• Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern kommune, 20 km øst for Ringkøbing
• Adresse: Brejninggaardsvej 12, 6971 Spjald, Telefon: 97 38
16 44, www.brejninggaard.dk
• Adgang til gårdsplads og park
• Den selvejende institution Brejninggård Efterskole
• 28 ha
• Opført omkring 1580 (øst- og nordfløj). Tilbygninger
1942-58
Brejninggårds østfløj, opført omkring 1580 af adelsmanden
Hans Lange, er en af landets smukkeste herregårdsbygninger. Den østvendte
portfløj fremviser en enestående terracottadekoration med pilasteropdelt
facade. Brejninggård er nu indrettet til efterskole, men der er offentlig
adgang til gårdspladsen og den omgivende have.
• Bygningen
Brejninggård er opført som et trefløjet anlæg i 1580'erne.
Tilbage er nu nord- og østfløjen med portgennemkørsel, mens den vestre fløj og
trappetårnet mellem øst- og nordfløjen er nedrevet omkring 1750. Den dygtige
arkitekt
Helge Holm har i henholdsvis 1942 og 1958 stået bag
opførelsen af moderne fløje mod vest og syd. De to nye fløje føjer sig smukt
til det oprindelige renæssanceanlæg. Østfløjen med portgennemkørsel rejser sig
på svære tilhugne kampestensfundamenter. Bygningen er i to plan opført af
mursten under et teglhængt sadeltag.
Hele anlægget er hvidkalket under røde tegltage. Østfløjens
udvendige facade og begge gavle er dekoreret med et fornemt pilastergalleri i
brændt ler. Det er denne enestående terracottadekoration, der er Brejninggårds
største attraktion. Over den kampestensomkransede port fra midten af 1600tallet
fremhæves østfløjens øvre etage med en lerbrændt gallerilignende udkragning
båret af konsoller. I galleriets terrecottafrise gentages skiftevis bygherrens
og hans hustrus våben (Lange og Skram). Frisen er flankeret af lerbrændte
pilastre, der hviler på postamenter med løvehoveder. Løverne repræsenterer på
skift de to køn. Den markante udsmykning er udført i gulflammet terracotta, som
inddeler facaden i fag og afsluttes med en profileret gesims under tagskægget.
Modsat de tidlige danske renæssanceborge, hvor
forsvarsindretningen er gået forud for æstetikken, repræsenterer Brejninggård
det oprindelige italienske ideal med hovedvægt på udsmykningen: Den
pilasterinddelte regelmæssige facade har mange lighedspunkter med Voergårds
facade og murene på Rosenholms berømte havehus Pirkentavl. Det usædvanlige ved
Brejninggård er materialet. Hovedparten af de danske herregårde er udsmykket
med sandstensornamentik. Forbilledet skal formentlig søges blandt de
terracotta-udsmykkede nordtyske købstadshuse. I Mecklenburg finder man på
borgen Gadebusch, opført omkring 1570 af Christoph Haubitz, en terracottadekoration,
som har mange lighedspunkter med Brejninggårds.
Brejninggård i Vestjylland udmærker sig ved sin enestående
terracottaudsmykning. Her en da talje fra den stensatte port med
terracottafrisens løvehoveder ovenover.
• Interiør
Brejninggård blev i god vestjysk tradition indrettet til
afholdsrestauration i 1926. Siden blev den smukke gård efter en ti år lang
ombygningsperiode åbnet som efterskole i 1957. Af de oprindelige interiører er
kun lidet tilbage. Fremhæves skal dog det hvælvede, søjlebårne køkken under
nordfløjen, der hører til de bedst bevarede renæssancekøkkener i Danmark.
• Omgivelser
Brejninggård blev erhvervet af Statens Jordlovsudvalg i
1926. Jorden blev herefter udstykket, og med liden forståelse for vore
fortidsminder blev ladegården fra 1584 nedrevet. Uden for voldgravsanlægget
finder man sydøst for hovedbygningen en køn, 9 ha stor have med gamle
takstræer.
• Historie
Trods sin eneståede udsmykning indtager Brejninggård på
ingen måde nogen stor plads i Danmarkshistorien. I en beskrivelse fra 1638
fremhæver den lokale præst, at Brejninggård repræsenterer en kappestrid mellem
»håndværkerens hænder« og »billedmagerens tegninger«. En ganske præcis
beskrivelse af bygherren Hans Langes Brejninggård. Lange-slægten havde
overtaget det tidligere bispegods i 1544 otte år efter reformationen. Og i
1580-81 lod Hans Lange den nuværende gård opføre. Terracottafrisen viser Langes
våben med de tre roser og hans hustru Johanne Skrams enhjørningehoved. Men
allerede tidligt i 1600-tallet forsvandt gården ud af Langeslægtens eje.
VIGTIGE ÅRSTAL
1536 Gården inddrages som kirkegods under Ribe bispestol af
kronen i forbindelse med reformationen.
1544 Chr. 3. sælger gården til Gunde Lange.
1564 Hans Lange arver gården og begynder opførelsen af den
nuværende østfløj.
1926 Staten køber gården og udstykker jorden til
husmandsbrug. Hovedbygning indrettes til afholdsrestauration.
1942 Et interessentskab overtager bygningerne og indretter
efterskole. Vestfløjen opføres af arkitekt Helge Holm.
1958 Sydfløj opføres af Helge Holm.
Ejere af
Brejninggaard
(1457-1536) Ribe Bispestol
(1536-1544) Kronen
(1544-1564) Gunde Lange
(1564-1609) Hans Lange
(1609-1614) Gunde Hansen Lange / Tyge Hansen Lange
(1614-1646) Gunde Hansen Lange
(1646-1650) Peder Hansen Lange
(1650-1665) Jørgen Pedersen Lange
(1665) Dorthe
Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel
(1665-1669) Knud Skinkel
(1669-1680) Morten Skinkel
(1680-1682) Helle Urne, gift Skinkel
(1682-1684) Ida Skinkel gift Munk
(1684-1702) Laurids Munk
(1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk
(1708-1709) Christian Ulrich Schultz
(1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld
(1718-1726) Johannes Müller
(1726-1754) Christian Siegfred Enholm
(1754-1771) Forskellige Ejere
(1771-1779) Peter de Albertin
(1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach, gift de Albertin
(1812-1839) Forskellige ejere
(1839-1849) Hans Frederik Fenger
(1849-1880) Niels Henrik Frandsen / Hans Severin Frandsen
(1880-1882) H.S. Frandsen
(1882-1901) H.G. Koefoed
(1901) Vest-
og sønderjysk Kreditforening
(1901-1920) Forskellige ejere
(1920-1926) J.J. Gammelgaard
(1926) Statens
Jordlovsudvalg (godset)
(1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen)
(1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen)
(1957- ) D.S.I.
Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)