• Region Midtjylland, Favrskov Kommune, 16 km sydvest for
Randers
• Bidstrupvej 1, 8870 Langå. TLF: 86 46 80 21. mail@bidstrupgods.dk www.bidstrupgods.dk
• Ses fra vej. tog og omgivende naturområde ved Lilleå
• Godsejer G. Honnens de Lichtenberg
• 978 ha
• Opført 1698 over kældre fra omkring 1590, ombygget 1760
Bidstrup fremtræder som et senbarokanlæg med kønne svungne
barokgavle og et fornemt smedejernsgitterværk ved østfløjens facade.
Bidstrups trefløjede hovedbygning regnes for et af
baroktidens hovedværker i Jylland. Men skønt bygningsværket fremstår som et
resultat af ombygningen omkring 1760 ved bygmester N.H. Rieman, er Bidstrup dog
opført over tøndehvælvede kældre fra 1500-tallet og med anvendelse af murværk
fra den i 1698 opførte herregård (sydfløjen).
Den grundmurede hovedbygning består af tre hvidkalkede fløje
i en etage under et rødt teglhængt sadeltag. De tre fløjes midterparti er
fremhævet med gennemgående kviste med svungne barokke gavlpartier. Sidefløjenes
vestvendte afslutninger markeres ligeledes med svungne gavle. Hovedfløjen mod
øst åbner sig mod gårdspladsen med en balkon med smedejernsgitterværk og en
bred trappe.
Hovedbygningen er sammenbygget med den store avlsgård i et
vestvendt aksefast system. Stald- og ladegårdsbygningerne i røde sten er opført
1756-1760. Fremhæves skal især herskabsstalden i nordlængen med hestebokse i
udskåret egetræ.
Bidstrup blev i 1749 erhvervet af etatsråd Gerhard de
Lichtenberg, der kort før sin død i 1764 igangsatte ombygningen af Bidstrup.
Bidstrup ejes i dag af Lichtenbergfamiliens niende slægtled, Helle & Geert
F. H. de Lichtenberg.
Bidstrup er en gammel hovedgård i Granslev Sogn. (Før Kommunalreformen
1970 lå sognet i Houlbjerg Herred i Viborg Amt, efter 1970 i Langå Kommune og
efter 2007 i Favrskov Kommune). Hovedbygningen er opført 1698-1760.
Herregården ligger i Lilleådalen omtrent 8 km fra åens udløb
i Gudenåen ved Langå. Den nævnes første gang i 1345.
Gården er velbevaret og anlægget er helstøbt: Borggård,
staldgård og ladegård ligger om en fælles akse, hvor hvert af de tre led har
sit særpræg.
Bidstrup set fra gårdspladsen
Gårdspladsen med avsbygninger
Avlsbygninger set fra sydvest
Ejere af Bidstrup
(1345-1390) Petrus Jensen Galskyt
(1390-1419) Jens Eskildsen Falk
(1419) Kirsten Jensdatter Falk gift Podebusk
(1419-1461) Henning Podebusk
(1461) Marine Henningsdatter Podebusk gift Eriksen
(1461-1468) Hans Eriksen
(1468-1688) Oluf Sommer
(1488-1498) Erik Ottesen Rosenkrantz
(1498-1503) Henrik Eriksen Rosenkrantz
(1503) Vibeke Ottesdatter Rosenkrantz gift Podebusk
(1503-1541) Predbjørn Clausen Podebusk
(1541-1564) Ermegaard Bille gift Podebusk
(1564-1573) Erik Jørgensen Podebusk / Jytte Predbjørnsdatter
Podebusk gift Gyldenstierne
(1573-1593) Sidsel Oxe gift Podebusk / Predbjørn Knudsen
Gyldenstierne / Karen Knudsdatter Gyldenstierne gift Gyldenstierne
(1593-1608) Ingeborg Bille / Predbjørn Knudsen Gyldenstierne
/ Axel Gyldenstierne
(1608-1637) Knud Gyldenstierne
(1637-1662) Christence Lindenov gift Gyldenstierne
(1662) Øllegaard Knudsdatter Gyldenstierne gift (1) Friis
(2) Lykke
(1662-1686) Kai Lykke
(1686) Sophie Amalie Friis gift Rantzau
(1686-1708) Johan Rantzau
(1708) Frantz Johansen Rantzau
(1708) Christiane Barbara Johandatter Rantzau gift Parsberg
(1708-1719) Verner Parsberg
(1719-1720) Christiane Barbara Johansdatter Rantzau gift
Parsberg
(1720-1729) Mathias de Poulson
(1729-1732) Anna Marie Mathiasdatter de Poulson gift Vinding
(1732-1749) Andreas Vinding
(1749-1764) Gerhard Hansen de Lichtenberg
(1764-1777) Hans Henrik de Lichtenberg
(1777-1842) Geert de Lichtenberg
(1842-1867) Hans Henrik de Lichtenberg
(1867) Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg gift
Honnens
(1867-1892) Tycho Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg
(1892-1915) Hans Henrik Honnens de Lichtenberg
(1915-1940) Geert Frederik Honnens de Lichtenberg
(1940-1944) Asta Sell gift Honnens de Lichtenberg
(1944-1959) Hans Henrik Honnens de Lichtenberg
(1959-1986) Margrethe Mose gift Honnens de Lichtenberg
(1986-) Geert Honnens de Lichtenberg