 i bindingsværk. Midtfløjen og sidefløjene blev skalmurede i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. De gulkalkede hovedbygninger har valmede tegltage, hvor den vestvendte hovedfløjs midtstillede indgangsparti er fremhævet med en trekantet gavlkvist over den rundbuede dør.

Under en del af hovedbygningen er hvælvede kældre, som gerne betegnes som middelalderlige, men snarere stammer fra forgængeren fra anden halvdel af 1500-tallet På nordsiden af hovedbygningen er bevaret dele af det gamle voldgravssystem.

Det storslåede ujævne herregårdslandskab syd for Baggesvogn er fredet, inkl. den selvsåede bøgeskov, Baggesvogn Skov, med 100 år gamle træer.

 

Baggesvogn er en herregård mellem Astrup og Bindslev, beliggende i Sindal Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Sindal Kommune. Baggesvogn nævnes i historien i år 1454, da den ejedes af Hatis Gjødesøn og i 1458, da Jes Ulfsøn nævnes til "Worn". Gården har formentlig hurtigt skiftet ejer, thi allerede i 1462 nævnes til rigsråd Anders Banner til Asdal hovedgård som ejer. Han overdrog Baggesvogn i forlening til Hans Bagge, efter hvem gården fik sit nuværende navn.

 

Hovedhuset på Baggesvogn er trefløjet og i ét plan og er opført i 1744, omgivet af avlsbygninger. Omkring gården ligger Baggesvogn skov, der er Danmarks nordligste bøgeskov.

 

I 1669 oprettedes hospital på Baggesvogn med tilhørende Velgørenhedsstiftelse, der er nedlagt i dag.

Baggesvogn ejes i dag af finansmanden Ole T. Krogsgaard. Baggesvogn Gods er på 581 hektar med Vaaen

Adresse: Baggesvogn, Baggesvognvej 499, 9870 Sindal

 

Ejere af Baggesvogn

1454-1458 Hatis Gjødesøn

1458-1462 Jes Ulfsøn

1462-1470 Anders Nielsen Banner

1470-1480 Erik Nielsen Banner

1480-1500 Niels Eriksen Banner nr 2

1500-1525 Erik Eriksen Banner nr 2

1525-1554 Magdalene Eriksdatter Banner

1554-1597 Iver Globsen Krabbe

1597-1625 Erik Kaas

1625-1635 Falk Falksen Gjøe

1635-1649 Sophie Sandberg gift Kruse

1649-1692 Anne Kruse / Brigitte Kruse

1692-1709 Frederik Vind

1709-1727 Wulf Abraham Unger

1727-1741 Frederik Kiær de Kiærskiold

1741-1753 Gotthard Albrecht von Braem

1753-1760 Christen True

1760          Mathias Clemmensen

1760-1762 Erica Cathrine Sommer gift (1) True (2) Clemmensen (3) Gleerup

1762-1771 Matthias Clemmensen

1771) Erica Cathrine Sommer gift (1) True (2) Clemmensen (3) Gleerup

1772-1799 Justitsråd Mourids Gleerup gift 2. gang med Marie Bolette Speitser

1799-1803 P. Christian rigsgreve de Fædder

1803-1812 Georg baron Moltke-Rosenkrantz

1812-1821 Mikkel Aagaard

1821-1837 Staten

1837-1867 Johannes Christopher Nyholm

1867-1880 Hans Christian Nyholm

1880-1910 Johan Christian Carl Frederik Glud

1910-1916 Poul Axel Glud

1916-1917 Jesper Jørgen Jespersen

1917-1918 C.M. Pay

1918-1919 Aage Siegfried Madsen

1919-1927 Hakon Schmedes

1927          Holger Hansen

1927-1958 Johan Goth

1958-1987 Jørgen B. Goth

1987-1993 Anne Margrethe Goth/Finn Søholm Jørgensen

1993-1997 Baggesvogn Gods A/S v/a Enke Fru Anne Margrethe Goth / Finn Søholm Jørgensen

1997- Baggesvogn Gods A/S v/a Ole Tolstrup Krogsgaard

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.400 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her