Brattingsborg
● Region Midtjylland - Samsø
● Adresse: Brattingsborg 1B, 8305 Samsø. 21 20 61 07/86 59
30 66. www.brattingsborg.dk/
● Ejer: Anders Aage Schou Danneskiold Lassen
● Offentlig adgang til parken og legetøjsmuseum fra juni til
august
● Hovedgården er på 731 ha og godset på 2376 ha
● Opført 1870, udvidet 1897-98. Bisgaard drives under
Brattingsborg gods
Brattingsborg hed Søllemarksgaard indtil 1674, hvor
daværende ejer Peder Schumacher Griffenfeld gav gården sit nuværende navn.
Gården var 1676-1921 hovedsæde i grevskabet Samsøe.
Hovedbygningen blev bygget 1870-71 med K. Borring som
arkitekt og udvidet mellem 1897 og 1898 af arkitekt Martin Borch.
Bygningen er i nygotisk stil og består af en fløj med en
tværfløj i to etager.
Hovedbygning
Brattingsborgs nuværende hovedbygning blev opført mellem
1870 og 1871 af Christian Frederik Danneskiold-Samsøe, som i 1870 havde bosat
sig på gården. Den blev bygget af arkitekt K. Borring og udvidet mellem 1897 og
1898 af arkitekt Martin Borch.
Hovedbygningen er opført i nygotisk stil og består af en
fløj med en tværfløj i to etager. Bygningen er opført over høje kældre og er
udstyret med et tårn mod syd samt kviste og et mindre spir mod nord. Den er af
røde sten og har skifertag.
Brattingsborg rummer flere renæssancemøbler af god kvalitet.
Mest nævneværdigt er en række flamske gobeliner med klassiske scener, som
daværende ejer Christian Frederik Danneskiold-Samsøe erhvervede i sin tid på
gården mellem 1870 og 1914. De kom sandsynligvis til landet omkring 1690. Hovedbygningen
er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Udover at opføre en ny hovedbygning lod Christian Frederik
Danneskiold-Samsøe også nye avlsbygninger opføre nord for hovedbygningen. Avlsbygningerne
er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Omgivelser
Samtidig med opførelsen af hoved- og avlsbygninger blev der
anlagt en 6 hektar stor park i engelsk stil - en stil, der er kendetegnet ved,
at den omkringliggende natur, såsom marker og skov, inddrages som en del af
parken og dens udtryk. Parken ved Brattingsborg Gods falder derfor naturligt
ind i landskabet og byder på havudsigt, store plæner og gamle træer.
Endvidere er der i Brattingsborgs have rester af et lille
voldsted, det såkaldte Blaffersholm eller Barfredsholm, som danner en lille
firkantet ø over en smal, vandfuldt ringgrav. Der er dog aldrig fundet
bygningsrester på voldstedet.
Lige sydvest for Tranebjerg kirke ligger det betydelige, men
noget udviskede voldsted Gl. Brattingsborg. Anlægget er rektangulært og
begrænses af en ringmur, som er mest tydelig i øst.
Historie
Brattingsborg er en herregård som ligger på Samsø. Gården,
hvis historie går helt tilbage til 1216, hed oprindeligt Søllemarksgård, men Griffenfeld,
som ejede Samsø i 1600-tallet, ændrede dens navn til Brattingsborg.
Gården ligger i Tranebjerg Sogn, Samsø Herred, Samsø Kommune.
Hovedbygningen er opført i 1870 af arkitekt Knud Borring og er udvidet i 1897-1898
ved arkitekt Martin Borch. I haven ligger et voldsted.
Brattingsborg Gods er på 2376 hektar med Bisgård,
Hjalmersgård og Sannholm, hvilket er henved en fjerdedel af Samsøs areal.
Brattingsborg Gods var en del af Grevskabet Samsøe – der
bl.a. også hørte under Gisselfeld på Sydsjælland. Grevskaberne i Danmark
opløstes på baggrund af lensafløsningsloven af 1919. Grevskabet Samsøe blev
afløst i 1921. Flere af Brattingsborgs ejere var også overdirektører for
Gisselfeld Kloster. Sidste overdirektør var lensgreve Aage Danneskiold-Samsøe,
der døde i 1945. Da Brattingsborg på det tidspunkt var afløst efter lensafløsningsloven,
fulgte det ikke med den næste overdirektør på Gisselfeld, og blev efter Aage
Danneskiold-Samsøes død privatejet og arvet af hans datter komtesse Elisabeth
Henriette Danneskiold-Samsøe, gift Lassen.
Godset har navn efter voldstedet Gammel Brattingsborg, som
ligger i udkanten af Tranebjerg – mellem Marsk Stigsvej og Tingvej.
Brattingsborg er også navnet på et voldsted ved Hald
Hovedgård.
Ejere af Brattingsborg
(1216-1660) Kronen
(1660-1661) Joachim von Gersdorff
(1661-1661) Magdalene Sybille Joachimsdatter von Gersdorff
gift Bielke
(1661-1674)
Jørgen Bielke
(1674-1676)
Peder Schumacher Griffenfeld
(1676-1676)
Christian 5.
(1676-1719) Sophie Amalie Poulsdatter Moth lensgrevinde af
Samsøe
(1719-1728) Christian lensgreve af Danneskiold-Samsøe
(1728-1740) ?
(1740-1778) Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe
(1778-1823) Christian Conrad Sophus lensgreve af
Danneskiold-Samsøe
(1823-1869) Frederik Christian lensgreve af
Danneskiold-Samsøe
(1869-1886) Christian Conrad Sophus lensgreve af
Danneskiold-Samsøe
(1886-1914) Christian Frederik lensgreve af
Danneskiold-Samsøe
(1914-1945) Aage Conrad lensgreve af Danneskiold-Samsøe
(1945-1985) Elisabeth Henriette Aagesdatter komtesse af
Danneskiold-Samsøe, gift Lassen
(1985-20xx) Anders Aage Schau Danneskiold Lassen